Language of document : ECLI:EU:T:2008:252





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 8. juli 2008 – Saint-Gobain Gyproc Belgium mod Kommissionen

(Sag T-50/03)

»Konkurrence – aftaler – markedet for gipsplader – beslutning, hvori der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF – bøde – overtrædelsens grovhed og varighed – formildende omstændigheder«

1.                     Konkurrence – aftaler – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 42-50, 57, 105 og 106)

2.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – nødvendigt at tage hensyn til de pågældende virksomheders omsætning og sikre, at bøder er proportionale med denne omsætning – foreligger ikke – nødvendigt at tage hensyn til den pågældende virksomheds beskedne størrelse eller, at dens aktiviteter vedrører et monoprodukt – foreligger ikke (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03) (jf. præmis 83-85, 88 og 93-95)

3.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – virksomhedens passive rolle eller rolle som medløber – bedømmelseskriterier (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3) (jf. præmis 119-121, 124 og 125)

4.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – overtrædelsen ophørt efter Kommissionens indgriben – betingelser (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3) (jf. præmis 133-136)

Angående

Sag anlagt i henhold til artikel 229 EF og 230 EF med henblik på nedsættelse af den bøde, som blev pålagt Gyproc ved Kommissionens beslutning 2005/471/EF af 27. november 2002 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] i en sag mod BPB PLC, Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke KG, Société Lafarge SA og Gyproc Benelux NV (Sag COMP/E-1/37.152 – Gipsplader) (EUT 2005 L 166, s. 8).

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Saint-Gobain Gyproc Belgium NV betaler sagens omkostninger.