Language of document :

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 8. maj 2019 – PI mod Landespolizeidirektion Tirol (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesverwaltungsgericht Tirol – Østrig)

(Sag C-230/18) 1

(Præjudiciel forelæggelse – artikel 49 TEUF – artikel 15, stk. 2, og artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser – restriktion – afgørelse om øjeblikkelig lukning af et forretningssted – manglende begrundelse – tvingende almene hensyn – forebyggelse af begåelse af strafbare handlinger over for personer, der prostituerer sig – beskyttelse af den offentlige sundhed – den forholdsmæssige karakter af en restriktion for etableringsfriheden – artikel 47 og 48 i chartret om grundlæggende rettigheder – effektiv domstolsprøvelse – ret til forsvar – det almindelige retsprincip om retten til god forvaltning)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesverwaltungsgericht Tirol

Parter i hovedsagen

Sagsøger: PI

Sagsøgt: Landespolizeidirektion Tirol

Konklusion

Artikel 49 TEUF og artikel 15, stk. 2, artikel 16, 47 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt det almindelige princip om retten til god forvaltning skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en administrativ myndighed kan beslutte med øjeblikkelig virkning at lukke et forretningssted med den begrundelse, at den har mistanke om, at der på dette sted udøves prostitutionsvirksomhed uden den i henhold til denne lovgivning krævede bevilling hertil, for så vidt som denne lovgivning for det første ikke kræver, at en sådan afgørelse skal begrundes med hensyn til de faktiske og retlige forhold og skriftligt meddeles adressaten herfor, og for det andet kræver, at nævnte adressats begæring om ophævelse af denne afgørelse derimod begrundes.

____________

1 EUT C 249 af 16.7.2018.