Rettens dom af 24. april 2024 – Hispavima mod Kommissionen
(Sag T-514/14) 1
(Statsstøtte – støtte ydet af de spanske myndigheder til visse økonomiske interessegrupper (ØIG) og deres investorer – skatteordning for visse finansielle leasingkontrakter med henblik på køb af søgående skibe (spansk leasingbeskatningsordning) – afgørelse, hvorved støtten erklæres delvist uforenelig med det indre marked og anordnes delvist tilbagesøgt – delvist bortfald af sagens genstand – delvist ufornødent at træffe afgørelse – ny støtte – berettiget forventning – tilbagesøgning – kontraktvilkår, der beskytter modtagerne mod tilbagesøgning af statsstøtte, der er ulovlig og uforenelig med det indre marked – kompetencefordelingen mellem Kommissionen og de nationale myndigheder)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Hispavima, SL (Murcia, Spanien) (ved advokaterne A. Barba, M. López Ridruejo og A. Picón Franco)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Carpi Badía og P. Němečková, som befuldmægtigede, bistået af advokat M. Segura Catalán)
Sagens genstand
Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2014/200/EU af 17. juli 2013 om Spaniens støtteordning SA.21233 c/11 (ex NN/11, ex CP 137/06) – Skatteordning for finansielle leasingaftaler, også kendt som den spanske leasingbeskatningsordning (EUT 2014, L 114, s. 1).
Konklusion
Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen, for så vidt som den er rettet mod artikel 1 i Kommissionens afgørelse 2014/200/EU af 17. juli 2013 om Spaniens støtteordning SA.21233 c/11 (ex NN/11, ex CP 137/06) – Skatteordning for finansielle leasingaftaler, også kendt som den spanske leasingbeskatningsordning, for så vidt som de økonomiske interessegrupper og deres investorer heri identificeres som de eneste modtagere af den støtte, der er omhandlet i afgørelsen, og afgørelsens artikel 4, stk. 1, for så vidt som Kongeriget Spanien ved denne bestemmelse pålægges at tilbagesøge hele den støtte, der er omhandlet i afgørelsen, fra investorerne i de økonomiske interessegrupper, der havde modtaget denne.
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
Hver part bærer sine egne omkostninger.
____________
1 EUT C 303 af 8.9.2014.