Sag C-429/12

Siegfried Pohl

mod

ÖBB Infrastruktur AG

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Innsbruck)

»Præjudiciel forelæggelse – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 45 TEUF – direktiv 2000/78/EF – forskelsbehandling på grund af alder – fastsættelse af skæringsdato for oprykning på lønskala – forældelsesfrist – effektivitetsprincippet«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. januar 2014

EU-retten – direkte virkning – nationale procedureregler – anvendelsesbetingelser – overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet – manglende hensyntagen til visse beskæftigelsesperioder uforeneligt med EU-retten – fastslået ved dom i sagerne C-195/98 og C-88/08 – forældelsesfrist, der løber fra indgåelsen af en aftale – lovlig

EU-retten og særligt effektivitetsprincippet er ikke til hinder for en national lovgivning, der underlægger en arbejdstagers ret til at anmode om revurdering af den anciennitet, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af en skæringsdato for oprykning, en 30-årig forældelsesfrist, som begynder at løbe ved indgåelsen af den aftale, på grundlag af hvilken denne skæringsdato blev fastsat, eller fra indplaceringen på et forkert løntrin.

Det tilkommer nemlig hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at fastsætte en sådan processuel regel, idet denne regel dels ikke må være mindre gunstig end dem, der vedrører tilsvarende søgsmål af national karakter (ækvivalensprincippet), og dels må den heller ikke i praksis gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Unionens retsorden (effektivitetsprincippet).

I denne henseende kan en sådan forældelsesregel ikke anses for at være i strid med ækvivalensprincippet, eftersom den finder anvendelse, uanset om den påståede overtrædelse er omfattet af EU-retten eller national ret.

For så vidt angår effektivitetsprincippet er det foreneligt med EU-retten, at der af retssikkerhedshensyn fastsættes rimelige, præklusive søgsmålsfrister, for så vidt som disse frister ikke har en sådan karakter, at det gøres praktisk umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der er tillagt i henhold til EU-retten.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt datoerne for afsigelse af henholdsvis dom af 30. november 2000 i Österreichischer Gewerkschaftsbund-sagen (sag C-195/98) og dom af 18. juni 2009 i Hütter-sagen (sag C-88/08) har betydning for begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen i henhold til national ret, bemærkes det, at en præjudiciel afgørelse ikke har retsstiftende, men alene konstaterende karakter. Begyndelsestidspunktet for den i hovedsagen anvendte forældelsesfrist henhører endvidere under national ret. Datoerne for afsigelse af dommene har dermed ingen betydning for denne frist og er uden betydning for vurderingen af, om effektivitetsprincippet er overholdt i hovedsagen.

(jf. præmis 23, 27-32 og 37 samt domskonkl.)