RETTENS DOM (Femte Afdeling)

11. december 2007

Sag T-66/05

Jörn Sack

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – annullationssøgsmål – tillæg – funktion som »kontorchef« – ligebehandling – begrundelsespligt – regler om sprog«

Angående: Sag med påstand om annullation af afgørelserne om fastsættelse af sagsøgerens månedsløn for perioden maj 2004 til februar 2005, påstand om genberegning af denne løn samt om annullation af den udtrykkelige afvisning af sagsøgerens klage, der blev meddelt sagsøgeren den 26. november 2004.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – klage – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – lønseddel indeholdende en afgørelse om afslag på eller tilbagetrækning af en finansiel fordel

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – klage – forudgående administrativ klage – kvalifikation henhørende under Rettens skøn

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – klage – forudgående administrativ klage – dato for indgivelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

4.      Tjenestemænd – klage – forudgående administrativ klage – parallelle kollektive og individuelle klager

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

5.      Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – begrundelsespligt – rækkevidde – utilstrækkelig begrundelse – berigtigelse under retssagen – betingelser

(Art. 253 EF; tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

6.      Tjenestemænd – ligebehandling

7.      Tjenestemænd – tjenestegrenenes organisation – afdeling – begreb

1.      Generelt udgør lønsedler bebyrdende retsakter, som kan gøres til genstand for søgsmål. Hvad derimod særligt angår en lønseddel, som indeholder en afgørelse fra ansættelsesmyndigheden om afslag på en finansiel fordel til tjenestemanden eller om tilbagetrækning af en tidligere tildelt finansiel fordel, er det alene den første lønseddel, hvoraf denne afgørelse fremgår, som udgør en retsakt, der kan anfægtes. Lønsedler vedrørende de følgende måneder bekræfter alene denne afgørelse og udgør derfor alene en bekræftelse på den første lønseddel og kan ikke gøres til genstand for annullationssøgsmål.

(jf. præmis 31)

Henvisning til: Domstolen, 19. januar 1984, sag 262/80, Andersen m.fl. mod Parlamentet, Sml. s. 195, præmis 4; Retten, 6. marts 2001, sag T-192/99, Dunnett m.fl. mod EIB, Sml. II, s. 813, præmis 66 og 69.

2.      Det påhviler Retten at foretage den korrekte retlige kvalifikation af tjenestemandens skrivelser til ansættelsesmyndigheden før indbringelsen af søgsmålet og identificere den af skrivelserne, som udgør den klage, der er krævet i vedtægten, hvorved Retten ikke er bundet af parternes kvalifikation af skrivelserne.

I denne forbindelse kan en akt fra ansættelsesmyndigheden, som indeholder et klagepunkt, alene gøres til genstand for én klage indgivet af den berørte tjenestemand. Eventuelt andre skrivelser, som han har tilsendt ansættelsesmyndigheden efter indgivelsen af klagen, kan – selv om de er benævnt klager – hverken anses for ansøgninger eller klager, men derimod for simple henvisninger til klagen, og kan ikke bevirke, at den administrative procedure forlænges.

Når to klager, én personlig og én kollektiv, har samme formål, kan alene én af dem følgelig udgøre klagen i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i vedtægtens artikel 90, nemlig den, der er indgivet først, mens den anden, som er indgivet efterfølgende, skal betragtes som en simpel henvisning til klagen.

(jf. præmis 36, 37 og 41)

Henvisning til: Retten, 7. juni 1991, sag T-14/91, Weyrich mod Kommissionen, Sml. II, s. 235, præmis 39 og 41; Retten, 25. februar 1992, sag T-67/91, Torre mod Kommissionen, Sml. II, s. 261, præmis 28 og 32.

3.      Den dato, der skal tages i betragtning som indgivelse af klagen, er den dato, hvor administrationen er i stand til at få kendskab til den.

Det kan herved ikke foreholdes tjenestemanden, at der indtræder omstændigheder, som han ikke kan have indflydelse på, og som kan forsinke fremsendelsen af hans klageskrivelse, hvorfor han ikke kan holdes ansvarlig for, at forsendelsen mellem den pågældende institutions tjenestegrene er mangelfuld eller langsom.

(jf. præmis 38 og 44)

Henvisning til: Retten, 25. september 1991, sag T-54/90, Lacroix mod Kommissionen, Sml. II, s. 749, præmis 29 og 30.

4.      Der er intet uregelmæssigt i den omstændighed, at institutionen samtidig besvarer såvel en personlig klage som en kollektiv klage i sin afgørelse om afvisning.

(jf. præmis 64)

Henvisning til: Retten, 17. maj 1995, sag T-10/94, Kratz mod Kommissionen, Sml. II, s. 1455, præmis 20.

5.      Den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 253 EF, skal tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret. Begrundelseskravet skal fastlægges i lyset af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af den pågældende retsakt, indholdet af de anførte grunde samt den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter artikel 253 EF, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område.

Selv om ansættelsesmyndighedens mulighed for at lovliggøre sin afgørelse ved et begrundet svar, hvorved klagen afvises, ophører ved et sagsanlæg, kan en oprindeligt utilstrækkelig begrundelse under visse særlige omstændigheder afhjælpes ved hjælp af yderligere præciseringer fremført under sagen, når den pågældende før indgivelsen af klagen rådede over oplysninger, som udgjorde begyndelsen på en begrundelse.

(jf. præmis 65-67)

Henvisning til: Retten, 12. februar 1992, sag T-52/90, Volger mod Parlamentet, Sml. II, s. 121, præmis 40; Retten, 20. februar 2002, sag T-117/01, Roman Parra mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 27, og II, s. 121, præmis 30 og 32; Retten, 8. marts 2005, sag T-277/03, Vlachaki mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 57, og II, s. 243, præmis 83 og den deri nævnte retspraksis; Retten, 15. september 2005, sag T-132/03, Casini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 253, og II, s. 1169, præmis 36.

6.      Princippet om ligebehandling giver ikke en tjenestemand ret til at anmode om en finansiel fordel, som uretmæssigt er tildelt en anden tjenestemand.

(jf. præmis 122 og 163)

Henvisning til: Domstolen, 9. oktober 1984, sag 188/83, Witte mod Parlamentet, Sml. s. 3465, præmis 15; Retten, 22. februar 2000, sag T-22/99, Rose mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 27, og II, s. 115, præmis 39.

7.      Begrebet afdeling skal defineres som en adskilt administrativ struktur, som råder over menneskelige og ofte finansielle ressourcer, som den er ene om, og som er integreret i en institutions administrative organisation.

(jf. præmis 130)