Sag anlagt den 17. oktober 2008 - ISDIN mod KHIM - Pfizer (ISDIN)
(Sag T-467/08)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Isdin, SA (Barcelona, Spanien) (ved lawyer M. Esteve Sanz)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Pfizer Ltd (Sandwich, Det Forenede Kongerige)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet den 4. juli 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1031/2007-1) annulleres.
Sagsøgte og i givet fald den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusive de omkostninger, der er pådraget i forbindelse med sagen for appelkammeret.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Isdin, SA
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "ISDIN" for varer i klasse 3 og 5 - ansøgning nr. 3 288 339
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den anden part i sagen for appelkammeret
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den irske varemærkeregistrering nr. 64 939 af ordmærket "ISTIN" for varer i klasse 5, den britiske varemærkeregistrering nr. 824978 af ordmærket "ISTIN" for varer i klasse 5
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 er tilsidesat, idet appelkammeret fejlagtigt vurderede, at de omhandlede varemærker ligner hinanden, at de omhandlede varer kun i ringe grad er af lignende art, og at der er risiko for forveksling af de omhandlede varemærker.
____________