Sag T-116/20
Società agricola Vivai Maiorana Ss m.fl.
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Niende Afdeling) af 29. september 2021
»Landbrug – forordning (EU) 2016/2031 – beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere – liste over EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere – tærskelværdi, hvorudfra forekomsten af en EU-reguleret ikkekarantæneskadegører på planter til plantning har uacceptable økonomiske konsekvenser – gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 – faglige sammenslutninger – annullationssag – søgsmålskompetence – formaliteten – proportionalitet – begrundelsespligt«
1. Annullationssag – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – Kommissionens gennemførelsesforordning om opstilling af en liste over EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere – forordning, der ligeledes opstiller tærskelværdier for forekomsten af sådanne skadegørere på planter til plantning – sag anlagt af et selskab, der driver en planteskole, og af repræsentative sammenslutninger af landbrugere, der arbejder med forskellige landbrugsaktiviteter – hver enkelt sagsøger umiddelbart berørt af de forskellige dele af bilag IV til den anfægtede forordning
(Art. 263, stk. 4, TEUF; Kommissionens forordning 2019/2072, bilag IV, del A, B, C, F, I og J)
(jf. præmis 32, 34-39, 41, 42, 45-50 og 54)
2. Annullationssag – fysiske eller juridiske personer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – søgsmålsinteresse – søgsmål, der skal kunne tilføre sagsøgeren en fordel
(Art. 263 TEUF)
(jf. præmis 56)
3. Landbrug – harmonisering af lovgivningerne – plantesundhedsordning – beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere – forordning 2016/2031 – gennemførelse af forordning 2016/2031 ved gennemførelsesforordning 2019/2072 – Kommissionens gennemførelsesforordning om opstilling af en liste over EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere – forordning, der ligeledes opstiller tærskelværdier for forekomsten af sådanne skadegørere på planter til plantning – forpligtelse, der er pålagt erhvervsdrivende, til ved genetisk udvælgelse at rense planter til plantning – foreligger ikke
[Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/2031, art. 36, litra e) og f), og art. 37, stk. 8; Kommissionens forordning 2019/2072, bilag IV, del A, B, C, F, I og J; Rådets direktiv 2000/29; Rådets afgørelse 2004/869]
(jf. præmis 81, 85-92, 94, 96-98, 101, 103, 104, 109-111, 113-121, 123-130 og 141-143)
4. Landbrug – harmonisering af lovgivningerne – plantesundhedsordning – beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere – forordning 2016/2031 – gennemførelse af forordning 2016/2031 ved gennemførelsesforordning 2019/2072 – Kommissionens gennemførelsesforordning om opstilling af en liste over EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere – forordning, der ligeledes opstiller tærskelværdier for forekomsten af sådanne skadegørere på planter til plantning – tilsidesættelse af forordning 2018/848 – foreligger ikke
[Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/2031, art. 36, litra e) og f), og art. 37, stk. 8, og 2018/848, art. 13; Kommissionens forordning 2019/2072, bilag IV, del A, B, C, F, I og J]
(jf. præmis 132-139)
Resumé
De EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere er skadegørere (det drejer sig bl.a. om insekter, svampe og bakterier), der hovedsageligt spredes gennem visse planter, og hvis tilstedeværelse på disse planter har en skadelig økonomisk indvirkning på deres anvendelse. Som det bl.a. er fastsat i plantesundhedsforordningen (1), er indførelse på og flytning inden for Unionens område af disse EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere på de pågældende planter til plantning forbudt, hvis forekomsten af de pågældende skadegørere overstiger en bestemt tærskelværdi. I bilag IV til gennemførelsesforordning 2019/2072 (2) har Kommissionen udfærdiget en liste over de EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere, hvori der ligeledes opstilles tærskelværdier for den maksimale forekomst af sådanne organismer.
Et selskab, der drev en planteskole inden for vindyrkning, og to repræsentative sammenslutninger af landbrugere, der arbejdede med forskellige landbrugsaktiviteter (3) (herefter under ét »sagsøgerne«), var bl.a. af den opfattelse, at fastsættelsen af tærskelværdier for forekomsten af EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere på 0% på de planter, der var omfattet af dette bilag IV’s del A, B, C, F, I og J (4), medførte en forpligtelse til plantesundhedsmæssig rensning af de pågældende sorter, hvilket ville have skadelige konsekvenser for biodiversiteten og medføre urimelige rensningsomkostninger for de erhvervsdrivende.
Idet Retten anerkendte, at hver af sagsøgerne havde kompetence til at anlægge annullationssøgsmål til prøvelse af forskellige dele af det nævnte bilag IV, frifandt Retten Kommissionen i sagsøgernes søgsmål med påstand om annullation af dette bilag og tog således for første gang stilling til de rejste retlige problemer.
Rettens bemærkninger
For det første anførte sagsøgerne, at den omstændighed, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til den negative indvirkning af de fastsatte tærskelværdier på biodiversiteten og de omkostninger, som de berørte erhvervsdrivende blev pålagt, især indebar en tilsidesættelse af plantesundhedsforordningen. Retten forkastede dette anbringende og påpegede først og fremmest, at det var den fornyede undersøgelse af skadegørerne og tærskelværdierne, der havde ført til vedtagelsen af bilag IV til den anfægtede gennemførelsesforordning. Retten fandt dernæst, at fastsættelsen af de anfægtede tærskelværdier havde ført til en fejlagtig opfattelse af de forpligtelser, der påhvilede de berørte erhvervsdrivende, og fastslog navnlig, at bilag IV, del C, til den anfægtede forordning tværtimod ikke pålagde de erhvervsdrivende at anvende rensningsmetoder ved genetisk udvælgelse, således som antydet af sagsøgerne. Endelig bemærkede Retten, at flere direktiver, som regulerer markedsføring af planter til plantning, indeholder undtagelsesbestemmelser, som har til formål at fremme den genetiske mangfoldighed.
For det andet gjorde sagsøgerne gældende, at fastsættelsen af en tærskelværdi for forekomsten af EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere på 0% på de hjemmehørende plantesorter var i strid med den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet (5). Ifølge sagsøgerne førte den genetiske udvælgelse, som blev pålagt ved de omtvistede dele af bilag IV til den anfægtede gennemførelsesforordning med henblik på den påkrævede rensning, til at gøre jordbrugernes rettigheder efter denne traktat til at bevare, anvende, udveksle og sælge udsæd af egen avl eller formeringsmateriale indholdsløse. Idet Retten bl.a. fastslog, at dette anbringende hvilede på den samme fejlagtige forudsætning som det første, og idet den havde konkluderet, at der ikke forelå en rensningsforpligtelse for de pågældende erhvervsdrivende, forkastede den dette andet anbringende.
Endelig fastslog Retten for så vidt angik anbringendet om en tilsidesættelse af forordning 2018/848 (6), at artikel 13 i forordning 2018/848 – snarere end at rejse tvivl om lovligheden af fastsættelsen af de anfægtede tærskelværdier – giver hjemmel til undtagelsesvis og inden for nøje fastlagte rammer at markedsføre planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale uden at skulle opfylde de krav, der er fastsat i de direktiver, der regulerer markedsføringen. Denne bestemmelse kunne således ikke påberåbes til at anfægte lovligheden af de ovennævnte tærskelværdier, og dette tredje anbringende måtte derfor forkastes.