DOMSTOLENS DOM (Tiende Afdeling)
8. maj 2019 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – den fælles landbrugspolitik – støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) – forordning (EF) nr. 1698/2005 – tidsmæssig anvendelse – artikel 72 – investeringsrelaterede operationers varighed – væsentlig ændring af den medfinansierede investeringsoperation – objekt, som er erhvervet ved en investeringsoperation, der er medfinansieret af ELFUL, og som er udlejet af støttemodtageren til en tredjemand – finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik – forordning (EF) nr. 1306/2013 – artikel 54 og 56 – medlemsstaternes forpligtelse til at foretage inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb som følge af uregelmæssigheder eller forsømmelighed – begrebet »uregelmæssighed« – iværksættelse af inddrivelsesproceduren«
I sag C-580/17,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Riigikohus (øverste domstol, Estland) ved afgørelse af 27. september 2017, indgået til Domstolen den 4. oktober 2017, i sagen
Mittetulundusühing Järvelaev
mod
Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet (PRIA),
har
DOMSTOLEN (Tiende Afdeling),
sammensat af Domstolens præsident, K. Lenaerts, som fungerende formand for Tiende Afdeling, og dommerne F. Biltgen og E. Levits (refererende dommer),
generaladvokat: M. Wathelet,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– den estiske regering ved N. Grünberg, som befuldmægtiget,
– Europa-Kommissionen ved J. Aquilina og E. Randvere, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 72 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2005, L 277, s. 1), af artikel 33, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT 2005, L 209, s. 1), af artikel 71, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT 2013, L 347, s. 320) samt af artikel 56 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Mittetulundusühing Järvelaev (herefter »Järvelaev«) og Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet (landbrugsregister- og informationskontor, Estland) (herefter »PRIA«) vedrørende inddrivelse af beløb udbetalt til førstnævnte i forbindelse med en operation medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i medfør af Leader-aksen som omhandlet i forordning nr. 1698/2005.
Retsforskrifter
EU-retten
Forordning nr. 1698/2005
3 61. og 62. betragtning til forordning nr. 1698/2005 er affattet således:
»(61) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, men med forbehold af visse undtagelser, bør der foreligge nationale regler for, hvilke udgifter der er støtteberettigede.
(62) For at sikre, at ELFUL’s støtte bliver virkningsfuld og retfærdig og giver bæredygtige resultater, bør der være bestemmelser, som garanterer, at investeringsrelaterede operationer får varig virkning, og at fonden ikke udnyttes til konkurrenceforvridning.«
4 Forordningens artikel 2 med overskriften »Definitioner« bestemmer:
»I denne forordning forstås ved:
[...]
h) »modtager«: en operatør, et organ eller en virksomhed, i offentligt eller privat regi, med ansvar for at gennemføre operationer eller modtage støtte
[...]«
5 Nævnte forordnings artikel 71 med overskriften »Støtteberettigede udgifter« bestemmer i stk. 3, første afsnit:
»Reglerne for udgifters støtteberettigelse fastsættes på nationalt plan med forbehold for de særlige betingelser, der i denne forordning er fastsat for visse foranstaltninger for landdistriktudvikling.«
6 Samme forordnings artikel 72 med overskriften »Investeringsrelaterede operationers varighed« bestemmer:
»1. Medmindre andet fremgår af reglerne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser, jf. traktatens artikel 43 og 49, sørger medlemsstaten for, at ELFUL’s bidrag til en investeringsoperation kun opretholdes, hvis operationen ikke inden for fem år efter forvaltningsmyndighedens beslutning om finansiering undergår en væsentlig ændring:
a) der berører dens art eller gennemførelsesbetingelser eller giver en virksomhed eller et offentligt organ en uberettiget fordel
b) der enten skyldes en ændring af de ejendomsretlige forhold i forbindelse med en infrastruktur eller ophør med eller flytning af en produktionsaktivitet.
2. Uberettiget udbetalte beløb skal tilbagebetales i henhold til artikel 33 i forordning [nr. 1290/2005].«
7 Artikel 74 i forordning nr. 1698/2005 med overskriften »Medlemsstaternes ansvar« bestemmer:
»1. Medlemsstaterne vedtager alle love og administrative bestemmelser i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning [nr. 1290/2005] for at sikre sig, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes effektivt.
2. Medlemsstaterne udpeger følgende myndigheder for hvert landdistriktudviklingsprogram:
a) en forvaltningsmyndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af det pågældende program, og som enten kan være et offentligt eller et privat organ på nationalt eller regionalt plan eller medlemsstaten selv, når den udfører denne opgave
b) et godkendt betalingsorgan som omhandlet i artikel 6 i forordning [nr. 1290/2005]
c) et godkendelsesorgan som omhandlet i artikel 7 i forordning [nr. 1290/2005].
[…]«
Forordning nr. 1290/2005
8 Artikel 33 i forordning nr. 1290/2005 bestemmer:
»1. Medlemsstaterne foretager de finansielle genopretninger, som skyldes uregelmæssigheder eller forsømmelighed, der er afsløret i forbindelse med foranstaltningerne eller programmerne for udvikling af landdistrikterne, gennem fuldstændig eller delvis tilbageholdelse af den pågældende fællesskabsfinansiering. Medlemsstaterne tager i denne forbindelse hensyn til de konstaterede uregelmæssigheders art og grovhed samt til det økonomiske tab, der er påført ELFUL.
2. Hvis fællesskabsmidlerne allerede er udbetalt til modtageren, inddrives de af det godkendte betalingsorgan efter dets egne inddrivelsesprocedurer og genanvendes i overensstemmelse med stk. 3, litra c).
[...]
10. Når Kommissionen foretager en finansiel genopretning, berører denne ikke medlemsstatens forpligtelser til at inddrive de beløb, der er udbetalt som en del af dens eget finansielle bidrag i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 [(EFT 1999, L 83, s. 1)].«
Forordning (EF) nr. 1974/2006
9 Artikel 48, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1698/2005 (EUT 2006, L 368, s. 15) bestemmer:
»I forbindelse med artikel 74, stk. 1, i forordning [nr. 1698/2005] sørger medlemsstaterne for, at alle de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, de har til hensigt at gennemføre, kan verificeres og kontrolleres. I dette øjemed indfører medlemsstaterne kontrolordninger, der giver dem rimelig sikkerhed for, at støtteberettigelseskriterierne og andre forpligtelser opfyldes.«
Forordning nr. 1303/2013
10 Artikel 71 i forordning nr. 1303/2013 med overskriften »Operationers varighed« bestemmer i stk. 1:
»En operation, som omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive investeringer, tilbagebetaler bidraget fra [de europæiske struktur- og investeringsfonde], hvis den i de første fem år efter den endelige betaling til støttemodtageren eller inden den frist, der er fastsat i statsstøttereglerne, hvis det er relevant, udsættes for et af følgende forhold:
a) ophør eller flytning af en produktionsaktivitet uden for programområdet
b) en ændring i ejendomsretten til et infrastrukturelement, som giver en virksomhed eller et offentligt organ en uretmæssig fordel
c) en væsentlig ændring, der berører dens art, mål eller gennemførelsesvilkår, som ville føre til underminering af operationens oprindelige mål.
