Sag C-110/14

Horațiu Ovidiu Costea

mod

SC Volksbank România SA

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Oradea)

»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 93/13/EØF – artikel 2, litra b) – begrebet »forbruger« – kreditaftale indgået af en fysisk person, som udøver advokatvirksomhed – tilbagebetaling af kredit sikret ved en ejendom tilhørende låntagers advokatkontor – låntager har den nødvendige viden for at vurdere, om et kontraktvilkår er urimeligt, inden undertegnelse af aftale«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. september 2015

1.        Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – den nationale rets kompetence – fastlæggelse og vurdering af tvistens faktiske omstændigheder

(Art. 267 TEUF)

2.        Forbrugerbeskyttelse – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13 – forbrugerbegrebet – fysisk person, der udøver advokatvirksomhed, og som indgår en kreditaftale med en bank – omfattet – betingelse – tilbagebetaling af kredit sikret ved en ejendom tilhørende låntagers advokatkontor – ingen betydning

[Rådets direktiv 93/13, 10. betragtning og art. 2, litra b) og c)]

3.        Forbrugerbeskyttelse – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13 – formål

(Rådets direktiv 93/13, 10. betragtning og art. 6, stk. 1)

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 13)

2.        Artikel 2, litra b), i direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at en fysisk person, der udøver advokatvirksomhed, og som indgår en kreditaftale med en bank – uden at præcisere formålet med kreditten i denne kontrakt – kan anses for at være »forbruger« som omhandlet i denne bestemmelse, såfremt den nævnte aftale ikke er knyttet til denne advokats erhvervsmæssige aktivitet. Den omstændighed, at en fordring, der udspringer af den nævnte aftale, er sikret ved en sikkerhedsstillelse i form af pant, der er stillet af denne person i hans egenskab af repræsentant for sit advokatkontor, og omfatter fast ejendom, der anvendes til den nævnte persons udøvelse af erhvervsmæssig aktivitet, såsom en ejendom, der tilhører dette kontor, er ikke relevant i denne henseende.

3.        Således som fastsat i tiende betragtning til direktiv 93/13, skal ensartede bestemmelser vedrørende urimelige vilkår nemlig finde anvendelse på alle aftaler, som indgås mellem »forbrugere« og »erhvervsdrivende« som defineret i dette direktivs artikel 2, litra b), og c). Det er således gennem en henvisning til karakteren af de kontraherende parter – om de handler inden for rammerne af deres erhvervsmæssige aktiviteter eller ej – at det nævnte direktiv definerer de aftaler, det finder anvendelse på.

Hvad angår begrebet »forbruger« som omhandlet i artikel 2, litra b), i direktiv 93/13 har det en objektiv karakter og er uafhængigt af den konkrete viden, som den pågældende person kan have, eller de oplysninger, som denne person faktisk besidder. Den nationale ret, for hvilken der verserer en tvist om en aftale, som kan være omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv, er forpligtet til at efterprøve, under hensyntagen til samtlige beviser og navnlig denne aftales vilkår, om låntageren kan karakteriseres som »forbruger« som omhandlet i det nævnte direktiv. For at kunne gøre dette skal den nationale ret tage hensyn til alle de omstændigheder i den foreliggende sag, og navnlig arten af de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for den drøftede kontrakt, som kan godtgøre, med hvilket formål denne vare eller tjenesteydelse er erhvervet.

En advokat, der indgår en aftale med en fysisk eller juridisk person, som handler som led i sit erhverv, befinder sig i denne henseende i relation til denne person i en svagere stilling, såfremt denne aftale – navnlig på grund af manglende tilknytning til den virksomhed, som den pågældende advokats kontor udøver – ikke er forbundet med udøvelse af advokatvirksomhed. Desuden gør den omstændighed, at en advokat besidder højere tekniske kvalifikationer, det ikke muligt at lægge til grund, at han ikke er en svag part i relation til en erhvervsdrivende.

(jf. præmis 15, 17, 21-23, 26, 27 og 30 samt domskonkl.)

4.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 18 og 19)