Foreløbig udgave
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
J. KOKOTT
fremsat den 30. maj 2024 (1)
Sag C-297/23 P
Harley-Davidson Europe Ltd.
og
Neovia Logistics Services International
mod
Europa-Kommissionen
»Appel – toldunion – forordning (EU) nr. 952/2013 – toldkodeks – handelskonflikter mellem stater – fastsættelse af ikkepræferenceoprindelsen for visse motorcykler – begrebet økonomisk berettiget bearbejdning eller forarbejdning – delegeret forordning (EU) 2015/2446 – undgåelse eller omgåelse af en told – manipulation af oprindelsen – delegeret reguleringsbeføjelse«
I. Indledning
1. Senest siden filmen »Easy Rider« har Harley-Davidson været indbegrebet af en amerikansk motorcykel. Men er en Harley-Davidson fra Thailand stadig en amerikansk motorcykel? Det kan synes overraskende, men det er reelt Kommissionens opfattelse, som i den foreliggende sag bestrides kraftigt af Harley-Davidson. Baggrunden er en handelstvist mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union, i hvilken begge parter havde pålagt visse af den anden parts varer prohibitiv tillægstold, idet dette for Unionens vedkommende navnlig gjaldt for de nævnte motorcykler. Harley-Davidson flyttede derefter sin produktion til det europæiske marked fra USA til Thailand. Ved den omtvistede gennemførelsesafgørelse (2) afviste Kommissionen imidlertid at anerkende dette land som oprindelsessted.
2. Ved den appellerede dom (3) frifandt Retten Kommissionen i søgsmålet til prøvelse af den omtvistede gennemførelsesafgørelse. I den foreliggende appelsag skal det navnlig afklares, om Kommissionen er berettiget til at afvise at anerkende en flytning af produktionen alene med den begrundelse, at denne flytning har til formål at undgå told, der pålægges i forbindelse med en handelstvist mellem stater.
II. Retsforskrifter
A. Toldkodeksen
3. Toldkodeksens (4) artikel 33 giver toldmyndighederne beføjelse til at træffe afgørelse om bindende oprindelsesoplysninger. I henhold til artikel 34, stk. 11, kan Kommissionen anmode medlemsstater om at tilbagekalde sådanne afgørelser »for at sikre en korrekt og ensartet tarifering eller ensartet bestemmelse af varers oprindelse«.
4. I toldkodeksens artikel 59 fastsættes det, for hvilke bestemmelser reglerne om varers oprindelse gælder:
»Artikel 60 og 61 indeholder regler for fastsættelse af varers ikkepræferenceoprindelse i forbindelse med anvendelse af følgende:
a) den fælles toldtarif med undtagelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 56, stk. 2, litra d) og e)
b) andre foranstaltninger end toldmæssige, der er fastsat i særlige EU-bestemmelser, som gælder for varehandelen, og
c) andre EU-foranstaltninger vedrørende varers oprindelse.«
5. I toldkodeksens artikel 56, stk. 2, litra d) og e), anføres præferencetoldforanstaltninger.
6. Toldkodeksens artikel 60 regulerer varers oprindelse med henblik på toldværdiansættelse:
»1. Varer, der er fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller område, anses for at have oprindelse i dette land eller område.
2. Varer, ved hvis fremstilling der er involveret mere end ét land eller område, anses for at have oprindelse i det land eller område, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen.«
7. I henhold til toldkodeksens artikel 62 tillægges Kommissionen beføjelser til »at vedtage delegerede retsakter [...], som fastsætter reglerne for, hvornår varer, for hvilke der kræves fastsættelse af ikkepræferenceoprindelse med henblik på anvendelse af de i artikel 59 omhandlede foranstaltninger, anses for at være fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller område eller for at have undergået den sidste, væsentlige, og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, i et land eller område, i overensstemmelse med artikel 60.«
B. Delegeret forordning 2015/2446 til supplering af toldkodeksen
8. Artikel 33 i delegeret forordning 2015/2446 (5) præciserer, hvornår bearbejdning eller forarbejdning ikke anses for økonomisk berettiget som omhandlet i toldkodeksens artikel 60, stk. 2:
»Enhver bearbejdning eller forarbejdning, som gennemføres i et andet land eller territorium, anses for ikke at være økonomisk berettiget, hvis det på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger fastslås, at formålet med behandlingen har været at undgå anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 59 i kodeksen.
For varer, der er omfattet af bilag 22-01, anvendes residualreglerne i kapitlet for de pågældende varer.
Hvis den sidste bearbejdning eller forarbejdning i forbindelse med varer, der ikke er omfattet af bilag 22-01, anses for ikke at være økonomisk berettiget, anses varerne for at have undergået den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning, som har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, i det land eller territorium, hvor den største del af materialerne har oprindelse, fastlagt på grundlag af materialernes værdi.«
9. 21. betragtning til delegeret forordning 2015/2446 forklarer artikel 33 som følger:
»Med henblik på at undgå manipulation af de importerede varers oprindelse for at undgå bestemte handelspolitiske foranstaltninger bør den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning af en vare i visse tilfælde anses for ikke at være økonomisk berettiget.«
10. De omtvistede motorcykler er ikke nævnt i bilag 22-01 til delegeret forordning 2015/2446.
C. Reglerne om handelskonflikter mellem stater
1. Forordning nr. 654/2014
11. Grundlaget for den omtvistede told er forordning (EU) nr. 654/2014 om udøvelsen af Unionens rettigheder for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler (6). I anden og tredje betragtning forklares formålet med sådanne foranstaltninger:
»(2) Det er væsentligt, at Unionen råder over passende instrumenter til sikring af effektiv udøvelse af Unionens rettigheder i henhold til internationale handelsaftaler for at beskytte sine økonomiske interesser. Dette gælder navnlig situationer, hvor tredjelande indfører handelsbegrænsende foranstaltninger, som mindsker de fordele, der tilkommer Unionens erhvervsdrivende i henhold til internationale handelsaftaler. Unionen bør være i stand til at reagere hurtigt og fleksibelt inden for de procedurer og frister, der er fastsat i internationale handelsaftaler, som Unionen har indgået. Der er derfor behov for regler, der fastlægger rammerne for Unionens udøvelse af sine rettigheder i visse særlige situationer.
