Sag anlagt den 8. marts 2024 – CW mod Europol og Eurojust
(Sag T-148/24)
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøger: CW (ved advokat J. Reisinger)
Sagsøgte: Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)
Sagsøgerens påstande
Sagsøgeren tilkendes i henhold til artikel 268 TEUF, sammenholdt med artikel 340 TEUF, serstatning på 10 000 EUR for den skade, der er opstået som følge af den aftale om oprettelse af et fælles efterforskningshold Frankrig – Nederlandene, som er indgået den 10. april 2020, samt Europols og Eurojusts handlinger i forbindelse dermed.
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet til prøvelse af Europols og Eurojusts handlinger i forbindelse med Operation EncroChat har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
Personoplysningerne er indsamlet og behandlet ulovligt og uforholdsmæssigt.
Ved indsamlingen og behandlingen (navnlig opbevaringen, analysen og formidlingen) af EncroChat-oplysninger er forbrugernes, herunder sagsøgerens, grundlæggende menneskerettigheder blevet tilsidesat. Navnlig er artikel 18, 28 og 38 i forordning 2016/794 1 , artikel 9, 26 og 27 i forordning 2018/1727 2 og artikel 71 og 72 i forordning 2018/1725 3 blevet tilsidesat.
Artikel 7, 8 og 10-12 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), sammenholdt med chartrets artikel 51 og 52, artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (herefter »EMRK«) samt artikel 17 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder er blevet tilsidesat.
Sagsøgeren har lidt skade, eftersom det hverken var nødvendigt eller forholdsmæssigt at hacke alle EncroChat-brugere i stedet for at udføre målrettede og individualiserede handlinger. Desuden er dette hverken på forhånd eller efterfølgende blevet begrundet.
Manglende mulighed for at kontrollere, om beviserne kan anerkendes i straffesager, eller under alle omstændigheder mangel på formelle og materielle garantier.
EncroChat-oplysningerne, herunder sagsøgerens personoplysninger, er ikke blevet indsamlet og behandlet på en hensigtsmæssig måde i betragtning af, at formålet hermed var at anvende disse oplysninger i straffesager. Derved er de bestemmelser, der omtales i det første anbringende, samt artikel 28 i forordning 2016/794, artikel 71 og 74 i forordning 2018/1725, chartrets artikel 47 og 48, EMRK’s artikel 6 og artikel 14 og 15 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder blevet tilsidesat.
Sikkerheden i forbindelse med indsamlingen og behandlingen af EncroChat-oplysningerne var ikke tilstrækkelig.
– I betragtning af de indsamlede oplysningers art, omfang og kompleksitet kan sikkerheden ikke med rimelighed anses for at have været tilstrækkelig som fastsat i de ovenfor omtalte forordninger. Desuden skal den dataansvarlige foretage en analyse af de påtænkte behandlingsaktiviteters konsekvenser. Det står ikke klart, om dette er sket. Såfremt det ikke er tilfældet, kan der være tale om yderligere skader.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11.5.2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT 2016, L 135, s. 53).
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14.11.2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT 2018, L 295, s. 138).
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23.10.2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT 2018, L 295, s. 39).