Sag T-330/19
PNB Banka AS
mod
Den Europæiske Centralbank
Rettens dom (Fjerde Udvidede Afdeling) af 7. december 2022
»Økonomisk og monetær politik – tilsyn med kreditinstitutter – artikel 22 i direktiv 2013/36/EU – ECB’s indsigelse mod erhvervelse af kvalificerede kapitalandele i et kreditinstitut – vurderingsperiodens begyndelsestidspunkt – ECB’s indgriben i procedurens indledende fase – kriterier for den påtænkte erhververs finansielle stabilitet og overholdelse af tilsynskrav – spørgsmålet, om der foreligger en rimelig indsigelsesgrund mod erhvervelsen på grundlag af et enkelt eller flere vurderingskriterier – procesreglementets artikel 106 – anmodning om afholdelse af et retsmøde uden begrundelse«
1. Retslig procedure – mundtlig forhandling – afholdelse af et retsmøde – betingelser – ingen anmodning om afholdelse af retsmøde eller anmodning om afholdelse af retsmøde, der ikke er begrundet – dommerens mulighed for at afsige dom uden mundtlig retsforhandling – lovlighed
(Rettens procesreglement, art. 106; praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement, punkt 142 og 143)
(jf. præmis 79 og 80)
2. Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – tilsyn med Unionens finanssektor – den fælles tilsynsmekanisme – tilsyn med kreditinstitutter – erhvervelse af kvalificerede andele i et kreditinstitut – den kompetente nationale myndigheds forslag til afgørelse – Den Europæiske Centralbanks ret til at gribe ind i proceduren inden fremsendelsen af dette forslag
[Rådets forordning nr. 1024/2013, art. 4, stk. 1, litra c), art. 6, stk. 2, og art. 15; Den Europæiske Centralbanks forordning nr. 468/2014, art. 85-87]
(jf. præmis 119-122)
3. Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – tilsyn med Unionens finanssektor – den fælles tilsynsmekanisme – tilsyn med kreditinstitutter – erhvervelse af kvalificerede andele i et kreditinstitut – vurderingskriterier – den påtænkte erhververs finansielle stabilitet – begreb – indsigelsesgrunde mod erhvervelsen – erhvervelsens væsentlige negative indvirkning – ikke omfattet
(Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36, art. 23, stk. 1 og 2)
(jf. præmis 147 og 148)
4. Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – tilsyn med Unionens finanssektor – den fælles tilsynsmekanisme – tilsyn med kreditinstitutter – erhvervelse af kvalificerede andele i et kreditinstitut – den kompetente myndigheds vurdering – indsigelsesgrunde mod erhvervelsen med hensyn til vurderingskriterierne – ingen kumulativ virkning af disse kriterier
(Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36, art. 23, stk. 1 og 2)
(jf. præmis 183-186)
Resumé
Sagsøgeren, PNB Banka AS, er et lettisk kreditinstitut, der på datoen for den anfægtede afgørelse var et »mindre signifikant« (1) kreditinstitut og derfor var under Finanšu un kapitāla tirgus komisijas (Kommissionen for finans- og kapitalmarkederne, Letland, herefter »finanskommissionen«) direkte tilsyn. Den 1. oktober 2018 meddelte sagsøgeren finanskommissionen, at selskabet havde til hensigt direkte at erhverve kvalificerede kapitalandele i et andet lettisk kreditinstitut, B (herefter »erhvervelsen«). Den 1. marts 2019 fremsatte finanskommissionen et forslag til afgørelse (2) til Den Europæiske Centralbank (ECB) med henblik på en indsigelse mod den påtænkte erhvervelse. Ved afgørelse meddelt den 21. marts 2019 modsatte ECB sig erhvervelsen, idet hverken kriteriet om den påtænkte erhververs finansielle soliditet eller kriteriet om overholdelse af tilsynskravene var opfyldt (herefter »den anfægtede afgørelse«).