(3) Tvistbilæggelsesordningerne fastsat i overenskomst om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og i andre internationale handelsaftaler, herunder regionale eller bilaterale aftaler, tager sigte på at finde en positiv løsning på eventuelle tvister mellem Unionen og den eller de andre parter i disse aftaler. Unionen bør ikke desto mindre kunne suspendere indrømmelser eller andre forpligtelser i overensstemmelse med disse tvistbilæggelsesordninger, når andre muligheder for at finde en positiv løsning på en tvist ikke har båret frugt. Unionens tiltag i sådanne tilfælde bør have til formål at anspore det pågældende tredjeland til at overholde de relevante internationale handelsregler for at genoprette en situation med gensidige fordele.«
12. Ottende betragtning til forordning nr. 654/2014 regulerer udformningen af handelspolitiske foranstaltninger:
»Handelspolitiske foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, bør vælges og udformes på grundlag af objektive kriterier, herunder foranstaltningernes effektivitet med hensyn til at anspore tredjelande til at overholde internationale handelsregler, deres potentiale til at hjælpe erhvervsdrivende i Unionen, som rammes af tredjelandes foranstaltninger, og målet om at minimere de negative økonomiske virkninger for Unionen, herunder med hensyn til vigtige råmaterialer.«
13. Formålet med forordning nr. 654/2014 defineres i artikel 1:
»Denne forordning fastsætter bestemmelser og procedurer for at sikre en effektiv og rettidig udøvelse af Unionens ret til at suspendere eller tilbagetrække indrømmelser eller andre forpligtelser i henhold til internationale handelsaftaler med den intention:
a) at reagere på tredjelandes overtrædelser af internationale handelsregler, der påvirker Unionens interesser, med henblik på at finde en tilfredsstillende løsning, som genindfører fordele for de erhvervsdrivende i Unionen
b) at udligne indrømmelser eller andre forpligtelser i samhandelen med tredjelande, hvor den behandling, der indrømmes varer fra Unionen, ændres på en måde, som påvirker Unionens interesser.«
2. Gennemførelsesforordning 2018/724
14. Ved gennemførelsesforordning 2018/724 (7) gav Kommissionen meddelelse om den omtvistede told og begrundede den navnlig i første til tredje og sjette betragtning:
»(1) Den 8. marts 2018 vedtog Amerikas Forenede Stater (»USA«) beskyttelsesforanstaltninger i form af forhøjede toldsatser for import af visse stål- og aluminiumsprodukter, der skulle træde i kraft den 23. marts 2018 for et ubegrænset tidsrum. Den 22. marts blev ikrafttrædelsesdatoen for de forhøjede toldsatser for så vidt angår Den Europæiske Union udsat til den 1. maj 2018.
(2) Selv om USA betegner disse foranstaltninger som sikkerhedsforanstaltninger, er de i alt væsentligt beskyttelsesforanstaltninger. De består i en afhjælpende foranstaltning, der forstyrrer den balance mellem indrømmelser og forpligtelser, der er resultatet af overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»WTO«), og begrænser importen med det formål at beskytte den indenlandske industri mod udenlandsk konkurrence for at sikre samme industris handelsmæssige fremgang. De sikkerhedsmæssige undtagelser i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (»GATT 1994«) finder ikke anvendelse på eller berettiger sådanne beskyttelsesforanstaltninger og har ingen betydning for retten til genoprettelse af balance i henhold til de relevante bestemmelser i WTO-overenskomsten.
(3) WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger giver ethvert eksporterende medlem, der er berørt af en beskyttelsesforanstaltning, ret til at suspendere anvendelsen af i alt væsentligt tilsvarende indrømmelser til eller andre forpligtelser over for det WTO-medlem, der anvender beskyttelsesforanstaltningen, forudsat at der ikke nås frem til en tilfredsstillende løsning under høringer, og WTO’s Råd for Handel med Varer ikke afviser suspensionen.
[...]
(6) Kommissionen udøver, på grundlag af artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 654/2014, retten til at suspendere anvendelsen af i alt væsentligt tilsvarende indrømmelser eller andre forpligtelser i den hensigt at afbalancere indrømmelser eller andre forpligtelser i handelsforbindelserne med tredjelande. Den egnede foranstaltning har form af en handelspolitisk foranstaltning, der blandt andet kan bestå i suspension af toldindrømmelser og indførelse af nye eller forhøjede toldsatser.«
D. Gældende afgiftssatser
15. De omtvistede motorcykler henhører under position 8711 50 00 i den kombinerede nomenklatur (8), der omfatter »[m]otorcykler (herunder knallerter) og cykler med hjælpemotor, også med sidevogn; sidevogne: – Med forbrændingsmotor med frem- og tilbagegående stempel og slagvolumen over 800 cm3«. For sådanne varer er der i den fælles toldtarif fastsat en told på 6%.
16. Kommissionen fastsatte den omtvistede tillægstold ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/886 (9):
»Artikel 1
Unionen pålægger import til Unionen af de produkter, der er opført i bilag I og bilag II til denne forordning, og som har oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA«), tillægstold.
Artikel 2
Disse produkter pålægges tillægstold som følger:
a) I den første fase pålægges importen af varer opført i bilag I, som angivet heri, en yderligere værditold på 10% og 25% fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato.
b) I den anden fase pålægges import af produkter opført i bilag II, som angivet heri, en yderligere supplerende værditold på 10%, 25%, 35% eller 50%:
– fra den 1. juni 2021 [...]«
17. Ifølge bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2018/886 er produkter henhørende under kode 8711 50 00 i den første fase omfattet af en tillægstold på 25% og ifølge bilag II af en yderligere tillægstold på 25% i den anden fase. Herefter skulle appellantens, Harley-Davidsons, motorcykler, der blev importeret fra USA til Europa, i stedet for den normale toldsats på 6% fra den 22. juni 2018 pålægges en samlet toldsats på 31% og fra den 1. juni 2021 en samlet toldsats på 56%.
18. Unionen har dog endnu ikke pålagt told i den anden fase, men suspenderede denne, inden den trådte i kraft (10). Fra den 1. januar 2022 suspenderede den også tolden i den første fase (11).
