Language of document :

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 19. oktober 2007 - Evropaïki Dynamiki mod EFSA

(Sag T-69/05) 1

(Ufornødent at træffe afgørelse - offentlige kontrakter - Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) - annullation af offentligt udbud - sagens genstand bortfaldet)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki - Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved N. Korogiannakis)

Sagsøgt: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (først ved A. Cuvillier og D. Detken, derefter ved A. Cuvillier og S. Gabbi, som befuldmægtigede, bistået af avocat J. Stuyck)

Sagens genstand

Annullation af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) beslutning af 3. december 2004 om ikke at antage sagsøgerens bud, afgivet inden for rammerne af udbudsproceduren for levering af software og tjenester til oprettelse af extranet mellem medlemsstaternes nationale organer, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Kommissionen, såvel som beslutningen om at tildele kontrakten til en anden bydende.

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

EFSA betaler samtlige sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 106 af 30.4.2005.