RETTENS DOM (Tredje Afdeling)
9. september 2015 (*)
»Konkurrence – karteller – verdensmarkedet for katoderør til tv- og computerskærme – afgørelse, hvorved fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – aftaler og samordnet praksis vedrørende priser, opdeling af markeder, kapacitet og produktion – ret til forsvar – bevis for deltagelse i kartellet – samlet og vedvarende overtrædelse – retningslinjerne for bødeberegning af 2006 – proportionalitet – bøder – fuld prøvelsesret«
I sag T-82/13,
Panasonic Corp., Kadoma (Japan),
MT Picture Display Co. Ltd, Matsuocho (Japan),
ved advokaterne R. Gerrits og A.-H. Bischke, M. Hoskins, QC, og barrister S.K. Abram,
sagsøgere,
mod
Europa-Kommissionen ved A. Biolan, M. Kellerbauer og G. Koleva, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående en principal påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2012) 8839 final af 5. december 2012 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39.437 – Katoderør til tv- og computerskærme), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og en subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt.
har
RETTEN (Tredje Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, S. Papasavvas (refererende dommer), og dommerne N.J. Forwood og E. Bieliunas,
justitssekretær: fuldmægtig C. Kristensen,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 11. november 2014,
afsagt følgende
Dom (1)
[udelades]
Retsforhandlinger og parternes påstande
23 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 13. februar 2013 har sagsøgerne anlagt nærværende søgsmål.
24 Som følge af en ændring af sammensætningen af Rettens afdelinger er den refererende dommer blevet tilknyttet Tredje Afdeling, hvortil denne sag følgelig er blevet henvist.
25 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 18. februar 2014 har sagsøgerne fremsat bemærkninger til duplikken. Kommissionen har fremsat sine bemærkninger til dette dokument ved skrivelse af 28. februar 2014. Disse to skrivelser blev tilføjet sagsakterne ved afdelingsformandens afgørelse af 7. marts 2014.
26 På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Tredje Afdeling) besluttet at åbne den mundtlige forhandling og i henhold til artikel 64 i procesreglementet af 2. maj 1991 om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse stillet parterne visse skriftlige spørgsmål. Parterne efterkom Rettens anmodninger inden for den fastsatte frist.
27 Parterne har afgivet indlæg og besvaret Rettens mundtlige spørgsmål under retsmødet den 11. november 2014. Under retsmødet blev det besluttet at opfordre parterne til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til Domstolens dom af 12. november 2014, Guardian Industries og Guardian Europe mod Kommissionen (sag C-580/12 P, Sml.), inden for ti dage regnet fra afsigelsen af denne dom, hvilken frist blev forlænget til den 28. november 2014 for Kommissionens vedkommende på denne institutions begæring.
28 Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 28. november 2014 har Kommissionen efterkommet denne anmodning. Sagsøgerne har ikke fremsat bemærkninger.
29 Ved afgørelse af 28. november 2014 har Retten besluttet ikke at tilføje et dokument, som Kommissionen havde indgivet vedrørende den mundtlige forhandling, til sagsakterne.
30 Den mundtlige forhandling blev afsluttet den 5. december 2014.
31 Ved kendelse af 26. maj 2015 besluttede Retten at genåbne den mundtlige forhandling i henhold til artikel 62 i procesreglementet af 2. maj 1991.
32 Som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, som er fastsat i artikel 64 i procesreglementet af 2. maj 1991, har Retten opfordret parterne til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til generaladvokat Wathelets forslag til afgørelse i sagen InnoLux mod Kommissionen (sag C-231/14 P, Sml.). Parterne har efterkommet denne anmodning inden for den fastsatte frist. Parterne har herefter fremsat deres bemærkninger til de svar, der blev afgivet som led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse, og navnlig til bødernes beregning og størrelse.
33 Den mundtlige forhandling blev afsluttet den 10. juli 2015.
34 Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at MEI eller MTPD har overtrådt artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53.