III. Appellens baggrund
19. Sagsøgeren i første instans og appellant, Harley-Davidson Europe Ltd, er en del af Harley-Davidson-koncernen. Denne koncern er en kendt amerikansk virksomhed, der har specialiseret sig i fremstilling af motorcykler. Den anden sagsøger i første instans og ligeledes appellant, Neovia Logistics Services International, er Harley-Davidsons toldklarerer.
A. Sagens baggrund
20. Sagens baggrund, som fremgår af den appellerede doms præmis 20-38, kan sammenfattes som følger.
21. Som reaktion på USA’s indførelse af tillægstold på stål og aluminium indførte Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/886 af 20. juni 2018 ligeledes tillægstold på i første omgang 25% og senere 50% på »typiske« produkter fra USA, som også gælder for de af Harley-Davidson fremstillede motorcykler.
22. Den 25. juni 2018 informerede Harley-Davidson sine aktionærer om denne tillægstolds konsekvenser for virksomhedens økonomiske aktivitet i en såkaldt »Form 8-K Current Report« (herefter »8-K-formularen«), som den fremlagde for den amerikanske værdipapirkommission SEC. Heri meddelte Harley-Davidson, at virksomheden »[f]or at imødegå de betydelige omkostninger, der er forbundet med denne toldbyrde på lang sigt, vil [...] iværksætte en plan, der har til formål at flytte produktionen af motorcykler bestemt til [EU] fra USA til selskabets internationale faciliteter for at undgå toldbyrden« (12). Konkret flyttede Harley-Davidson derefter produktionen af motorcykler bestemt til EU-markedet til en fabrik i Thailand.
23. Den 25. januar 2019 indgav appellanterne to formelle ansøgninger til de belgiske myndigheder om bindende oprindelsesoplysninger vedrørende to familier af motorcykler, der fremstilles i Thailand. Selv om Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt oprindelsen i Thailand kunne anerkendes, udstedte de belgiske myndigheder den 24. juni 2019 to afgørelser om bindende oprindelsesoplysninger, hvori de fastsatte Thailand som oprindelsesland for Harley-Davidsons motorcykler fra de to familier af motorcykler.
24. Kommission blev underrettet herom den 21. august 2019 og vedtog den 31. marts 2021 den omtvistede gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/563 om gyldigheden af visse afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger (13). Ved denne afgørelse pålagde Kommissionen de belgiske myndigheder at tilbagekalde de to omhandlede afgørelser. De belgiske myndigheder efterkom denne gennemførelsesafgørelse og tilbagekaldte ved skrivelse af 16. april 2021 begge afgørelser.
B. Den appellerede dom
25. Ved stævning af 11. juni 2021 nedlagde appellanterne påstand om annullation af den omtvistede gennemførelsesafgørelse.
26. De fremførte fem anbringender til støtte for deres søgsmål. For det første tilsidesatte Kommissionen væsentlige formforskrifter, nærmere bestemt ved ikke at begrunde den omtvistede gennemførelsesafgørelse tilstrækkeligt og ved at tilsidesætte proceduren i Kommissionens rådgivende udvalg. For det andet beror den omtvistede gennemførelsesafgørelse på en åbenbar fejl fra Kommissionen side i forbindelse med vurderingen af de faktiske omstændigheder. For det tredje misbrugte Kommissionen sin tilbagekaldelsesbeføjelse i henhold til toldkodeksens artikel 34, stk. 11, idet den fortolkede artikel 33 i delegeret forordning 2015/2446 ukorrekt. For det fjerde er delegeret forordning 2015/2446 uforenelig med betingelserne for delegation efter artikel 290 TEUF. For det femte skete der ved den omtvistede gennemførelsesafgørelse en tilsidesættelse af generelle principper i EU-retten og af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
27. Den 1. marts 2023 afsagde Retten den appellerede dom, frifandt Kommissionen og pålagde appellanterne at betale sagsomkostningerne.
IV. Retsforhandlingerne for Domstolen og parternes påstande
28. Appellanterne har den 11. maj 2023 iværksat den foreliggende appel med følgende påstande:
– Den appellerede dom ophæves.
– Den omtvistede gennemførelsesafgørelse annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes omkostninger i forbindelse med sagen for Domstolen og for Retten.
29. Europa-Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Appellen forkastes.
– Appellanterne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
30. Parterne har afgivet skriftlige indlæg. Domstolen har i henhold til procesreglementets artikel 76, stk. 2, undladt at afholde et retsmøde, da den mener at have modtaget tilstrækkelige oplysninger.
V. Retlig bedømmelse
31. Den foreliggende tvist vedrører det forhold, at Kommissionen har afvist at anerkende Thailand som oprindelsen for motorcykler, hvoraf Harley-Davidson har foretaget en sidste bearbejdning eller forarbejdning i dette land.
32. I henhold til toldkodeksens artikel 60, stk. 2, anses varer, ved hvis fremstilling der er involveret mere end ét land eller område, for at have oprindelse i det land eller område, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen.
33. For at undgå misforståelser skal det præciseres, at parterne ikke er uenige om, hvorvidt Harley-Davidson foretager en reel bearbejdning eller forarbejdning i Thailand, dvs. om den er så væsentlig som omhandlet i toldkodeksens artikel 60, stk. 2, at det principielt kan lægges til grund, at den har sin oprindelse i Thailand. De belgiske myndigheder anførte ganske vist, at de undersøgte dette, inden de fastslog denne oprindelse (14). Hverken Kommissionen eller Retten har imidlertid udtalt sig om dette spørgsmål.
34. Retten bekræftede derimod Kommissionens opfattelse, hvorefter den i Thailand foretagne bearbejdning eller forarbejdning i henhold til artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 ikke var økonomisk berettiget.
35. I henhold til artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 anses enhver bearbejdning eller forarbejdning, som gennemføres i et andet land eller territorium, for ikke at være økonomisk berettiget, hvis det på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger fastslås, at formålet med behandlingen har været at undgå anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 59 i kodeksen (15).
36. Hvis man tager Harley-Davidson på ordet, er Kommissionens opfattelse umiddelbart begrundet, idet virksomheden ifølge den appellerede doms præmis 26 i 8-K-formularen udtrykkeligt havde angivet, at flytningen af produktionen til Thailand havde til formål »at undgå toldbyrden« (»die Zollbelastung zu umgehen« på tysk).