Uberettiget udbetalte beløb i forbindelse med operationen inddrives af medlemsstaten i forhold til den periode, for hvilken kravene ikke er blevet opfyldt.
Medlemsstaterne kan reducere den frist, der er fastsat i første afsnit, til tre år i tilfælde af opretholdelse af investeringer foretaget eller stillinger oprettet af SMV’er.«
11 Denne forordnings artikel 152 med overskriften »Overgangsbestemmelser« bestemmer i stk. 1:
»Denne forordning berører hverken fortsættelse eller ændring, herunder hel eller delvis annullering, af støtte, som Kommissionen har godkendt på grundlag af [Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT 2006, L 210, s. 25)] eller anden lovgivning, der gælder for denne støtte pr. 31. december 2013, og som derfor fortsat gælder for denne støtte eller de pågældende operationer indtil deres afslutning. I dette stykke dækker støtte operationelle programmer og store projekter.«
Forordning (EU) nr. 1305/2013
12 Artikel 88 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af forordning nr. 1698/2005 (EUT 2013, L 347, s. 487) lyder således:
»Forordning [nr. 1698/2005] ophæves.
Forordning [nr. 1698/2005] finder fortsat anvendelse på operationer, der gennemføres i henhold til de programmer, som Kommissionen godkender i henhold til nævnte forordning inden den 1. januar 2014.«
Forordning nr. 1306/2013
13 Artikel 54, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 bestemmer:
»For enhver uretmæssig betaling som følge af uregelmæssigheder eller forsømmelighed anmoder medlemsstaterne støttemodtageren om tilbagebetaling inden for 18 måneder efter, at det betalingsorgan, der er ansvarligt for inddrivelsen, har godkendt og i givet fald modtaget en kontrolrapport eller et tilsvarende dokument, hvoraf det fremgår, at en uregelmæssighed har fundet sted. Det hertil svarende beløb skal samtidig med anmodningen om tilbagebetaling indføres i betalingsorganets debitorregnskab.«
14 Denne forordnings artikel 56, stk. 1, bestemmer:
»Hvis der afsløres uregelmæssigheder eller forsømmelighed i forbindelse med foranstaltninger eller programmer for udvikling af landdistrikterne, foretager medlemsstaterne finansielle justeringer ved fuldstændigt eller delvis at annullere den pågældende finansiering fra Unionen. Medlemsstaterne tager i den forbindelse hensyn til de konstaterede uregelmæssigheders art og grovhed samt til det økonomiske tab, der er påført ELFUL.«
15 Nævnte forordnings artikel 119 er affattet således:
»1. [Rådets forordning (EØF) nr. 352/78 af 20. februar 1978 om tilkendelse af sikkerhed, kautioner og garantier, der stilles inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, og som fortabes (EFT 1978, L 50, s. 1)], [Rådets forordning (EF) nr. 165/94 af 24. januar 1994 om Fællesskabets medfinansiering af kontrol ved telemåling og om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT 1994, L 24, s. 6)], [Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (EFT 1998, L 349, s. 1)], [Rådets forordning (EF) nr. 814/2000 af 17. april 2000 om informationsforanstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik (EFT 2000, L 100, s. 7)], [forordning nr. 1290/2005] og [Rådets forordning (EF) nr. 485/2008 af 26. maj 2008 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EUT 2008, L 143, s. 1),] ophæves.
Artikel 31 i forordning [nr. 1290/2005] og de relevante gennemførelsesbestemmelser finder dog fortsat anvendelse indtil den 31. december 2014.
2. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.«
16 Artikel 121 i forordning nr. 1306/2013 lyder således:
»1. Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2014.
2. Dog finder følgende bestemmelser anvendelse som følger:
a) artikel 7, 8, 16, 25, 26 og 43 fra den 16. oktober 2013
b) artikel 18 og 40 for så vidt angår udgifter, der er afholdt, fra den 16. oktober 2013
c) artikel 52 fra den 1. januar 2015.«
17 Det følger af bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med sammenligningstabellen i denne forordnings bilag III, at henvisninger til artikel 33 i forordning nr. 1290/2005 forstås som henvisninger til artikel 54 og 56 i forordning nr. 1306/2013.
Estisk ret
18 Artikel 111, stk. 1, i Euroopa Liidu ühise põllumajanduspoliitika rakendamise seadus (lov om gennemførelse af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik) af 19. november 2014 (RT I 2014, 3) bestemmer:
»Hvis det efter udbetaling af en støtte viser sig, at støttemidlerne som følge af uregelmæssigheder eller forsømmelighed er udbetalt uberettiget, bl.a. såfremt de ikke er blevet anvendt i overensstemmelse med formålet, inddrives støttemidlerne helt eller delvist hos støttemodtageren, der eventuelt er udvalgt i en udvælgelsesprocedure, i overensstemmelse med de betingelser og frister, der er fastsat i [forordning nr. 1303/2013 og nr. 1306/2013] samt i andre relevante EU-forordninger.«
19 Den nævnte lovs artikel 131 fastsætter:
»Støttemidler, der er blevet tildelt i henhold til loven om gennemførelse af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik, der var i kraft inden den 1. januar 2015, inddrives i henhold til betingelserne og procedurerne i denne lov.«
20 Artikel 35, stk. 2, i Põllumajandusministri määrus nr 92 – Leader-meetme raames antava kohaliku tegevusgrupi toetuse ja projektitoetuse saamise nõuded, toetuse taotlemise ja taotluse menetlemise täpsem kord (landbrugsministerens bekendtgørelse nr. 92 vedrørende betingelserne for at opnå støtte fra den lokale aktionsgruppe i forbindelse med foranstaltningen »Leader« og projektstøtte og nærmere regler for støtteansøgningen og ansøgningsproceduren) af 27. september 2010 (RT I 2010, 71, 538, herefter »bekendtgørelse nr. 92«) bestemmer:
»Fra indgivelsen af ansøgningen om projektstøtte, og indtil der er gået fem år efter PRIA’s udbetaling af den sidste rate af støtten, skal ansøgeren eller støttemodtageren straks give PRIA og den lokale aktionsgruppe skriftlig meddelelse om ændringer af dennes postadresse og kontaktoplysninger samt med henblik på at indhente samtykke fra PRIA og den lokale aktionsgruppe om følgende:
1) Ændringer i forbindelse med operationen eller investeringsobjektet. Såfremt PRIA eller den lokale aktionsgruppe anser det for nødvendigt, skal der bl.a. fremlægges en kopi af det nye pristilbud eller en beregning af de forventede omkostninger til den planlagte operation.
2) Andre omstændigheder i forbindelse med modtagelsen eller anvendelsen af projektstøtten, som er årsag til, at oplysningerne i ansøgningen ikke længere er fuldstændige eller korrekte.
