Language of document :

Rettens kendelse af 3. november 2021 – Aurubis mod Kommissionen

(Sag T-729/20) 1

(Annullationssøgsmål – miljø – direktiv 2003/87/EF – drivhusgas – tildeling af emissionskvoter – anmodning om overdragelse af emissionscertifikater til Tyskland – anmodning fremsat inden for rammerne af en national procedure om foreløbige forholdsregler med henblik på at sikre den effektive virkning af den præjudicielle procedure i sag C-271/20 – Kommissionens afslag – søgsmålskompetence – ikke umiddelbart berørt – afvisning)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Aurubis AG (Hamborg, Tyskland) (ved advokaterne S. Altenschmidt og J. Hoss)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. De Meester og G. Wils, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens skrivelse af 8. december 2020, hvorved denne institution afviste anmodningen fra Deutsche Emissionshandelsstelle (den tyske emissionshandelsinstans) om, som en retssikrende foranstaltning, at overdrage et antal kvoter for drivhusgasemissioner svarende til det antal af supplerende emissionskvoter, som sagsøgeren ved Verwaltungsgericht Berlin (forvaltningsdomstolen i Berlin, Tyskland) havde anmodet om gratistildeling af for den tredje periode med handel af kvoter for drivhusgasemissioner, til Forbundsrepublikken Tysklands nationale kvotekonto eller subsidiært til sagsøgerens driftslederbeholdningskonto, og dette senest den 31. december 2020.

Konklusion

Sagen afvises.

Aurubis AG betaler sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1 EUT C 44 af 8.2.2021.