37. Det skal imidlertid fremhæves, at det alene er den tyske version af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446, af den omtvistede gennemførelsesafgørelse og af den appellerede dom, der taler om at »omgå« (»umgehen«) en told. Dette begreb svarer på engelsk omtrent til »to circumvent« eller på fransk til »contourner«.
38. En fortolkning af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 i den tyske versions forstand som et forbud mod omgåelse (16) ville ikke kunne kritiseres. Der skal dog kun antages at foreligge en omgåelse af en ordning, såfremt den ifølge sin målsætning finder anvendelse, men anvendelsen alligevel forhindres (17). I det følgende vil jeg redegøre for, hvorfor en anerkendelse af flytningen af produktionen til Thailand ikke tilsidesætter formålet med den omhandlede told.
39. I alle andre sprogversioner af de tre tekster har først Kommissionen og dernæst Retten imidlertid anvendt begreber som »to avoid« på engelsk (18) eller »éviter« på fransk (19), der på tysk snarere bør gengives som »zu vermeiden« (»at undgå«). Harley-Davidson anvendte i 8-K-formularen ligeledes formuleringen »to avoid the tariff burden« (»for at undgå toldbyrden«).
40. Retten og Kommissionen har følgelig set artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 som et forbud mod undgåelse. Et sådant forbud ville set i forhold til et forbud mod omgåelse have et markant større anvendelsesområde. Det ville uden undtagelse omfatte alle foranstaltninger, der tager sigte på at undgå en told, uanset formålet med tolden.
41. Antagelsen om, at et sådant forbud foreligger, er overraskende, navnlig når det formuleres som en præcisering af den økonomiske berettigelse, idet undgåelse af toldbyrder på 25% eller endog 50% prima facie er et legitimt økonomisk mål.
42. I det følgende vil jeg argumentere for, at appellanterne derfor med rette har anfægtet fortolkningen af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 som et forbud mod undgåelse. Denne bestemmelse skal enten fortolkes anderledes (det første appelanbringende), eller også skulle Kommissionen have undladt at vedtage den (det andet appelanbringende). Derimod kan det tredje appelanbringende, hvorved appellanterne har gjort angivelige tilsidesættelser af retten til at blive hørt samt af retssikkerheden og beskyttelsen af den berettigede forventning, gældende, næppe tages til følge.
A. Det første appelanbringende – fortolkning af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446
43. Appellanterne har med det første appelanbringende ganske vist anfægtet mange af Rettens konstateringer (20) vedrørende fortolkningen og anvendelsen af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446. Disse er imidlertid alle støttet på den centrale overvejelse, der er anført i den appellerede doms præmis 62, men også i præmis 57, hvorefter et mål om at undgå en told ifølge denne bestemmelse i sig selv er tilstrækkeligt til at udelukke, at den pågældende foranstaltning er økonomisk berettiget. Retten anså følgelig denne bestemmelse for at være et forbud mod undgåelse.
44. Den omstændighed, at der i den tyske version af den appellerede dom anvendes begrebet »umgehen« (»omgå«), ændrer ikke herpå, idet der i den autentiske sprogversion af dommen på engelsk, som var processproget, er anvendt begrebet »to avoid« og i den franske version, dvs. Rettens arbejdssprog, begrebet »éviter«. I øvrigt undersøgte Retten ikke, om Harley-Davidson havde til hensigt at omgå tolden, men nøjedes med at fastslå, at målet var at undgå den.
45. Med den første del af det første appelanbringende har appellanterne gjort gældende, at denne fortolkning fra Rettens side ikke tog hensyn til formålet med artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 og den systematiske sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår. Med den anden del har de kritiseret konklusionen på Rettens fortolkning, hvorefter en økonomisk begrundet reaktion på tillægstold i praksis er udelukket. Den tredje del vedrører konsekvenserne med hensyn til bevisbyrden, der fører til, at den berørte virksomhed skal godtgøre, at hovedformålet er et helt andet, når flytningen af en produktion finder sted i tidsmæssig sammenhæng med pålæggelse af tillægstold.
46. Dette anbringende er, som en undersøgelse af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 på grundlag af de klassiske fortolkningsmetoder viser, overbevisende.
1. Ordlyd
47. For så vidt angår ordlyden af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 skal de ovennævnte forskelle mellem sprogversionerne og begrebet økonomisk berettigelse fremhæves.
a) Forskellige sprogversioner
48. For så vidt angår ordlyden af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 har jeg allerede redegjort for, at den tyske version er formuleret som et forbud mod omgåelse, hvorimod alle andre sprogversioner er formuleret som et forbud mod undgåelse (21).
49. Den tyske sprogversion af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 er ganske vist isoleret, men den kan ikke uden videre fortrænges af de andre sprogversioner, eftersom ingen sprogversion tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner (22). De skal tværtimod fortolkes ensartet (23). Derfor er den almindelige opbygning af og formålet med bestemmelsen (24) samt eventuelt også tilblivelseshistorien (25) af særlig betydning i sådanne tilfælde.
b) Økonomisk berettigelse
50. Desuden skal det erindres, at artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 af formålet med undgåelsen eller omgåelsen udleder, at den pågældende bearbejdning eller forarbejdning ikke skal anses for økonomisk berettiget.
51. Det er korrekt, at det ikke er enhver økonomisk interesse, der kan berettige til en foranstaltning. Begrebet berettigelse indebærer nemlig, at der er tale om en retligt anerkendt mere tungtvejende interesse. En sådan foreligger i reglen ikke i forbindelse med ulovlige foranstaltninger eller omgåelse af ordninger (26), f.eks. told, der er i strid med deres formål.
52. Den blotte undgåelse af toldbyrder er derimod i sig selv hverken ulovlig eller kritisabel af andre grunde. Som appellanterne har fremhævet, har Domstolen på momsområdet tværtimod anerkendt, at afgiftspligtige personer principielt har ret til at vælge en sådan struktur for virksomhedsdriften, at deres afgiftstilsvar reduceres (27). Derfor kan de skattepligtige i almindelighed frit kan vælge de organisationsstrukturer og transaktionsformer, som de finder mest passende for deres økonomiske aktivitet, og med det formål at begrænse deres skattebyrde (28).
