Language of document :

Rettens dom af 13. oktober 2021 – Simpson mod Rådet

(Sag T-646/16 P-RENV-RX) 1

(Appel – personalesag – tjenestemænd – Rådets afslag på at omklassificere den berørte, efter at han havde bestået en almindelig udvælgelsesprøve, til den lønklasse, der var anført i meddelelsen om udvælgelsesprøve – frifindelse – appel – annullation – dommen i appelsagen prøvet af Domstolen og ophævet – hjemvisning til Retten som appelinstans – begrundelsespligt – ligebehandling)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Erik Simpson (Bruxelles, Belgien) (ved advokat M. Velardo)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 24. juni 2016, Simpson mod Rådet (F-142/11 RENV EU:F:2016:136), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Konklusion

1)    Appellen forkastes.

2)    Erik Simpson bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Rådet for Den Europæiske Union har afholdt i sag T-646/16 P.

3)    Hver part bærer sine egne omkostninger i sag T-441/18 RENV og sag T-646/16 P-RENV-RX.

____________

1     EUT C 419 af 14.11.2016.