Language of document : ECLI:EU:T:2016:518





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 20. september 2016 –
Excalibur City mod EUIPO – Ferrero (MERLIN’S KINDERWELT)

(Sag T-565/15)

»EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket MERLIN’S KINDERWELT – ældre nationalt ordmærke KINDER – relativ registreringshindring – ingen lighed mellem tegnene – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

1.                     EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – kriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 18 og 19)

2.                     EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærket MERLIN’S KINDERWELT og ordmærket KINDER [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 22 og 61-65)

3.                     EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelse af en varemærkebestanddels fornødne særpræg [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 24)

4.                     EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier – sammensat varemærke [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 25-27)

5.                     EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – et varemærkes beskrivende bestanddele [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 28)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 9. juli 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1538/2014-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Ferrero og Excalibur City.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 9. juli 2015 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1538/2014-1) annulleres.

2)

EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Excalibur City s.r.o. afholdte omkostninger.

3)

Ferrero SpA bærer sine egne omkostninger.