Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 16. maj 2002 i sag T-17/01, Georgios Rounis mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1.

(Tjenestemænd ( overførsel af en del af en tjenestemands indtægter i en valuta for en anden medlemsstat end den, hvor institutionen har sæde ( artikel 17, stk. 2, litra a) og b), i bilag VII til vedtægten ( sammenholdt anvendelse)

    Processprog: fransk

I sag T-17/01, Georgios Rounis, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, med bopæl i Bruxelles, ved avocat E. Boigelot, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og F. Clotuche-Duvieusart), angående en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 24. februar 2000, hvorved overførslen af sagsøgerens indtægter til Det Forenede Kongerige begrænses til 19% af hans nettomånedsløn, og af administrationschefernes afgørelse nr. 102/84 om overførsel af indtægter for tjenestemænd og øvrige ansatte, der har bopæl på tjenestestedet, og en påstand om erstatning for det økonomiske tab, sagsøgeren hævder at have lidt, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne V. Tiili og P. Mengozzi; justitssekretær: fuldmægtig J. Plingers, den 16. maj 2002 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)Kommissionens afgørelse af 24. februar 2000, hvorved overførslen af sagsøgerens indtægter til Det Forenede Kongerige begrænses til 19% af hans nettomånedsløn, annulleres.

2)Kommissionen erstatter sagsøgeren det tab, han har lidt som følge af afgørelsen af 24. februar 2000, med tillæg af morarenter 5,25% p.a., til betaling sker.

3)Inden fem måneder efter denne doms afsigelse meddeler parterne Retten størrelsen af det beløb, de er blevet enige om.

4)Såfremt parterne ikke opnår enighed, meddeler de inden udløbet af samme frist Retten deres krav, opgjort i tal.

5)Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________

1 - EFT C 95 af 24.3.2001.