Language of document :

Rettens dom af 10. november 2021 – AC Milan mod EUIPO – InterES (ACM 1899 AC MILAN)

(Sag T-353/20) 1

[EU-varemærker – indsigelsessag – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – figurmærket ACM 1899 AC MILAN – de ældre nationale ordmærker Milan – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] – bevis for reel brug af det ældre varemærke – artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 47, stk. 2 og 3, i forordning 2017/1001) – ingen forandring af særpræget]

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Associazione Calcio Milan SpA (AC Milan) (Milano, Italien) (ved advokaterne A. Perani og G. Ghisletti)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder, V. Ruzek og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: InterES Handels- und Dienstleistungs Gesellschaft mbH & Co. KG (Nürnberg, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. februar 2020 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 161/2019-2) vedrørende en indsigelsessag mellem InterES Handels- und Dienstleistungs Gesellschaft og AC Milan.

Konklusion

1)    Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)    Associazione Calcio Milan SpA (AC Milan) betaler sagsomkostningerne, bortset fra de rejseudgifter, som selskabet har afholdt.

3)    EUIPO betaler AC Milans rejseudgifter.

____________

1     EUT C 262 af 10.8.2020.