Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Prahova (Rumænien) den 18. oktober 2022 – SC Bitulpetrolium Serv SRL mod Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Prahova – Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Ploieşti

(Sag C-657/22)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Prahova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC Bitulpetrolium Serv SRL

Sagsøgt: Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Prahova – Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Ploieşti

Præjudicielle spørgsmål

Er en national lovgivning og en national praksis som de i hovedsagen omhandlede, hvorefter tilbageføring af brændsel til opvarmning (fyringsolie) til et afgiftsoplæg uden toldkontrol udgør en formodet overtrædelse af ordningen med afgiftsoplag, der giver grundlag for at anvende punktafgift med samme sats som for dieselolie – et brændsel, [hvis punktafgiftssats] er 21 gange højere end satsen for fyringsolie – i strid med proportionalitetsprincippet samt artikel 2, stk. 3, artikel 5 og artikel 21, stk. 1, i direktiv 2003/96/EF 1 ?

Er en national lovgivning og en national praksis som de i hovedsagen omhandlede, hvorefter moms opkræves på beløb, som afgiftsmyndigheden har fastlagt som supplerende punktafgift på dieselolie i sanktion for manglende overholdelse af toldkontrolordningen, fordi den afgiftspligtige person har tilbageført energiprodukter såsom fyringsolie til afgiftsoplaget, for hvilke punktafgift allerede er blevet betalt, og som er blevet nægtet af kunderne, forbliver uændret og [oplægges], indtil der findes en [ny] køber, i strid med proportionalitetsprincippet, princippet om momsneutralitet samt artikel 2, 250 og 273 i direktiv 2006/112/EF 1 ?

____________

1     Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT 2003, L 283, s. 51).

1     Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. l).