53. I det foreliggende tilfælde ville anvendelsen af et forbud mod undgåelse indebære et betydeligt indgreb i Harley-Davidsons konkurrencemæssige situation. En tillægstold på 25% eller endog 50% nedsætter afsætningsmulighederne betragteligt. I 8-K-formularen vurderede Harley-Davidson, at den gennemsnitlige byrde på grund af tillægstolden på 25% ville andrage 2 200 amerikanske dollars (USD) pr. motorcykel, og at den årlige byrde for virksomheden ville andrage ca. 90-100 mio. USD. Det er højst tvivlsomt, at andre foranstaltninger end undgåelsen af denne told kunne have en sammenlignelig indvirkning på prisen og den konkurrencemæssige situation for de pågældende varer. En sådan byrde kan derfor økonomisk set begrunde en stor indsats med henblik på at undgå den.
54. Den principielle økonomiske berettigelse af en flytning af produktionen kan også illustreres ved en sammenligning af en virksomhed, der som direkte reaktion på indførelsen af tillægstold flytter den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning af varerne fra det berørte land til et andet land, med andre virksomheder, som har en sådan produktion i sidstnævnte land. Såfremt disse virksomheder allerede på et tidligere tidspunkt har etableret en identisk produktion i dette land eller gør det for første gang på et senere tidspunkt – muligvis stiltiende på baggrund af tillægstolden – vil artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 nemlig ikke blive gjort gældende over for dem, heller ikke i tilfælde af en fortolkning som forbud mod undgåelse. I økonomisk henseende er der imidlertid ingen forskel på disse virksomheder.
55. En fortolkning af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 som forbud mod undgåelse konkretiserer således ikke begrebet økonomisk berettigelse, men indskrænker bestemmelsen kraftigt i strid med dens betydning.
2. Formål
56. Det formål, der er fastlagt i 21. betragtning til delegeret forordning 2015/2446 taler også imod en fortolkning af forordningens artikel 33, stk. 1, som forbud mod undgåelse. I henhold hertil er formålet med ordningen nemlig at undgå manipulation af de importerede varers oprindelse for at undgå bestemte handelspolitiske foranstaltninger.
57. Hvad angår begrebet »Umgehung« (»omgåelse«), som anvendes i den tyske version af 21. betragtning til delegeret forordning 2015/2446, gælder ganske vist det samme som med hensyn til anvendelsen af dette begreb i artikel 33, stk. 1 (29).
58. Ifølge 21. betragtning til delegeret forordning 2015/2446 har artikel 33 imidlertid i alle sprogversioner (30) kun til formål at undgå manipulation af de importerede varers oprindelse.
59. I etymologisk henseende henviser begrebet manipulation til brug af hånden, manus på latin, i videre forstand til håndtering eller bearbejdning af en genstand, hvilket på mange sprog også kommer til udtryk i den praktiske anvendelse af begrebet (31). Det synes dog udelukket, at begrebet i 21. betragtning til delegeret forordning 2015/2446 skal have denne betydning, eftersom der ikke er tale om en håndtering eller bearbejdning af oprindelsesstedet og da slet ikke om brug af hænder.
60. Det må derimod antages, at begrebet skal fortolkes i overensstemmelse med dets hyppigste anvendelse, nemlig som påvirkning, ofte på svigagtig vis (32). I denne henseende præciserer artikel 12 i forordningen om markedsmisbrug (33) og bilag I hertil begrebet vedrørende (forbudt) manipulation af finansielle markeder med henblik på en lang række situationer, herunder afgivelse af urigtige eller vildledende signaler [artikel 12, stk. 1, litra a), nr. i), og litra c)] og fingerede planer eller andre former for bedrag eller påfund [artikel 12, stk. 1, litra b) og d)]. Også i andre EU-ordninger knyttes begrebet manipulation sammen med begrebet svig (34). Endelig er der i forbindelse med klager vedrørende karteller ligeledes ofte tale om manipulation (35), i reglen med henblik på priser.
61. 21. betragtning til delegeret forordning 2015/2446 viser således, at artikel 33, stk. 1, ikke har til formål at udelukke, at den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning er økonomisk berettiget, alene som følge af, at en told undgås, men kun såfremt dette opnås ved en manipulation af oprindelsen.
3. Systematisk sammenhæng
62. I systematisk henseende skal jeg behandle den omstændighed, at Kommissionen har vedtaget artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 under udøvelse af en delegeret beføjelse, og hvad der er genstanden for og formålet med den i sagen omhandlede told, samt oprindelsesordningen i artikel 33, stk. 3, der finder anvendelse subsidiært.
a) Grænserne for den delegerede beføjelse
63. Ved vedtagelsen af delegeret forordning 2015/2446 udøvede Kommissionen en delegeret beføjelse. Eftersom denne i henhold til artikel 290, stk. 1, TEUF er begrænset til supplering eller ændring af visse ikke-væsentlige bestemmelser, skal artikel 33 i delegeret forordning 2015/2446 fortolkes således, at der ikke foretages nogen væsentlig ændring af toldkodeksens artikel 60, stk. 2. I modsat fald vil artikel 33 være ugyldig.
64. Det fremgår af toldkodeksens artikel 60, stk. 2, at Unionen ikke anerkender enhver sidste væsentlig bearbejdning eller forarbejdning som grundlag for oprindelsesstedet. Der skal derimod være tale om en økonomisk berettiget foranstaltning. Artikel 62 tillægger i øvrigt udtrykkeligt Kommissionen beføjelse til at fastsætte regler for, hvornår varer anses for at have undergået en sådan bearbejdning eller forarbejdning i et land eller et område i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2.
65. Derfor havde Kommissionen ret til med artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 at præcisere, hvorledes »økonomisk berettigelse« skal fortolkes. I medfør af artikel 290, stk. 1, TEUF kunne den imidlertid ikke tillægge begrebet økonomisk berettigelse en ny betydning, idet den dermed kunne ændre, og navnlig indskrænke, rækkevidden af toldkodeksens artikel 60, stk. 2, betragteligt.
66. Når artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 allerede forhindrer undgåelse af told, kan det synes tvivlsomt, om Kommissionen har overholdt denne begrænsning af sin beføjelse. Som allerede anført (36) kan det nemlig være økonomisk relevant og legitimt at undgå told.
