Sag anlagt den 20. marts 2024 – Meica mod EUIPO – Lénárd (CHIPSY KINGS)
(Sag T-157/24)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG (Edewecht, Tyskland) (ved advokat S. Russlies)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: András Lénárd (Sîncrăieni, Rumænien)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Ansøger af det omtvistede varemærke: András Lénárd
Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket CHIPSY KINGS – registreringsansøgning nr. 18 416 564
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 22. januar 2024 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 376/2023-5)
Påstande
Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse for så vidt som klagen over indsigelsesafdelingens afgørelse af 1. februar 2023 vedrørende EU-varemærkeansøgningen »CHIPSY KING« derved blev afslået for følgende varer og tjenesteydelser:
a) »Pommes frites; pommes frites; grøntsagsbaserede chips; kartoffelsticks; kassavachips; sojachips; chips af lilla søde kartofler; grønkålschips; kartoffelsnackvarer; grøntsagschips; kartoffelflager; kartoffelchips i form af snackvarer; kartoffelchips; kartoffelbaserede snackvarer; hash browns; pommes frites i vaffelform; fedtfattige kartoffelchips; yucca-chips« i klasse 29.
b) »Fuldkornschips; kornbaserede chips; snackvarer af knækbrød; ekstruderede hvedesnacks; majschips med grøntsagssmag; tortillachips; rischips; snackvarer fremstillet af majs; snackvarer fremstillet af kartoffelmel; wontonchips; chips baseret på mel; poppede ostekugler [majssnacks]; chips fremstillet af korn; majschips med tangsmag; tacochips; majschips« i klasse 30.
c) »Detailhandel i forbindelse med fødevarer; detailhandel via globale computernetværk med fødevarer; detailhandel via postordre med fødevarer; detailhandel med fødevarer; præsentation af varer på kommunikationsmedier til detailhandelsmæssige formål; detailhandel via kataloger med fødevarer« i klasse 35.
Anbringender
Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.
____________