Retten, som behandlede et annullationssøgsmål mod denne afgørelse, tog stilling til en række nye spørgsmål. Den undersøgte først ECB’s ret til at gribe ind i proceduren for tilladelse til erhvervelse af en kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut fra begyndelsen af denne procedure. Retten præciserede dernæst de betingelser, hvorunder ECB kan modsætte sig erhvervelsen på grundlag af kriteriet om den påtænkte erhververs finansielle soliditet. Endelig fastlagde Retten de betingelser, hvorunder den kompetente myndighed kan modsætte sig erhvervelsen af et kreditinstitut. Retten frifandt ECB i det hele.
Rettens bemærkninger
For det første fastslog Retten, at ECB, henset til den særlige samarbejdsordning, som EU-lovgiver har søgt at oprette mellem ECB og den kompetente nationale myndighed med hensyn til behandling af anmodninger om forudgående tilladelse til enhver erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede kapitalandele i kreditinstitutter, kan gribe ind i proceduren, inden sidstnævnte myndighed fremsender forslaget til afgørelse (3), også fra procedurens begyndelse.
Retten mindede således om, at når EU-lovgiver vælger en forvaltningsprocedure, der fastsætter, at de nationale myndigheder kan vedtage retsakter, der er forberedende til en endelig afgørelse fra en EU-institution, og som har retsvirkninger og kan være bebyrdende, søger EU-lovgiver at oprette en særlig samarbejdsordning, som hviler på EU-institutionens eksklusive beslutningskompetence. I henhold til den lovgivning, der finder anvendelse (4), har ECB enekompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt der gives tilladelse til den påtænkte erhvervelse efter afslutningen af den omhandlede procedure. Retten tilføjede, at de nationale myndigheders rolle i forbindelse med relationer, der er reguleret af princippet om loyalt samarbejde (5), består i at registrere ansøgningerne om tilladelse, bistå ECB som ene beslutningstagende institution bl.a. ved at fremsende alle de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af dens opgaver, ved at give ECB meddelelse om de nævnte ansøgninger og derefter fremsende et udkast til afgørelse til ECB, som ikke binder sidstnævnte, og med hensyn til hvilken det i øvrigt ikke er fastsat i EU-retten, at den skal meddeles ansøgeren.
Hvad for det andet angår de betingelser, hvorunder ECB kan modsætte sig erhvervelsen på grundlag af kriteriet om den påtænkte erhververs finansielle soliditet, fastslog Retten, at ECB med henblik herpå, henset til den gældende lovgivning (6), ikke er forpligtet til dels at godtgøre, at den påtænkte erhvervelse har en væsentlig negativ virkning sammenlignet med den situation, hvor denne erhvervelse ikke gennemføres, dels at foretage en kontrafaktisk analyse af den situation, hvori denne erhvervelse ikke har fundet sted.
I det foreliggende tilfælde fastslog Retten derimod, at den relevante lovgivning definerer den påtænkte erhververs finansielle soliditet som dennes evne til at finansiere den påtænkte erhvervelse og til i en overskuelig fremtid at opretholde en solid finansiel struktur for sig selv og målvirksomheden, uden at henvise til en indsigelsesgrund vedrørende den påtænkte erhvervelses væsentlige negative virkning eller kræve en analyse af den situation, hvori denne erhvervelse ikke har fundet sted.
For det tredje fastslog Retten, at den kompetente myndighed kan modsætte sig erhvervelsen af et kreditinstitut uden i sin afgørelse at undersøge alle de vurderingskriterier, der er fastsat i direktiv 2013/36 (7). Den bemærkede således, at det i overensstemmelse med formålet om at sikre en forsvarlig og forsigtig ledelse af det kreditinstitut, der er omfattet af den påtænkte erhvervelse, som fastsat i dette direktiv, er tilstrækkeligt, at der foreligger rimelige grunde hertil på grundlag af et eller flere af disse kriterier.