67. Såfremt denne bestemmelse derimod kun forbyder omgåelse af told eller manipulation af oprindelsen, er der ingen anledning til at overveje, om de delegerede beføjelser er blevet overskredet. Hverken en omgåelse eller en manipulation kan begrundes med en økonomisk interesse.
b) Genstand for og formål med tillægstolden
68. Genstanden for og formålet med den omtvistede told taler også for, at artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 ikke skal fortolkes som et omfattende forbud mod undgåelse, men at denne bestemmelse skal begrænses til et forbud mod omgåelse.
69. Den foreliggende told har ikke til formål at bebyrde enkelte producenter. Den tager navnlig ikke sigte på at bebyrde virksomheder, der har hjemsted i USA.
70. Unionen indførte derimod denne told i henhold til forordning (EU) nr. 654/2014 som reaktion på handelsrestriktioner iværksat af et andet land, i det foreliggende tilfælde USA (37). En sådan told har til formål at påføre det andet land en ulempe, idet den forringer den konkurrencemæssige situation for varer, som fremstilles i det pågældende land. Ifølge tredje betragtning til denne forordning bør tolden have til formål at anspore det pågældende land til at overholde de relevante internationale handelsregler for at genoprette en situation med gensidige fordele. Ulemperne med hensyn til stillingen på markedet for de varer, der pålægges told, og de berørte virksomheder er i denne forbindelse kun tilsigtede, for så vidt som de får konsekvenser for deres oprindelsesland.
71. Tillægstolden skal således først og fremmest reducere den økonomiske aktivitet i det land, som tolden er rettet imod. Om denne aktivitet falder på grund af ringere omsætning af varer i Unionen eller fordi de berørte virksomheder flytter økonomiske aktiviteter til andre stater, er uden betydning for den virkning, der tilstræbes med tillægstolden.
72. Med andre ord: Med flytningen af produktionen til et andet land gjorde Harley-Davidson netop det, som var formålet med tillægstolden.
73. Ved Retten gjorde Kommissionen ganske vist med rette gældende, at de omtvistede toldsatser er fastsat således, at de stort set har samme omfang som USA’s tillægstold på produkter fra Unionen. Denne balance påvirkes, når Harley-Davidson undgår anvendelsen af den omhandlede told på virksomhedens import til Unionen ved ikke længere at levere sine varer til EU-markedet fra USA, men fra Thailand. I så fald har EU’s foranstaltninger ved første øjekast mindre vægt end USA’s foranstaltninger. Det ændrer dog ikke ved, at Harley-Davidson har indskrænket sine økonomiske aktiviteter i USA på grund af tillægstolden. I den foreliggende sag er det ikke nødvendigt at tage stilling til, om dette rent faktisk skader balancen og Kommissionen kan reetablere denne gennem yderligere told, således som appellanterne har gjort gældende.
74. Derimod må en told i henhold til forordning (EU) nr. 654/2014 ikke have til formål at skade økonomien i andre lande, der ikke er involveret i handelstvisten, og hvortil en virksomhed flytter sin produktion for at undgå tillægstolden. Sådanne ulemper kan derimod forårsage nye handelskonflikter og udgøre en tilsidesættelse af Unionens internationale forpligtelser.
c) Ingen kompensation i medfør af artikel 33, stk. 3, i delegeret forordning 2015/2446
75. Kommissionen har dog fremhævet, at den med artikel 33, stk. 3, i delegeret forordning 2015/2446 indførte en ordning til fastsættelse af varers oprindelse, der skal anvendes subsidiært, og som anvendes, såfremt den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning ikke kan anerkendes som økonomisk berettiget. En sådan ordning kan i princippet sikre, at told kun håndhæves i det omfang, den er nødvendig, henset til formålene hermed, i det foreliggende tilfælde handelskonflikten.
76. Artikel 33, stk. 3, i delegeret forordning 2015/2446 kan imidlertid ikke opfylde denne funktion. Ifølge denne bestemmelse ligger varers oprindelse i det land eller territorium, hvor den største del af materialerne har oprindelse. I denne forbindelse er det afgørende alene materialernes indbyrdes værdi, men ikke deres værdi i forhold til varens samlede værdi.
77. I forbindelse med en flytning af den sidste bearbejdning eller forarbejdning vil man med en sådan ordning i praksis ofte konkludere, at varens oprindelse fortsat ligger i det land, hvor dette produktionstrin blev gennemført tidligere. Det er nemlig usandsynligt, at der samtidig med produktionen sker en omfattende omorganisering af forsyningskæderne. Derfor vil materialerne ofte fortsat hovedsageligt komme fra det land, hvor den sidste bearbejdning eller forarbejdning tidligere blev foretaget.
78. Hvis der kun lægges vægt på materialernes værdi, ses der imidlertid fuldstændig bort fra den andel af værdiskabelsen, der hidrører fra den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning af varen.
79. Såfremt værdiskabelsen på dette sidste trin er beskeden, er dette ganske vist uproblematisk. Oprindelsesordningen i toldkodeksens artikel 60, stk. 2, forudsætter dog under alle omstændigheder, at den sidste bearbejdning eller forarbejdning bidrager med en væsentlig del af den værdi, som varen repræsenterer, som Domstolen har fastslået (38) i overensstemmelse med den internationale praksis (39). I artikel 34 i delegeret forordning 2015/2446 opregnede Kommissionen derfor også såkaldte mindste behandlinger, der ikke anerkendes som væsentlig bearbejdning eller forarbejdning. Den økonomiske berettigelse og dermed artikel 33, stk. 1, er således kun af afgørende betydning, såfremt den pågældende bearbejdning eller forarbejdning er forbundet med en væsentlig værdiskabelse.
80. Kriteriet om en væsentlig værdiskabelse er også relevant for formålet med told i handelskonflikter. På grundlag af dette kriterium kan det nemlig vurderes, om en flytning af den sidste bearbejdning eller forarbejdning indskrænker den økonomiske aktivitet i det land, mod hvilket Unionens told er rettet, i tilstrækkeligt omfang til at begrunde en ændring af varens oprindelse.
81. Eftersom artikel 33, stk. 3, i delegeret forordning 2015/2446 ikke giver mulighed for at tage hensyn til værdiskabelsen hidrørende fra den sidste bearbejdning eller forarbejdning, kan denne bestemmelse ikke udligne den overdrevne virkning af Rettens udvidende fortolkning af artikel 33, stk. 1, som forbud mod undgåelse.
d) Foreløbig konklusion vedrørende den systematiske fortolkning
82. Det må således fastholdes, at den systematiske sammenhæng, hvori artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 indgår, heller ikke gør det muligt at konkludere, at den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning ikke er økonomisk berettiget, alene på grundlag af formålet om at undgå en told.
