Sag C-286/12

Europa-Kommissionen

mod

Ungarn

»Traktatbrud – socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78/EF – artikel 2 og artikel 6, stk. 1 – national ordning, der pålægger dommere, offentlige anklagere og notarer, der er fyldt 62 år, at ophøre med deres erhvervsaktivitet – legitime formål, der berettiger en ulige behandling i forhold til de arbejdstagere, der er yngre end 62 år – den proportionale karakter af overgangsperiodens varighed«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. november 2012

1.        Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – fastlæggelse ved den begrundede udtalelse – frist pålagt medlemsstaten – dom afsagt af en retsinstans i denne medlemsstat, som ophæver de bestemmelser, der er omfattet af søgsmålet med tilbagevirkende kraft – dom efter udløbet af denne frist – søgsmålet ikke uden genstand

(Art. 258 TEUF)

2.        Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – national lovgivning, der for bestemte erhverv fastsætter en automatisk pensionering fra det fyldte 62. år – – formål om at gøre aldersgrænserne for obligatorisk erhvervsophør ensartede – formål om at tilvejebringe en mere afbalanceret aldersstruktur – nationale foranstaltninger, der ikke er hensigtsmæssige og nødvendige i forhold til disse formål – manglende begrundelse

(Rådets direktiv 2000/78, art. 2, og art. 6, stk. 1)

3.        Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – national lovgivning, der for bestemte erhverv fastsætter en automatisk pensionering fra det fyldte 62. år – manglende præcision med hensyn til formålet med denne lovgivning – ingen betydning for denne foranstaltnings begrundelse

(Rådets direktiv 2000/78)

1.        Et traktatbrudssøgsmål kan ikke anses for at have mistet sin genstand, når de nationale bestemmelser, som Kommissionen har anset for at udgøre oprindelsen til denne medlemsstats traktatbrud, er blevet ophævet af en ret med tilbagevirkende kraft efter udløbet af den frist, som Kommissionen havde fastsat for at gøre det muligt for den berørte medlemsstat at efterkomme den begrundede udtalelse.

Den dag, som Domstolen skal lægge til grund for at afgøre, om det foreholdte traktatbrud foreligger, er dagen for udløbet af denne frist. Den omstændighed, at dommen om ophævelse har tilbagevirkende kraft, kan ikke bevirke, at sagens genstand forsvinder, hvis denne ophævelse udspringer af en begivenhed, der er indtrådt efter denne dag, og som af denne grund ikke kan tages i betragtning.

(jf. præmis 43 og 45)

2.        En medlemsstat, som vedtager en national ordning, der fastsætter et erhvervsophør for dommere, offentlige anklagere og notarer, der er fyldt 62 år, som medfører en ulige behandling på grund af alder, og som ikke er begrundet, tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

En sådan ordning indebærer nemlig en forskelsbehandling mellem de personer, der udøver disse erhverv, og som er fyldt 62 år, og de personer, der er yngre end dem, og som udøver samme erhverv, eftersom de første på grund af deres alder er tvunget til uden videre at ophøre med deres erhverv.

Denne forskelsbehandling er desuden heller ikke begrundet, for så vidt som en sådan lovgivning ikke udgør et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel for at nå dens legitime formål.

Formålet med denne, der tilsigter, at aldersgrænserne for det obligatoriske erhvervsophør inden for offentlige erhverv gøres ensartede, kan udgøre et legitimt formål. Bestemmelser som de omhandlede, der foretager en brat og betydelig nedsættelse af aldersgrænsen for det obligatoriske erhvervsophør, uden at der fastsættes overgangsforanstaltninger, der kan beskytte den berettigede forventning hos de berørte personer, er imidlertid ikke nødvendige for at nå dette formål.

Formålet med en sådan ordning, hvorved det tilsigtes at tilvejebringe en mere afbalanceret aldersstruktur, der letter unge juristers adgang til arbejdet som dommer, offentlig anklager eller notar, kan desuden udgøre et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk formål. Imidlertid er bestemmelser som de omhandlede, som medfører virkninger, der tilsyneladende er positive på kort sigt, men som kan bringe muligheden for at nå til en »aldersstruktur«, der reelt er afbalanceret på længere og lang sigt, i fare, ikke egnede til at nå dette formål.

(jf. præmis 50, 61, 62, 64, 68, 75, 77 og 79 samt domskonkl.)

3.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 57 og 58)