– De bøder, som Panasonic eller MTPD er blevet pålagt, annulleres eller nedsættes til et passende beløb.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
35 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
[udelades]
Den anden påstand om ophævelse eller nedsættelse af den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt
[udelades]
Om den metode, der er anvendt for at fastsætte værdien af afsætningen
153 Sagsøgerne har gjort gældende, at den metode, der er anvendt i den anfægtede afgørelse med henblik på at beregne værdien af den direkte afsætning til EØS gennem forarbejdede produkter, er ukorrekt og medførte en uforholdsmæssig bøde i forhold til denne afsætnings reelle påvirkning af markedet. De har i den forbindelse for det første gjort gældende, at denne afsætnings værdi i medfør af Kommissionens begæring om oplysninger af 4. marts 2011 skulle beregnes som den gennemsnitlige værdi af den direkte afsætning til EØS i den samme periode, ganget med antallet af omfattet CPT. Sagsøgerne har ligeledes gjort gældende, at Kommissionens metode tog udgangspunkt i den urigtige forudsætning, at den gennemsnitlige værdi af CPT, der er integreret i forarbejdede produkter, svarede til den gennemsnitlige værdi af den direkte afsætning af CPT til EØS. Denne tilgang tager hvad angår Panasonic ikke hensyn til, at CPT, som var integreret i de produkter, der var forarbejdet af koncernen, generelt var af begrænset størrelse og således havde en mindre økonomisk værdi end dem, der blev solgt direkte til tredjeparter i EØS, således som det er godtgjort ved en rapport fra et økonomisk og konkurrenceretligt rådgivningsfirma, som var vedlagt i bilag til svaret på Kommissionens begæring om oplysninger, og som sagsøgerne afgav den 20. april 2011. For det andet har sagsøgerne gjort gældende, at den metode, som de foreslog, til forskel for den af Kommissionen valgte tilgang, der alene var støttet på den periode, hvorunder CPT blev solgt til tredjeparter, var mere præcis, idet den var støttet på et afvejet gennemsnit under hensyntagen til både perioden og størrelsen af CPT integreret i fjernsyn fra Panasonic. Selv om Kommissionen ikke har afvist, at de af sagsøgerne afgivne oplysninger er korrekte, har de foreholdt Kommissionen, at den ikke har taget hensyn til dem med henblik på at beregne størrelsen af den bøde, som de er blevet pålagt ved den anfægtede afgørelse.
154 Kommissionen har gjort gældende, at 2006-retningslinjerne ikke kræver en hensyntagen til en overtrædelse af artikel 101 TEUFʼs reelle påvirkning af markedet. Kommissionen har endvidere anført, at sagsøgerne har foreslået en alternativ metode, ikke fordi den er mere præcis, men alene fordi det viser sig, at den giver en lavere værdi af afsætningen og dermed en lavere bøde. Kommissionen har gjort gældende, at den på ingen måde er forpligtet til at vælge en bestemt metode, som medfører en lavere bøde, men alene at anvende 2006-retningslinjerne på en måde, som på passende vis afspejler hele overtrædelsens realitet.
155 Hvad angår EU’s retsinstansers kontrol med Kommissionens afgørelser på konkurrenceområdet bemærkes i den forbindelse, at den fulde prøvelsesret giver Retten beføjelse til at omgøre den anfægtede retsakt, også selv om den ikke annulleres, under hensyntagen til alle faktiske omstændigheder, f.eks. med henblik på at ændre størrelsen af den pålagte bøde (jf. Domstolens dom af 3.9.2009, sag C-534/07 P, Prym og Prym Consumer mod Kommissionen, Sml. I, s. 7415, præmis 86 og den deri nævnte retspraksis).