4. Tilblivelseshistorie og tidligere bestemmelser
83. Eftersom delegeret forordning 2015/2446 ikke blev vedtaget i en lovgivningsprocedure med deltagelse af Rådet og Parlamentet, foreligger der ingen offentlige dokumenter om tilblivelseshistorien. Imidlertid oplyste Kommissionen som svar på Rettens spørgsmål, at artikel 33 i delegeret forordning 2015/2446 er trådt i stedet for tidligere ordninger, der ikke længere findes i den nye toldkodeks.
84. Der var tale om artikel 25 i den gamle toldkodeks (40) og forgængerbestemmelsen til artikel 6 i forordning (EØF) nr. 802/68 (41). Begge bestemmelser fastsatte, at forarbejdning eller bearbejdning, hvorom det blev fastslået, eller hvorom konstaterede kendsgerninger berettigede til en formodning om, at den udelukkende havde haft til formål at omgå bestemmelser, der i Fællesskabet blev anvendt for varer fra bestemte lande, på ingen måde kunne medføre, at de således frembragte varer kunne anses for at have oprindelse i det land, hvor forarbejdningen eller bearbejdningen var foretaget. I alle sprogversioner af disse bestemmelser blev der – i modsætning til i næsten alle sprogversioner af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 (42) – anvendt begreber, der svarer til det tyske begreb omgåelse.
85. Kommissionen oplyste, at formålet med den nye formulering af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 var at undgå vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af de tidligere gældende ordninger. Denne hensigt er forståelig, eftersom det næppe er let at påvise en hensigt om omgåelse.
86. Sådanne vanskeligheder gør det imidlertid ikke muligt at foretage en uforholdsmæssig indskrænkning af begrebet økonomisk berettigelse og at udvide anvendelsen af told, der pålægges i forbindelse med handelskonflikter mellem stater, langt ud over formålet med tolden. En sådan fremgangsmåde vil nemlig ikke kun føre til, at de af Kommissionen omtalte aktører, som er i ond tro, pålægges told.
87. Dertil kommer, at Kommissionen i denne redegørelse også anførte, at målet med artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 alene er at bekæmpe en manipulation af oprindelsen, hvilket også fremgår af 21. betragtning. Artikel 33, stk. 1, skal til gengæld ikke fortolkes som et omfattende forbud mod undgåelse.
5. Foreløbig konklusion vedrørende det første appelanbringende
88. Det må således medgives appellanterne, at den appellerede dom er støttet på en retligt fejlagtig fortolkning af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446. I modsætning til, hvad Retten navnlig fastslog i den appellerede doms præmis 62 (men også i præmis 57), kan denne bestemmelse ikke fortolkes således, at alene et mål om blot at undgå den omtvistede told er tilstrækkeligt til at udelukke, at den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning er økonomisk berettiget.
89. Derimod skal artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 fortolkes således, at en bearbejdnings eller forarbejdnings økonomiske berettigelse i henhold til denne bestemmelse kun bortfalder, såfremt formålet hermed er at omgå anvendelsen af told ved at manipulere oprindelsen. En sådan omgåelse forudsætter, som tidligere nævnt, at den pågældende told i strid med dens formål ikke finder anvendelse (43).
90. I tilfældet med den omtvistede tillægstold i forbindelse med en handelskonflikt mellem stater er det afgørende følgelig, om den pågældende bearbejdning eller forarbejdning i et bestemt land eller område skal vildlede med hensyn til den omstændighed, at den pågældende vare – ikke producenten – rent faktisk kommer fra et andet land eller område, over for hvilket Unionen har indført en tillægstold på grund af en handelskonflikt. Med hensyn til bearbejdning eller forarbejdning, der tager sigte på at undgå andre former for told, f.eks. antidumpingtold, eller at drage fordel af præferencetold, vil omgåelsen derimod skulle bedømmes anderledes.
91. Det første appelanbringendes første led og andet led bør således tiltrædes.
92. Eftersom denne retlige fejl også omfatter de konklusioner, som Retten drog af de fastslåede faktiske omstændigheder, bør det første anbringendes tredje led ligeledes tages til følge. Dette led vedrører den omstændighed, at Retten navnlig i den appellerede doms præmis 66, 68-71 og 74 udledte af det tidsmæssige sammenfald mellem pålæggelsen af den omhandlede told og meddelelsen om Harley-Davidsons flytning af produktionen, at formålet med denne flytning var en omgåelse af den pågældende told som omhandlet i artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446.
93. Domstolen har ganske vist tidligere udledt af et sådant tidsmæssigt sammenfald, at den pågældende erhvervsdrivende skal godtgøre, at samlingen er foretaget af saglige grunde i det land, hvorfra varerne er eksporteret, og ikke i det øjemed at omgå følgerne af gældende retsforskrifter (44). Denne konstatering vedrørte imidlertid told med et andet formål, nemlig antidumpingtold, og baggrunden herfor var også, at der i det pågældende tilfælde var tale om opretholdelse af en praksis, som allerede fandtes, inden den pågældende told blev indført (45).
94. Denne formodning kan i al fald ikke overføres på det foreliggende tilfælde med en told, der er forårsaget af en handelskonflikt, fordi flytningen af en sidste væsentlig bearbejdning eller forarbejdning til et andet land er i overensstemmelse med målene med tolden (46).
95. Det første appelanbringendes tredje led bør følgelig også tiltrædes.
96. Den appellerede dom er derfor baseret på successive retlige fejl og bør således ophæves.
97. Af denne grund anser jeg det ikke for nødvendigt at træffe afgørelse om de to andre appelanbringender. Jeg vil derfor kun behandle dem meget kort.
B. Subsidiært: det andet appelanbringende – lovligheden af artikel 33 i delegeret forordning 2015/2446
98. Med det andet appelanbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten undlod at fastslå, at artikel 33 i delegeret forordning 2015/2446 er ulovlig, fordi Kommissionen overskred sin beføjelse til at præcisere toldkodeksens artikel 60, stk. 2.
99. Såfremt Domstolen følger min fortolkning af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446, ligger denne bestemmelse dog inden for rammerne af Kommissionens delegerede beføjelser.
