Language of document :

Rettens dom af 15. februar 2017 – Morgese m.fl. mod EUIPO – All Star (2 STAR)

(Sag T-568/15) 1

(EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om registrering af EU-figurmærket 2 STAR – det ældre EU-figurmærke ONE STAR – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Giuseppe Morgese (Barletta, Italien) Pasquale Morgese (Barletta) og Felice D’Onofrio (Barletta) (ved advokat D. Russo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo og G. Sakalaite-Orlovskiene, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient(er) ved Retten: All Star CV (Hilversum, Nederlandene) (ved solicitor C. Sleep)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 1. juli 2015 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1906/2014-5) vedrørende en indsigelsessag mellem All Star, på den ene side, og G. Morgese, P. Morgese og F. D’Onofrio, på den anden side

Konklusion

1)    Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)    Giuseppe Morgese, Pasquale Morgese og Felice D’Onofrio betaler sagens omkostninger.

____________

1 EUT C 398 af 30.11.2015.