[…]«
21 I nævnte forordnings artikel 36, stk. 3, punkt 1, bestemmes:
»Støttemodtageren er forpligtet til at beholde det investeringsobjekt, der er erhvervet ved hjælp af projektstøtten, i mindst fem år regnet fra PRIA’s udbetaling af den sidste rate af støtten og at anvende det i overensstemmelse med målene.«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
22 Järvelaev er en sammenslutning, som ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis formål er at bevare sejlskibstraditionerne på Võrtsjärv-søen (Estland). Denne sammenslutning indgav en ansøgning om støtte i henhold til foranstaltningerne vedrørende Leader-aksen som omhandlet i forordning nr. 1698/2005 med henblik på erhvervelse af en traditionel sejlbåd til fiskeri og tilhørende udstyr.
23 I støtteansøgningen gav Järvelaev udtryk for sin hensigt om, efter erhvervelsen af den pågældende sejlbåd, at oprette nye stillinger i regionen og om at ansætte en besætning samt om at underrette PRIA og den lokale aktionsgruppe om enhver ændring, der foretages for så vidt angår brugen af sejlbåden. Det fremgår af de sagsakter, som Domstolen råder over, at selv om oprettelsen af nye stillinger ikke udgjorde et lovkrav, var det et af de kriterier, der blev anvendt ved opdelingen af ansøgningerne om støtte efter prioritet.
24 Järvelaev blev tildelt den ansøgte støtte ved afgørelse truffet af PRIA’s generaldirektør den 6. september 2011.
25 I forbindelse med en kontrol foretaget den 4. december 2014 hos Järvelaev konstaterede PRIA, at denne ved en kontrakt indgået den 1. juli 2014 havde udlejet den sejlbåd til fiskeri, som var blevet erhvervet ved anvendelse af støtten, til en anden sammenslutning, som ikke arbejder med gevinst for øje, nemlig Mittetulundusühing Kaleselts (herefter »Kaleselts«), for en periode på fem år.
26 Under disse omstændigheder krævede PRIA ved afgørelse af 27. januar 2015, at Järvelaev tilbagebetalte den støtte, der rent faktisk var blevet udbetalt, med den begrundelse, at støtten ikke var blevet anvendt på den fastsatte måde og i overensstemmelse med det tilsigtede formål. PRIA bemærkede navnlig, at artikel 36, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 92 pålagde Järvelaev, i mindst fem år regnet fra udbetalingen af den sidste del af støtten, at beholde og anvende et objekt, der er erhvervet i medfør af en medfinansieret investeringsoperation.
27 Den af Järvelaev indgivne klage over denne afgørelse blev afslået ved PRIA’s afgørelse af 14. april 2015.
28 Järvelaev anlagde sag ved Tartu Halduskohus (forvaltningsdomstol i Tartu, Estland) med påstand om annullation af PRIA’s afgørelse af 27. januar 2015. Järvelaev gjorde gældende dels, at den nationale lovgivning ikke pålagde støttemodtageren udelukkende selv at anvende det finansierede objekt, dels, at det formål om oprettelse af stillinger, der var specificeret i støtteansøgningen, var sekundært i forhold til det primære formål, dvs. anvendelse af sejlbåden med det formål at udvikle og markedsføre de tjenesteydelser, der er forbundet med turisme i landdistrikter, således at det første af disse formål ikke nødvendigvis skulle opfyldes. Järvelaev fremhævede ligeledes, at da sammenslutningen selv havde haft svært ved at ansætte medarbejdere, var den omstændighed at udleje sejlbåden til en anden sammenslutning en sikkerhed for, at denne blev anvendt på den måde, der var fastsat i kontrakten om støtte samtidig med, at kravene i bekendtgørelse nr. 92 blev overholdt.
29 Den 11. januar 2016 frifandt Tartu Halduskohus (forvaltningsdomstol i Tartu) PRIA med den begrundelse, at forskellen mellem Järvelaevs tilsagn i ansøgningen om støtte og den faktiske anvendelse af sejlbåden begrundede, at PRIA foretog inddrivelse af de beløb, der var blevet udbetalt i støtte.
30 Järvelaev iværksatte appel til Tartu Ringkonnakohus (appeldomstol i Tartu, Estland). For denne domstol fremlagde Järvelaev som supplerende beviser tre ansættelseskontrakter indgået under appelproceduren og gjorde gældende, at projektets sekundære formål, dvs. oprettelsen af stillinger, kunne gennemføres i løbet af dette projekts femårige varighed.
31 Den 20. oktober 2016 forkastede Tartu Ringkonnakohus (appeldomstol i Tartu) disse supplerende beviser samt appellen og stadfæstede den af Tartu Halduskohus (forvaltningsdomstol i Tartu) trufne afgørelse.
32 Järvelaev har iværksat kassationsanke til Riigikohus (øverste domstol, Estland), idet sammenslutningen har nedlagt påstand om ophævelse af de af Tartu Halduskohus (forvaltningsdomstol i Tartu) og af Tartu Ringkonnakohus (appeldomstol i Tartu) trufne afgørelser.
33 Järvelaev har, efter at have bemærket, at det ikke med sikkerhed kan udledes af ordlyden af artikel 36, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 92, at modtageren af en projektstøtte personligt skal anvende det objekt, der erhverves ved anvendelsen af denne støtte, gjort gældende, at lejeren i det foreliggende tilfælde ikke fik overdraget en enerådighed over sejlbåden, og at det er sammenslutningen, som udstedte fakturaer vedrørende brugen af denne sejlbåd. Järvelaev har desuden bemærket, at sammenslutningen ikke var forpligtet til at oprette stillinger, og at den oprettelse af sådanne stillinger, der er nævnt i ansøgningen om støtte, svarede til en prognose over de mulige virkninger i tilfælde af en imødekommelse af denne ansøgning og ikke et fast tilsagn.
34 Järvelaev bemærkede endelig, at sammenslutningen under den retslige procedure havde opsagt sejlbådens lejekontrakt.
35 På denne baggrund har Riigikohus (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og stille Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Er det i forbindelse med inddrivelsen af en projektstøtte, der er bevilget inden for rammerne af en Leader-foranstaltning, med hensyn til kravet om operationens varighed artikel 72 i [forordning nr. 1698/2005] eller artikel 71, stk. 1, i [forordning nr. 1303/2013], der finder anvendelse, når støtten blev bevilget den 6. september 2011, den sidste rate blev udbetalt den 19. november 2013, overtrædelsen blev fastslået den 4. december 2014, og anmodningen om tilbagebetaling blev udstedt den 27. januar 2015? Er grundlaget for inddrivelsen under disse omstændigheder artikel 33, stk. 1, i [forordning nr. 1290/2005] eller artikel 56 i [forordning nr. 1306/2013]?
