Language of document :

Rettens dom af 27. oktober 2021 – WM mod Kommissionen

(Sag T-411/18) 1

(Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – meddelelse om udvælgelsesprøve – almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/338/17 – udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til den næste fase af udvælgelsesprøven – artikel 21 og 26 i chartret om grundlæggende rettigheder – vedtægtens artikel 1d, stk. 1, 4 og 5 – rimelige tilpasninger – princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap – direktiv 2000/78/EF – ansvar – økonomisk og ikke-økonomisk tab)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: WM (ved advokat B. Entringer)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T.S. Bohr og D. Milanowska, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om dels annullation af afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen i almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/338/17 af 27. september 2017 om ikke at give sagsøgeren adgang til den næste fase af udvælgelsesprøven og af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 19. april 2018 om afslag på sagsøgerens klage, dels erstatning for det tab, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af disse afgørelser.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1     EUT C 61 af 24.2.2020.