156 Det fremgår ganske vist af Domstolens praksis, at udøvelsen af den fulde prøvelsesret ikke kan medføre, at der ved fastsættelsen af bødernes størrelse foretages en forskelsbehandling mellem de virksomheder, der har deltaget i en aftale i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF (Domstolens dom i sagen Limburgse Vinyl Maatschappij m.fl. mod Kommissionen, nævnt ovenfor i præmis 51, præmis 617, og dom af 25.1.2007, sag C-407/04 P, Dalmine mod Kommissionen, Sml. I, s. 829, præmis 152). Såfremt Retten specielt i forhold til en af disse virksomheder ønsker at fravige den beregningsmetode, som Kommissionen har fulgt, og som den ikke har draget i tvivl, skal den give en forklaring herpå i dommen (Domstolens dom af 18.9.2003, sag C-338/00 P, Volkswagen mod Kommissionen, Sml. I, s. 9189, præmis 146, og af 30.5.2013, sag C-70/12 P, Quinn Barlo m.fl. mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 46).
157 Det skal endvidere bemærkes, at Kommissionen i henhold til 2006-retningslinjernes punkt 13 med henblik på at fastsætte bødens grundbeløb, der skal pålægges i henhold til artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, anvender værdien af virksomhedens afsætning af varer eller tjenester, som er direkte eller indirekte forbundet med overtrædelsen, i det relevante geografiske område inden for EØS.
158 Som bemærket ovenfor i præmis 16, fremgår det af den anfægtede afgørelse, at Kommissionen med henblik på at fastsætte bødernes grundbeløb har taget hensyn til andelen af den direkte afsætning af CPT – solgt som sådan eller gennem forarbejdede produkter – i EØS under hele overtrædelsens varighed, og som var foretaget af denne afgørelses modtagere, multipliceret med antallet af år, hvori de havde deltaget i overtrædelsen (1020., 1021., 1034., 1042. og 1056. betragtning).
159 Kommissionen bemærkede i 1022. betragtning til den anfægtede afgørelse, at selv om en hensyntagen til den direkte afsætning i EØS gennem forarbejdede produkter førte til, at visse parters, herunder joint ventures-moderselskaber, afsætning inden for koncernen blev omfattet, sikrede den omstændighed, at man koncentrerede sig om det første salg gennemført inden for EØS af det af overtrædelsen omhandlede produkt – uanset om det var forarbejdet eller ej – til en kunde eller virksomhed, der ikke var en del af den leverende virksomhed, at der ikke forelå forskelsbehandling mellem de vertikalt integrerede virksomheder og dem, der ikke var det.
160 Kommissionen bemærkede endvidere i 1026. betragtning til den anfægtede afgørelse, at dens mål, eftersom den koncentrerede sig om værdien af den direkte afsætning til EØS samt værdien af den direkte afsætning til EØS gennem forarbejde produkter, bestod i kun at inkludere de varer, der var genstand for kartellet, permanent i værdien af afsætningen, såfremt de var solgt for første gang til en kunde, som ikke var tilknyttet de kartelomfattede virksomheder, og som befandt sig i EØS. Kommissionen fremhævede endvidere, at den ikke havde taget hensyn til den samlede værdi af de forarbejdede produkter, men alene til værdien af det CPT, der var integreret i disse. Endelig bemærkede Kommissionen i 1027. og 1028. betragtning til den anfægtede afgørelse, at i det omfang aftalerne om produktionsmængderne og produktionsbegrænsningen vedrørte hele produktionen og den afsætning, som deltagerne havde gennemført, var afsætningen til kunder inden for virksomhederne en del af kartellets drøftelser.
161 Det skal bemærkes, at sagsøgerne ikke har bestridt, at der med henblik på beregningen af den bøde, som de er blevet pålagt, er taget hensyn til afsætningen inden for koncernerne eller den direkte afsætning gennem forarbejdede produkter, men at de har rejst tvivl om rigtigheden af Kommissionens beregning af værdien af denne afsætning, som den fremgår af den anfægtede afgørelse. De har i den forbindelse gjort gældende, at de anførte dette i deres svar af 20. april 2011 på Kommissionens begæring om oplysninger af 4. april 2011.