100. Hvis Domstolen derimod skulle fastslå, at Kommissionen faktisk ønskede at vedtage et omfattende forbud mod undgåelse, og derfor afviser den af mig foreslåede fortolkning, har Kommissionen faktisk overskredet sin beføjelse i henhold til artikel 290 TEUF til at præcisere almindelige juridiske begreber. Begrebet økonomisk berettigelse og anvendelsesområdet for toldkodeksens artikel 60, stk. 2, ville nemlig i så fald blive indskrænket for meget som følge af artikel 33 i delegeret forordning 2015/2446 (47). I så fald skulle Rettens dom ophæves, for den ikke fastslog, at denne bestemmelse er ulovlig.
C. Subsidiært: det tredje appelanbringende – retten til at blive hørt, retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning
101. Med det tredje appelanbringende har appellanterne gjort gældende, at retten til at blive hørt samt retssikkerheden og beskyttelsen af den berettigede forventning blev tilsidesat. Appellanterne kan dog ikke gives medhold i dette anbringende, såfremt Domstolen ikke deler min opfattelse og fortolker artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 som forbud mod undgåelse.
102. I den appellerede doms præmis 166 bemærkede Retten ganske vist, at Kommissionen undlod at høre Harley-Davidson, før den vedtog den omtvistede gennemførelsesafgørelse. Retten anførte dog i overensstemmelse med Domstolens faste praksis, at for at en tilsidesættelse af retten til forsvar kan føre til annullation af en retsakt, er det en betingelse, at proceduren, såfremt denne fejl ikke havde foreligget, kunne have ført til et andet resultat, hvilket det påhviler den berørte virksomhed at godtgøre (48). Appellanterne kan ikke godtgøre dette, idet det på grundlag af 8-K-formularen står fast, at Harley-Davidson ved at flytte produktionen under alle omstændigheder ønskede at undgå anvendelsen af den omhandlede told. Såfremt artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 skal fortolkes som et forbud mod undgåelse, kunne Kommissionen derfor ikke træffe nogen anden afgørelse.
103. For så vidt angår retssikkerheden og beskyttelsen af den berettigede forventning har appellanterne gjort gældende, at de kunne støtte en berettiget forventning på de belgiske myndigheders bindende oprindelsesoplysninger. De har anført, at proceduren for vedtagelsen af den omtvistede gennemførelsesafgørelse, som varede 16 måneder, i det mindste var for lang og derfor viser, at de belgiske myndigheders afgørelser ikke var åbenbart ulovlige.
104. I den appellerede doms præmis 144 fastslog Retten dog med rette, at bindende oprindelsesoplysninger, hvorom nationale myndigheder har truffet afgørelse i henhold til toldkodeksens artikel 33, ikke kan give den erhvervsdrivende en definitiv garanti med hensyn til den pågældende vares geografiske oprindelse. Ifølge artikel 34, stk. 11, kan Kommissionen nemlig træffe afgørelse om, at denne afgørelse skal tilbagekaldes med virkning for fremtiden, såfremt de nationale myndigheder har foretaget en urigtig fastlæggelse af oprindelsen.
105. Appellanterne kunne principielt ikke have en berettiget forventning om, at Kommissionen ikke ville udøve denne beføjelse. Derfor er Rettens supplerende begrundelse i den appellerede doms præmis 145, hvorefter de belgiske myndigheders afgørelser tilsidesatte artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446, som er en klar EU-retlig bestemmelse. Såfremt dette imidlertid skulle være afgørende, er det, henset til ovenstående betragtninger vedrørende det første appelanbringende, tvivlsomt, om denne bestemmelse er tilstrækkeligt klar.
VI. Søgsmålet for Retten
106. I henhold til artikel 61, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol kan Domstolen, når den ophæver den af Retten trufne afgørelse, enten selv træffe endelig afgørelse, hvis sagen er moden til påkendelse, eller hjemvise den til Retten til afgørelse.
107. Søgsmålet er modent til påkendelse, eftersom det er blevet fastslået, at Kommissionen støttede den omtvistede gennemførelsesafgørelse på den samme urigtige fortolkning af artikel 33, stk. 1, i delegeret forordning 2015/2446 som Retten. Den eneste begrundelse for anvendelsen af denne bestemmelse, som Kommissionen angav i sjette betragtning til den omtvistede gennemførelsesafgørelse, er nemlig udsagnet i 8-K-formularen, hvorefter Harley-Davidson ønskede at undgå anvendelsen af den omhandlede told. Kommissionen konstaterede derimod ikke, at der forelå en omgåelse af tolden i strid med dens formål som følge af en manipulation af oprindelsen.
108. Ved Retten forsøgte Kommissionen ganske vist at godtgøre, at Harley-Davidson også kunne foreholdes en omgåelse eller et arrangement, der udgjorde misbrug. I denne forbindelse henviste den imidlertid alene til, at flytningen af den sidste bearbejdning eller forarbejdning udsprang af et ønske fra virksomhedens side og i det væsentlige havde til formål at undgå tolden. Kommissionen udtalte sig derimod ikke om, hvorvidt formålet med tolden derved skades. Derfor kan dette anbringende heller ikke begrunde afvisningen af den økonomiske berettigelse.
109. Henset til det ovenstående skal appellanterne gives medhold i deres påstande, og den omtvistede gennemførelsesafgørelse skal annulleres.
VII. Sagsomkostninger
110. I henhold til artikel 184, stk. 2, i Domstolens procesreglement træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningerne, såfremt appellen tages til følge, og Domstolen selv endeligt afgør sagen.
111. I henhold til samme reglements artikel 138, stk. 1, der i medfør af dets artikel 184, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.
112. Derfor skal Kommissionen bære sine egne omkostninger og betale appellanternes omkostninger.
VIII. Forslag til afgørelse
113. Jeg foreslår derfor Domstolen at træffe afgørelse som følger:
»1) Rettens dom af 1. marts 2023, Harley-Davidson Europe og Neovia Logistics Services International mod Kommissionen (T-324/21, EU:T:2023:101), ophæves.
2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/563 af 31. marts 2021 om gyldigheden af visse afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger annulleres.
3) Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Harley-Davidson Europe Ltd’s og Neovia Logistics Services Internationals omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og for Domstolen.«