2) a) Såfremt svaret på det første spørgsmål er, at forordning nr. 1698/2005 finder anvendelse: Når et investeringsobjekt (sejlbåd), der er erhvervet ved hjælp af projektstøtte ydet inden for rammerne af en Leader-foranstaltning, udlejes af en sammenslutning, der arbejder uden gevinst for øje, og som har modtaget støtten, til en anden sammenslutning, der arbejder uden gevinst for øje, og som anvender sejlbåden til samme operation som den, hvortil modtageren blev ydet støtten, skal denne udlejning da anses for en væsentlig ændring som omhandlet i artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1698/2005, der berører operationens art eller gennemførelsesbetingelser eller giver en virksomhed en uberettiget fordel? Skal en medlemsstats betalingsorgan fastslå, hvori fordelen konkret består, for at betingelsen om en uberettiget fordel er opfyldt? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Kan den uberettigede fordel bestå i, at den faktiske bruger af investeringsobjektet ikke var blevet tildelt støtten, såfremt denne selv havde indgivet en ansøgning med samme indhold?
b) Såfremt svaret på det første spørgsmål er, at forordning nr. 1303/2013 finder anvendelse: Når et investeringsobjekt (sejlbåd), der er erhvervet ved hjælp af projektstøtte ydet inden for rammerne af en Leader-foranstaltning af en sammenslutning, der arbejder uden gevinst for øje, og som har modtaget støtten, udlejes til en anden sammenslutning, der arbejder uden gevinst for øje, og som anvender sejlbåden på samme måde som den, hvortil modtageren blev ydet støtten, skal denne udlejning da anses for en væsentlig ændring, der berører operationens art, mål eller gennemførelsesvilkår som omhandlet i artikel 71, stk. 1, litra c), i forordning nr. 1303/2013, som ville føre til underminering af operationens oprindelige mål?
3) a) Såfremt svaret på det første spørgsmål er, at forordning nr. 1698/2005 finder anvendelse: Skal udlejningen af et investeringsobjekt (sejlbåd), der er erhvervet ved hjælp af projektstøtte ydet inden for rammerne af en Leader-foranstaltning af modtageren til en anden sammenslutning, der arbejder uden gevinst for øje, og som anvender sejlbåden til samme operation som den, hvortil støttemodtageren blev ydet støtten, anses for en væsentlig ændring som omhandlet i artikel 72, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1698/2005, der enten skyldes en ændring af de ejendomsretlige forhold i forbindelse med en infrastruktur eller ophør med eller flytning af en produktionsaktivitet, når man i denne forbindelse tager hensyn til, at ejendomsretten til sejlbåden er forblevet uændret, men at støttemodtageren ikke længere har direkte, men kun indirekte råderet over sejlbåden og opnår lejeindtægter i stedet for indtægter fra levering af den i ansøgningen beskrevne tjenesteydelse?
b) Såfremt svaret på det første spørgsmål er, at forordning nr. 1303/2013 finder anvendelse: Når et investeringsobjekt (sejlbåd), der er erhvervet ved hjælp af projektstøtte ydet inden for rammerne af en Leader-foranstaltning af sammenslutningen, der arbejder uden gevinst for øje, og som har modtaget støtten, udlejes til en anden sammenslutning, der arbejder uden gevinst for øje, og som anvender sejlbåden til samme operation som den, hvortil støttemodtageren blev ydet støtten, skal denne udlejning da anses for en ændring i ejendomsretten til et infrastrukturelement, som giver en virksomhed en uretmæssig fordel som omhandlet i artikel 71, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1303/2013, når man i denne forbindelse tager hensyn til, at der ikke er sket ændringer i ejendomsretten til sejlbåden, men at modtageren ikke længere har direkte, men kun indirekte råderet over sejlbåden og opnår lejeindtægter i stedet for indtægter fra levering af den i ansøgningen beskrevne tjenesteydelse? Skal en medlemsstats betalingsorgan fastslå, hvori fordelen konkret består, for at betingelsen om en uretmæssig fordel er opfyldt? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Kan den uretmæssige fordel bestå i, at den faktiske bruger af investeringsobjektet ikke var blevet tildelt støtten, såfremt denne selv havde indgivet en ansøgning med samme indhold?
4) Må støttemodtageren ved en national bekendtgørelse, der regulerer en Leader-foranstaltning, pålægges at [beholde] investeringsobjektet i fem år med strengere krav end dem, der er fastsat i artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 eller artikel 71, stk. 1, i forordning nr. 1303/2013?
5) Såfremt det fjerde spørgsmål besvares benægtende: Er en bestemmelse i en national bekendtgørelse, hvorefter modtageren af en projektstøtte er forpligtet til at beholde det investeringsobjekt, der er erhvervet ved hjælp af projektstøtten, i mindst fem år efter udbetalingen af den sidste rate af støtten og at anvende den i overensstemmelse med målene, og fortolkningen af denne bestemmelse, hvorefter modtageren personligt skal anvende investeringsobjektet, i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 henholdsvis artikel 71, stk. 1, i forordning nr. 1303/2013?
6) Skal det anses for en uregelmæssighed som omhandlet i artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 1290/2005 henholdsvis artikel 56 i forordning nr. 1306/2013, når støttemodtageren ikke gennemfører en operation, der i henhold til en national bekendtgørelse, som regulerer en Leader-foranstaltning, ikke var forpligtende, men som støttemodtageren anførte i sin ansøgning om støtte i sit »resumé af operationens og investeringens mål og aktiviteter«, og som var et af de elementer, på grundlag af hvilke ansøgningerne blev vurderet med henblik på deres indplacering på en rangliste?
7) Såfremt det sjette spørgsmål besvares bekræftende: Bliver [inddrivelsen] ulovlig, når den gøres gældende, inden der er gået fem år siden sidste udbetaling, og støttemodtageren afhjælper overtrædelsen, mens retssagen om inddrivelsen verserer?«
Om de præjudicielle spørgsmål
Det første spørgsmål
36 Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om varigheden af en investeringsoperation, der som i hovedsagen er blevet godkendt og medfinansieret af ELFUL i medfør af programmeringsperioden 2007-2013, skal bedømmes i henhold til bestemmelserne i artikel 72 i forordning nr. 1698/2005 eller i henhold til bestemmelserne i artikel 71, stk. 1, i forordning nr. 1303/2013. Den forelæggende ret ønsker ligeledes oplyst, om inddrivelsen af de beløb, der uretmæssigt blev udbetalt i forbindelse med denne operation, når den finder sted efter afslutningen af den nævnte programmeringsperiode, dvs. efter den 1. januar 2014, skal støttes på artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 1290/2005 eller på artikel 56 i forordning nr. 1306/2013.
37 For det første bemærkes vedrørende de bestemmelser, i henhold til hvilke varigheden af en investeringsoperation, der er blevet godkendt og medfinansieret af ELFUL i medfør af programmeringsperioden 2007-2013, skal bedømmes, at en støtte, der er blevet udbetalt i forbindelse med en operation af denne karakter, er blevet tildelt med henblik på at nå de mål, der er fastsat i forordning nr. 1698/2005, som indeholder de generelle bestemmelser vedrørende ELFUL’s funktion i den nævnte periode. Det følger heraf, at en sådan operations varighed nødvendigvis skal bedømmes, henset til bestemmelserne i denne forordning.
38 Denne konklusion kan ikke afkræftes af den omstændighed, at forordning nr. 1698/2005 fra den 1. januar 2014 blev ophævet ved forordning nr. 1305/2013. Ifølge sidstnævnte forordnings artikel 88, stk. 2, fandt forordning (EF) nr. 1698/2005 nemlig fortsat anvendelse på operationer, der blev gennemført i henhold til de programmer, som Kommissionen havde godkendt i henhold til nævnte forordning inden den 1. januar 2014.