162 Under retsmødet har sagsøgerne præciseret, at de havde fremlagt præcise tal for Kommissionen, hvori der så vidt muligt var taget hensyn til antallet af integrerede CPT ud fra deres størrelse og pris for hvert omhandlet år. Sagsøgerne har endvidere gentaget deres argumentation om, at Kommissionen, selv om den ikke har bestridt, at disse oplysninger er korrekte, ikke har taget hensyn til dem, uden at fremlægge en begrundelse.
163 Kommissionen har bekræftet, at den ikke har bestridt, at de pågældende oplysninger er korrekte, men den har gjort gældende, at anvendelsen af en anden metode på sagsøgerne end på de andre modtagere af den anfægtede afgørelse, som ikke havde fremlagt sådanne oplysninger, ville have medført en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet. Kommissionen har endvidere anført, at såfremt Retten måtte finde, at de af sagsøgerne fremlagte tal var mere præcise, ville den ikke modsætte sig, at sagsøgernes beregning blev benyttet til at foretage en fornyet beregning af bødens størrelse.
164 Det skal, som det er anført i 1032. betragtning til den anfægtede afgørelse, bemærkes, at modtagerne af denne afgørelse ved skrivelse af 4. marts 2011 blev opfordret til at benytte konkrete oplysninger om deres direkte afsætning inden for EØS og deres direkte afsætning inden for EØS gennem forarbejdede produkter som beregningsgrundlag for værdien af deres afsætning, og de blev oplyst om den metode, hvorved alle de krævede tal skulle beregnes. Det følger af den vejledning, som er givet i bilag I til denne skrivelse med henblik på at kunne udfylde spørgeskemaet, der er oprettet hertil, at den af Kommissionen anbefalede beregningsmetode hvad angår den direkte afsætning inden for EØS gennem forarbejdede produkter beroede på den gennemsnitlige værdi af den direkte afsætning inden for EØS opnået inden for samme periode, ganget med antallet af de omhandlede CPT. Såfremt der ikke forelå afsætning inden for EØS i den relevante periode, eller såfremt denne ikke var repræsentativ, blev de pågældende virksomheder opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at drøfte en alternativ beregningsmetode.
165 Det skal fastslås, at det fremgår af sagsøgernes svar af 20. april 2011 på Kommissionens begæring om oplysninger, at de foreslog en alternativ metode til beregning af værdien af deres direkte afsætning inden for EØS gennem forarbejdede produkter, som blev fremlagt i en økonomisk rapport af 19. april 2011, der var udfærdiget af RBB Economics (jf. præmis 153 nedenfor), og som var vedlagt dette svar. Denne beregningsmetode bestod i en hensyntagen til den vejede gennemsnitlige pris for CPT knyttet til denne afsætning i forhold til afsætningens reelle størrelse og den omhandlede periode, idet der anvendtes de af sagsøgerne afgivne tal. I denne rapport blev værdien af den direkte afsætning inden for EØS gennem forarbejdede produkter beregnet ved at tilknytte hver tv-størrelse, der blev solgt i overtrædelsesperioden, til den gennemsnitlige værdi af CPT af samme størrelser. Såfremt der ikke forelå afsætning af CPT af samme størrelse i en bestemt periode, var de i rapporten benyttede oplysninger støttet på den vejede gennemsnitlige værdi af alle solgte CPT i løbet af denne periode omfattende alle størrelser, hvorved den i den henseende svarede til Kommissionens metode.
166 Ifølge sagsøgerne giver deres tilgang mere præcise resultater, der er tættere på virkeligheden, mens den af Kommissionen benyttede metode kan medføre, at priserne for store CPT henføres til mindre tv.