39 Hvad for det andet angår spørgsmålet om, hvilken forordning der finder anvendelse på inddrivelsen af de uretmæssigt udbetalte beløb i forbindelse med en investeringsoperation, der er blevet godkendt og medfinansieret af ELFUL i medfør af programmeringsperioden 2007-2013, i et tilfælde, hvor denne inddrivelse som i hovedsagen finder sted efter den 1. januar 2014, bemærkes, at forordning nr. 1306/2013, som ophævede forordning nr. 1290/2005, ifølge forordningens artikel 121, stk. 1, første afsnit, trådte i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, dvs. den 20. december 2013, og blev anvendt fra den 1. januar 2014, jf. forordningens artikel 121, stk. 1, andet afsnit.
40 Som en undtagelse til disse bestemmelser blev det i artikel 119, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1306/2013 ganske vist præciseret, at artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 og de relevante gennemførelsesbestemmelser fortsat fandt anvendelse indtil den 31. december 2014. Ligeledes fastsatte artikel 121, stk. 2, i forordning nr. 1306/2013 en udskudt ikrafttrædelse af visse af forordningens artikler.
41 Imidlertid henhører inddrivelsen af de uretmæssigt udbetalte beløb i forbindelse med en investeringsoperation, der er blevet godkendt og medfinansieret af ELFUL i medfør af programmeringsperioden 2007-2013, ikke under nogen af disse undtagelsesbestemmelser.
42 Det første præjudicielle spørgsmål skal derfor besvares med, at varigheden af en investeringsoperation, der som i hovedsagen er blevet godkendt og medfinansieret af ELFUL i medfør af programmeringsperioden 2007-2013, skal bedømmes i henhold til bestemmelserne i artikel 72 i forordning nr. 1698/2005. Når inddrivelsen af de beløb, der uretmæssigt er blevet udbetalt i forbindelse med denne operation, finder sted efter afslutningen af den nævnte programmeringsperiode, dvs. efter den 1. januar 2014, skal den støttes på artikel 56 i forordning nr. 1306/2013.
Det andet spørgsmål, litra a), og det tredje spørgsmål, litra a)
43 Med det andet spørgsmål, litra a), og det tredje spørgsmål, litra a), som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om den omstændighed, at modtageren af en støtte, der ligesom den i hovedsagen omhandlede er blevet udbetalt i forbindelse med en investeringsoperation medfinansieret af ELFUL i henhold til Leader-aksen som omhandlet i forordning nr. 1698/2005, udlejer det objekt, der er erhvervet ved hjælp af denne støtte, til en tredjemand, som anvender det til samme aktivitet som den, som modtageren af den nævnte støtte skulle udøve, udgør en væsentlig ændring af denne medfinansierede investeringsoperation som omhandlet i artikel 72, stk. 1, litra a) eller b), i forordning nr. 1698/2005. Den forelæggende ret ønsker ligeledes oplyst, om det med henblik på at konkludere, at der foreligger en uberettiget fordel som omhandlet i denne forordnings artikel 72, stk. 1, litra a), er nødvendigt, at den kompetente nationale myndighed konstaterer, hvori denne uberettigede fordel konkret består. Endelig ønsker den forelæggende ret oplyst, om den uberettigede fordel kan bestå i, at den faktiske bruger af investeringsobjektet ikke var blevet tildelt en støtte, hvis denne selv havde indgivet en ansøgning om støtte.
44 Det skal indledningsvis præciseres, at det ikke tilkommer Domstolen at foretage en konkret bedømmelse af de ændringer, som er omhandlet i hovedsagen. En sådan bedømmelse henhører således under den nationale retsinstans’ enekompetence. Domstolens rolle begrænser sig til at forsyne den nationale retsinstans med en fortolkning af EU-retten, der kan være den pågældende retsinstans til nytte i forbindelse med afgørelsen af den tvist, der er indbragt for den. Domstolen kan herved fastlægge de relevante faktorer, der kan vejlede den forelæggende ret ved dennes bedømmelse (jf. analogt, for så vidt angår artikel 30, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21.6.1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT 1999, L 161, s. 1), dom af 14.11.2013, Comune di Ancona, C-388/12, EU:C:2013:734, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).
45 Mens de to betingelser i artikel 30, stk. 4, litra a) og b), i forordning nr. 1260/1999 i øvrigt var forbundet med konjunktionen »og«, er dette ikke tilfældet med de to betingelser, der er anført i artikel 72, stk. 1, litra a) og b), i forordning nr. 1698/2005, således at det ikke, for at der foreligger en væsentlig ændring af den pågældende investeringsoperation som omhandlet i denne sidstnævnte bestemmelse, kræves, at de to betingelser heri skal opfyldes samtidigt.
46 Nævnte artikel 72, stk. 1, fastsætter således reelt en række alternative betingelser, to i denne bestemmelses litra a) og to i denne bestemmelses litra b), idet hver af disse i givet fald kan danne grundlag for en konklusion om, at den operation, der er genstand for en medfinansieret investering, har undergået en væsentlig ændring som omhandlet i denne bestemmelse inden for den frist på fem år, som fastsættes heri.
47 Det fremhæves i denne sammenhæng, at eftersom EU-lovgiver i artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 har tilføjet præciseringen »væsentlig« for at beskrive den omhandlede ændring, følger det heraf, at en ændring for at henhøre under denne bestemmelses anvendelsesområde skal have et vist omfang (jf. analogt dom af 14.11.2013, Comune di Ancona, C-388/12, EU:C:2013:734, præmis 35).
48 I det foreliggende tilfælde skal det således for det første undersøges, om den pågældende ændring opfylder de betingelser, der er nævnt i artikel 72, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1698/2005, som kræver, at denne enten skyldes en ændring af de ejendomsretlige forhold i forbindelse med en infrastruktur eller ophør med eller flytning af en produktionsaktivitet. Ved efterprøvelsen af disse betingelser skal der foretages en bedømmelse af de forhold, der gav anledning til den omtvistede ændring og således er årsagerne til denne ændring (jf. analogt dom af 14.11.2013, Comune di Ancona, C-388/12, EU:C:2013:734, præmis 21).
49 I det foreliggende tilfælde fremgår det ikke af forelæggelsesafgørelsen, at der forelå ophør med eller flytning af en produktionsaktivitet. Selv efter at være blevet udlejet fortsatte det objekt, som blev erhvervet i forbindelse med den i hovedsagen omhandlede investeringsoperation, nemlig med at blive anvendt til den samme aktivitet som den, der var fastsat i ansøgningen om støtte.
50 Hvad i øvrigt angår en eventuel ændring af de ejendomsretlige forhold i forbindelse med en infrastruktur bemærkes, at denne betingelse, til forskel fra den betingelse, der blev undersøgt i denne doms foregående præmis, ikke vedrører brugen af den pågældende infrastruktur, men den egenskab, i medfør af hvilken dens ejer besidder den. Den omstændighed, at en ejer i forbindelse med et kontraktforhold giver en tredjemand visse rettigheder over en infrastruktur, herunder i givet fald en eksklusiv brugsret over denne i en vis periode, medfører således ikke i sig selv en ændring af karakteren af ejendomsretten til denne infrastruktur.
51 I det foreliggende tilfælde fremgår det af anmodningen om præjudiciel afgørelse, hvilket det imidlertid tilkommer den forelæggende ret at kontrollere, at de rettigheder, som Järvelaev overdrog til Kaleselts, i forbindelse med den mellem disse aftalte leje, var af rent kontraktmæssig karakter.
52 For det andet skal det undersøges, om den mulige ændring henhører under et af de tilfælde, der er nævnt i nævnte forordnings artikel 72, stk. 1, litra a), dvs. berører investeringsoperationens art eller gennemførelsesbetingelser eller giver en virksomhed eller et offentligt organ en uberettiget fordel, eftersom disse situationer vedrører virkningerne af den omhandlede ændring (jf. analogt dom af 14.11.2013, Comune di Ancona, C-388/12, EU:C:2013:734, præmis 22).
53 Følgelig er det, inden det fastslås, om der foreligger en væsentlig ændring, nødvendigt at undersøge, om den pågældende ændring har givet anledning til en uretmæssig fordel, og/eller om arten eller gennemførelsesbetingelserne er påvirket (jf. analogt dom af 14.11.2013, Comune di Ancona, C-388/12, EU:C:2013:734, præmis 32).
54 Hvad angår betingelsen om den pågældende investeringsoperations art eller gennemførelsesbetingelser skal der tages hensyn til formålet med den foranstaltning, i forbindelse med hvilken denne operation blev finansieret, dvs. udvikling og markedsføring af tjenesteydelser, der er forbundet med turisme i landdistrikter.
55 Dette formål indgår i det mere generelle formål med Leader-aksen, som er at fremme den regionale udvikling i landdistrikter. I denne henseende bemærkes, at dette program ifølge artikel 61 i forordning nr. 1698/2005 bl.a. vedrørte finansiering af lokale udviklingsstrategier for veldefinerede subregionale landdistrikter. Det følger heraf, at de ændringer, som berørte den i hovedsagen omhandlede operation, skal bedømmes i lyset af dette perspektiv, dvs. først og fremmest at sikre udviklingen af et på forhånd fastsat område ved markedsføring af tjenesteydelser, der er forbundet med turisme i landdistrikter.
56 For så vidt som den i hovedsagen omhandlede støtte først og fremmest indgik i et formål om udvikling af et på forhånd fastsat område, indebærer den blotte omstændighed, at det retssubjekt, nemlig Järvelaev, som var ansvarlig for dette projekt, under gennemførelsen af det pågældende projekt ved den i hovedsagen omhandlede medfinansierede investeringsoperation blev erstattet af et andet retssubjekt, nemlig Kaleselts, ikke i sig selv, at det pågældende formål ikke blev nået, og følgelig at en ændring af et vist omfang af arten af eller gennemførelsesbetingelserne for denne operation fandt sted.
57 Den blotte omstændighed, at det objekt, der blev erhvervet i forbindelse med en medfinansieret investeringsoperation, blev udlejet, kan således ikke gøre det muligt at konkludere, at der foreligger en ændring af investeringsoperationens art eller gennemførelsesbetingelser som omhandlet i artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1698/2005.
58 Imidlertid udgør en sådan erstatning af ejeren med en lejer med henblik på gennemførelsen af en operation, ligesom den manglende oprettelse af stillinger, som oprindeligt var fastsat i forbindelse med udvælgelsesproceduren vedrørende tildelingen af støtten, såsom den, der i det foreliggende tilfælde er nævnt af den forelæggende ret i forbindelse med dens sjette spørgsmål, omstændigheder, som kan begrunde en konklusion om, at arten af en operation eller betingelserne for dens iværksættelse er blevet ændret på en sådan måde, hvis de i væsentlig grad reducerer den berørte operations kapacitet til at opnå det formål, som er fastlagt for den, hvilket det tilkommer denne ret at efterprøve (jf. i denne retning og analogt dom af 14.11.2013, Comune di Ancona, C-388/12, EU:C:2013:734, præmis 37).
59 Hvad endelig angår den betingelse, der er fastsat i artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1698/2005, hvorefter en medfinansieret investeringsoperations varighed bl.a. forudsætter, at der ikke er blevet givet en virksomhed eller et offentligt organ en uberettiget fordel, bemærkes, at denne bestemmelse henviser til en fordel, som tildeles en virksomhed, således at skabelsen af en sådan fordel i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede enten for ejeren af infrastrukturen eller til fordel for den sammenslutning, som bruger denne i forbindelse med den leje, som denne ejer har aftalt, ville kunne udgøre en væsentlig ændring af den pågældende operation som omhandlet i denne bestemmelse.
60 Selv når der foreligger elementer, som umiddelbart viser, at der foreligger en uberettiget fordel, skal modtageren af støtten have mulighed for at påvise, at udlejningen af det objekt, der er erhvervet ved anvendelse af støtten, ikke har givet ham selv eller den faktiske bruger nogen fordel.
61 Hvad angår støttemodtageren skal eksistensen og omfanget af en sådan fordel bedømmes, henset til den eventuelle forskel mellem de økonomiske eller øvrige fordele, som denne modtager skulle udlede af operationen, således som den oprindeligt var planlagt, og de fordele, som han udleder af denne operation som ændret. I det foreliggende tilfælde tilkommer det således den forelæggende ret bl.a. at efterprøve, om de indtægter, som sammenslutningen Järvelaev kunne have modtaget som følge af driften af den sejlbåd, der blev erhvervet ved anvendelse af den omhandlede medfinansiering, ville have været sammenlignelige med de beløb, som denne modtog af Kaleselts for sidstnævntes leje af den pågældende sejlbåd, eftersom kun en forskel af et vist omfang som omhandlet i den i denne doms præmis 47 nævnte retspraksis udgør en væsentlig ændring af operationen som omhandlet i artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005.
62 I øvrigt er det ikke udelukket, at udlejningen af det pågældende objekt giver den faktiske bruger en uberettiget fordel, idet denne er i stand til, som følge af brugen af et formuegode, der er erhvervet af en sammenslutning ved hjælp af en støtte, at oppebære indtægter, som han ikke ville have haft, hvis han ikke kunne have brugt det nævnte objekt. Desuden kan der ligeledes konstateres en uberettiget fordel, når lejens størrelse ikke er blevet fastsat efter markedsvilkårene. Det tilkommer derfor den forelæggende ret at efterprøve, om den af Kaleselts betalte leje blev fastsat til et niveau, der er væsentligt forskelligt fra den leje, som denne sammenslutning i givet fald ville have betalt for at leje en lignende sejlbåd af en anden ejer end Järvelaev.
63 Hvad angår spørgsmålet, om det med henblik på at konkludere, at der foreligger en uberettiget fordel som omhandlet i artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1698/2005, er nødvendigt, at den kompetente nationale myndighed konstaterer, hvad denne fordel konkret består i, bemærkes indledningsvis, at medlemsstaterne, ifølge artikel 74, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1698/2005, vedtager alle love og administrative bestemmelser for at sikre sig, at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt, og for hvert landdistriktudviklingsprogram udpeger de kompetente myndigheder, idet de fastsætter opgavedelingen mellem forvaltningsmyndigheden og de andre organer.