167 Det bemærkes i den forbindelse, at Kommissionen ifølge punkt 15 i 2006-retningslinierne med henblik på at fastlægge værdien af en virksomheds afsætning anvender virksomhedens bedste tilgængelige oplysninger. Eftersom Kommissionen var i besiddelse af oplysninger, der mere præcist afspejlede værdien af den direkte afsætning inden for EØS gennem forarbejdede produkter, hvilket den i øvrigt har erkendt under retsmødet, skal det blot fastslås, at den uden at afgive en begrundelse har afveget fra sine retningslinjer hvad angår beregningen af grundbeløbet for den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt.
168 Domstolen har tidligere fastslået, at retningslinjerne fastsætter de vejledende regler for den praksis, der skal følges, og som Kommissionen ikke kan fravige i konkrete tilfælde uden at angive grunde, som er i overensstemmelse med princippet om ligebehandling. Den pågældende institution har med vedtagelsen af sådanne vejledende regler og med offentliggørelsen heraf, hvorved det tilkendegives, at den fremover vil anvende dem på de af reglerne omhandlede tilfælde, nemlig pålagt sig selv en begrænsning i udøvelsen af nævnte skøn og kan ikke fravige disse regler uden i givet fald at blive mødt med en sanktion for en tilsidesættelse af almindelige retsgrundsætninger, såsom ligebehandlingsprincippet eller princippet om beskyttelse af den berettigede forventning (Domstolens dom af 28.6.2005, forenede sager C-189/02 P, C-202/02 P, C-205/02 P – C-208/02 P og C-213/02 P, Dansk Rørindustri m.fl. mod Kommissionen, Sml. I., s. 5425, præmis 209 og 211). Selv om Kommissionen er forpligtet til at overholde princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning, når den anvender de vejledende regler, den har pålagt sig selv, kan dette princip imidlertid ikke på samme måde binde Unionens retsinstanser, for så vidt som disse ikke anvender en konkret beregningsmetode for bøder under udøvelsen af deres fulde prøvelsesret, men sag for sag undersøger de situationer, der forelægges dem, under hensyntagen til alle de faktiske og retlige forhold, der vedrører disse (jf. i denne retning Domstolens dom af 30.5.2013, sag C-70/12 P, Quinn Barlo m.fl. mod Kommissionen, nævnt ovenfor i præmis 156, præmis 53).
169 Retten skal således som led i udøvelsen af sin fulde prøvelsesret med henblik på fastsættelsen af de bøder, som sagsøgerne er blevet pålagt, tage hensyn til de tal, som disse har fremlagt under den administrative procedure, og hvis rigtighed Kommissionen ikke har bestridt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at sagsøgerne som svar på de foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, der er omtalt ovenfor i præmis 32, har anført, at de tal, der var gengivet i deres stævning, vedrørende den samlede værdi af Panasonics afsætning indtil den 31. marts 2003 med urette ligeledes omfattede afsætningen i juli 1999, og fremlagde berigtigende oplysninger herom, som Kommissionen ikke har bestridt.
170 Det fremgår af det ovenstående, at det første led skal tiltrædes.
[udelades]
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Tredje Afdeling):
1) Størrelsen af de bøder, der er blevet pålagt ved artikel 2, stk. 2, litra f), h) og i), i Kommissionens afgørelse C(2012) 8839 final af 5. december 2012 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39.437 – Katoderør til [tv]- og computerskærme), fastsættes til 128 866 000 EUR for Panasonic Corp. for selskabets direkte deltagelse i overtrædelsen vedrørende markedet for katoderører til tv, til 82 826 000 EUR for Panasonic, Toshiba Corp. og MT Picture Display Co. Ltd i fællesskab og solidarisk, og til 7 530 000 EUR for Panasonic og MT Picture Display, i fællesskab og solidarisk.
2) I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
3) Hver part bærer sine egne omkostninger.
Papasavvas | Forwood | Bieliūnas |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 9. september 2015.
Underskrifter