64 Desuden bestemmer artikel 48, stk. 1, i forordning nr. 1974/2006, at medlemsstaterne i forbindelse med artikel 74, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1698/2005, for at overholde deres forpligtelser, sørger for, at alle de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, de har til hensigt at gennemføre, kan verificeres og kontrolleres, og at medlemsstaterne i dette øjemed indfører kontrolordninger, der giver dem rimelig sikkerhed for, at støtteberettigelseskriterierne og de øvrige forpligtelser opfyldes.
65 Det bemærkes, at en kompetent national myndighed ikke på passende vis vil være i stand til at kontrollere, om der foreligger en uberettiget fordel i et specifikt tilfælde, hvis den ikke er i stand til konkret at identificere, hvori denne fordel består. Nærmere bestemt vil det være umuligt for den at vurdere, om en fordel er berettiget eller ej i mangel af en sådan identifikation.
66 Det følger heraf, at i det tilfælde, hvor den kompetente nationale myndighed skal undersøge, om der er blevet givet en uberettiget fordel til en virksomhed eller et offentligt organ som omhandlet i artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1698/2005, tilkommer det den nødvendigvis at afgøre, hvori denne uberettigede fordel konkret består.
67 Hvad angår den betydning, der skal tillægges den omstændighed, at den faktiske bruger af det objekt, der blev erhvervet i forbindelse med den pågældende medfinansierede investeringsoperation, ikke ville have fået støtten, hvis han selv havde indgivet en ansøgning om støtte, bemærkes, at en sådan omstændighed ikke kan være afgørende i forbindelse med den i den foregående præmis omhandlede vurdering af, om en fordel oppebåret af en enhed, som erstatter modtageren af en støtte med henblik på udførelsen af operationen ved at bruge en infrastruktur, som er medfinansieret ved anvendelse af denne støtte, er berettiget eller uberettiget. I det tilfælde, hvor det godtgøres, hvilket det i det foreliggende tilfælde tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, at denne enhed kunne have opnået en identisk støtte ved at indgive en ansøgning om støtte, ville en sådan omstændighed kunne tale for, at der ikke foreligger en uberettiget fordel, men det forholder sig ikke desto mindre således, at eksistensen af en sådan fordel skal afgøres under hensyn til den i den foregående præmis omhandlede vurdering.
68 Det andet spørgsmål, litra a), og det tredje spørgsmål, litra a), skal besvares med, at den omstændighed, at modtageren af en støtte, der som den i hovedsagen omhandlede er blevet udbetalt i forbindelse med en investeringsoperation medfinansieret af ELFUL i henhold til Leader-aksen som omhandlet i forordning nr. 1698/2005, udlejer det objekt, der er erhvervet ved hjælp af denne støtte, til en tredjemand, som anvender det til den samme aktivitet som den, som modtageren af den nævnte støtte skulle udøve, kan udgøre en væsentlig ændring af den medfinansierede investeringsoperation som omhandlet i denne forordnings artikel 72, stk. 1, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, henset til alle de omhandlede faktiske og retlige oplysninger og til de alternative betingelser, der er fastsat i denne bestemmelses litra a) og b). Med henblik på at konkludere, at der foreligger en uberettiget fordel for en virksomhed eller et offentligt organ som omhandlet i denne forordnings artikel 72, stk. 1, litra a), påhviler det den kompetente nationale myndighed, undergivet de nationale retters domstolskontrol, at afgøre, hvori denne uberettigede fordel konkret består. Spørgsmålet om, hvorvidt den faktiske bruger af støtten, henset til de faktiske og retlige omstændigheder, ville have fået tildelt støtten, hvis han selv havde indgivet en ansøgning om støtte, er, selv om det er relevant, ikke afgørende med henblik på anvendelsen af nævnte artikel 72, stk. 1, litra a).
Det andet spørgsmål, litra b), og det tredje spørgsmål, litra b)
69 Henset til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål, litra b), og det tredje spørgsmål, litra b).
Det fjerde og det femte spørgsmål
70 Med det fjerde og det femte spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som pålægger modtageren af en støtte udbetalt i forbindelse med en investeringsoperation, der er medfinansieret af ELFUL, at beholde og personligt anvende det objekt, der er erhvervet i forbindelse med denne investeringsoperation, i mindst fem år regnet fra udbetalingen af den sidste rate af støtten.
71 Indledningsvis bemærkes for det første, at den estiske regering har gjort gældende, at forbuddet mod, at en støttemodtager foretager en væsentlig ændring af investeringsoperationen i en periode på fem år regnet fra beslutningen om finansiering, jf. artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005, ikke er tilstrækkelig til, i alle tilfælde, at sikre en effektiv kontrol af gennemførelsen af operationen og af, at støtten er anvendt i overensstemmelse med målene. Ifølge denne regering begynder denne periode på fem år nemlig ofte endog inden, støttemodtageren råder over det objekt, der er erhvervet i forbindelse med den medfinansierede investeringsoperation. Nævnte regering har ligeledes anført, at EU-lovgiver overlader medlemsstaterne et vist skøn, eftersom det ikke kan udledes af den nævnte bestemmelse, at overvågningsperioden ikke kan overskride denne frist på fem år regnet fra beslutningen om finansiering.
72 For det andet, og idet artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 ikke udtrykkeligt bestemmer, at støttemodtageren personligt skal anvende det objekt, der erhverves ved hjælp af denne støtte i denne periode på fem år, synes det at forholde sig således, at det ligeledes er med henblik på at sikre en effektiv og kontinuerlig overvågning af dette objekt, at Republikken Estland pålægger støttemodtageren at beholde og personligt anvende nævnte objekt i den pågældende periode.
73 Hvad for det første angår en forpligtelse for modtageren af en støtte, der er fastsat i forordning nr. 1698/2005, om i en vis tid at beholde og personligt anvende et objekt, såsom den i hovedsagen omhandlede sejlbåd, der er erhvervet i forbindelse med denne støtte, bemærkes i denne henseende, at ELFUL’s bidrag i henhold til denne forordnings artikel 72, stk. 1, ikke opretholdes, hvis en medfinansieret investeringsoperation inden for den deri nævnte frist undergår en væsentlig ændring, som henhører under de betingelser, der er anført i denne bestemmelses litra a) og b).
74 Spørgsmålet om, hvorvidt støttemodtagerens udlejning af et sådant objekt i henhold til artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 medfører annullation af ELFUL’s bidrag, skal imidlertid afgøres efter en konkret undersøgelse i hver enkelt sag. Som det følger af Domstolens besvarelse af det andet spørgsmål, litra a), og af det tredje spørgsmål, litra a), skal der nemlig foretages en vurdering af, om denne udlejning kan medføre en ændring af den medfinansierede investeringsoperation, som henhører under en af de betingelser, der er anført i denne artikel 72, stk. 1, litra a) eller b), og, i bekræftende fald, om denne ændring er væsentlig.
75 Det følger heraf, at en national lovgivning, som i alle tilfælde betinger den endelige opretholdelse af en støtte af modtagerens rådighed over og personlige anvendelse af det objekt, der er finansieret af denne støtte, uden at gøre det muligt at vurdere, om udlejningen af dette objekt i et særligt tilfælde udgør en væsentlig ændring af den medfinansierede investeringsoperation som omhandlet i artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005, ikke er i overensstemmelse med denne bestemmelse.
76 Ganske vist bemyndiger artikel 74, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 medlemsstaterne til at vedtage alle love og administrative bestemmelser for at sikre sig, at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt for så vidt angår den støtte, som ELFUL bidrager med til udvikling af landdistrikterne. Desuden fremgår det af denne forordnings artikel 71, stk. 3, første afsnit, at medlemsstaterne har kompetence til at fastsætte reglerne for udgifters støtteberettigelse på området.
77 Imidlertid er ingen af disse to bestemmelser relevante med henblik på at bedømme, om den forpligtelse, der er genstand for det fjerde og det femte spørgsmål, er forenelig med artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005.
78 Artikel 74 i forordning nr. 1698/2005, som henhører under forordningens afsnit VI, med overskriften »Forvaltning, kontrol og information«, vedrører nemlig de kontroller, som medlemsstaterne skal foretage, med henblik på at sikre, at de bestemmelser, der regulerer lovligheden af de operationer, der medfinansieres af ELFUL, heriblandt denne forordnings artikel 72, overholdes.
79 Hvad angår artikel 71 i forordning nr. 1698/2005 vedrører denne de betingelser for støtteberettigelse, med hensyn til hvilke udgifterne skal bedømmes med henblik på bidrag fra ELFUL, idet disse betingelser er forskellige fra de betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 72, om investeringsrelaterede operationers varighed. Under disse omstændigheder, og eftersom nævnte artikel 72 ikke indeholder nogen bestemmelse, der svarer til bestemmelsen i artikel 71, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005, må det konstateres, at det er denne forordning selv, og navnlig forordningens artikel 72, der som den eneste fastsætter betingelserne vedrørende de nævnte operationers varighed, og ikke national lovgivning.
80 Denne fortolkning af den nævnte artikel 72 svækkes ikke af den omstændighed, at begrebet »modtager« i artikel 2, litra h), i forordning nr. 1698/2005 er defineret som en »operatør, et organ eller en virksomhed, i offentligt eller privat regi, med ansvar for at gennemføre operationer eller modtage støtte«. Ordene »med ansvar for at gennemføre« i denne bestemmelse skal nemlig ses i sammenhæng med den relevante retlige ramme og med formålet med den foranstaltning som investeringsoperationen indgår i, som tilsigter udvikling af forud fastsatte områder. Det er således, henset til de betingelser, der er opstillet i den nævnte forordnings artikel 72, stk. 1, og bl.a. betingelsen om karakteren af og betingelserne for en hensigtsmæssig gennemførelse af den pågældende operation, med henblik på at nå det omhandlede mål, at der i en sag som den i hovedsagen omhandlede skal foretages en bedømmelse af den pågældende operations varighed.
81 Hvad for det andet angår den tid, på mindst fem år regnet fra udbetalingen af den sidste rate af støtten, hvorunder modtageren i henhold til den nationale lovgivning er forpligtet til at beholde og personligt anvende det omhandlede objekt, idet den udbetalte støtte i modsat fald skal tilbagebetales, konstateres, at i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 opretholdes ELFUL’s bidrag, hvis den operation, der er genstand for dette bidrag, ikke undergår en væsentlig ændring som omhandlet i denne bestemmelse inden for fem år efter den nationale forvaltningsmyndigheds beslutning om finansiering, idet denne periode således sædvanligvis er kortere end den periode, der er fastsat i den nævnte nationale lovgivning.
82 Under disse omstændigheder skal det fjerde og det femte spørgsmål besvares med, at artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som pålægger modtageren af en støtte udbetalt i forbindelse med en investeringsoperation, der er medfinansieret af ELFUL, at beholde og personligt anvende det objekt, der er erhvervet i forbindelse med denne investeringsoperation, i mindst fem år regnet fra udbetalingen af den sidste rate af støtten.
Det sjette spørgsmål
83 Med det sjette spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 56, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 skal fortolkes således, at den omstændighed, at modtageren af en støtte, som tildeles i forbindelse med en investeringsoperation, der er medfinansieret af ELFUL, og som henhører under den Leader-akse, der er fastsat i forordning nr. 1698/2005, ikke har gennemført et af de elementer i den operation, som modtageren har anført i sin støtteansøgning, og som udgjorde et af de kriterier, på grundlag af hvilke støtteansøgningerne blev bedømt med henblik på deres indplacering efter prioritet, udgør en uregelmæssighed som omhandlet i denne bestemmelse, selv om dette kriterium ikke var krævet i den dertil knyttede nationale lovgivning.
84 Som nævnt i denne doms præmis 23 er det i det foreliggende tilfælde ubestridt, at mens oprettelsen af nye stillinger indgik blandt de kriterier, i henhold til hvilke støtteansøgningerne blev indplaceret efter prioritet, er det ubestridt, at Järvelaev i sin egen ansøgning havde givet udtryk for sin hensigt om at oprette stillinger i regionen og om at ansætte en besætning til sammenslutningens sejlbåd.
85 I denne henseende skal det konstateres, at oprettelsen af stillinger ikke udgjorde en betingelse for tildeling af en støtte i henhold til forordning nr. 1698/2005 og heller ikke, ifølge den forelæggende ret, i henhold til den estiske lovgivning. Desuden fremgår det ikke af forelæggelsesafgørelsen, at oprettelsen af stillinger var en kontraktmæssig betingelse, som blev aftalt i forbindelse med den i hovedsagen omhandlede støtte, hvilket det imidlertid tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
86 Følgelig kan den manglende oprettelse af stillinger i forbindelse med gennemførelsen af en investeringsoperation medfinansieret af ELFUL ikke i sig selv anses for at udgøre en uregelmæssighed som omhandlet i artikel 56, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013.
87 Den estiske regering har imidlertid i sine bemærkninger gjort gældende, at Järvelaev med underskrivelsen af kontrakten om finansiering forpligtede sig til at iværksætte projektet på den måde, der er beskrevet i støtteansøgningen. Som det er blevet anført i denne doms præmis 23 og 84, blev oprettelsen af stillinger i regionen og ansættelse af en besætning til sejlbåden nævnt i denne ansøgning om støtte.
88 Det tilkommer i givet fald den forelæggende ret at efterprøve, om Järvelaev i henhold til de relevante bestemmelser i national ret rent faktisk havde forpligtet sig til at sørge for, at disse to aspekter, som består i oprettelsen af stillingerne i regionen og i ansættelsen af en besætning til sammenslutningens sejlbåd, blev opfyldt.
89 Under alle omstændigheder kan det, i overensstemmelse med det i denne doms præmis 58 fastslåede, ikke udelukkes, at undladelsen af at iværksætte et element, der er anført i støtteansøgningen, hvis det antages, at det er væsentligt, henset til det forfulgte formål, udgør en væsentlig ændring som omhandlet i artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 af investeringsoperationen, således som den blev godkendt i forbindelse med medfinansieringen. I givet fald tilkommer det den forelæggende ret at undersøge rækkevidden af en sådan undladelse, henset til de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse.
90 Hvis det efter en sådan undersøgelse må fastslås, at undladelsen af at iværksætte det i hovedsagen omhandlede kriterium udgjorde en sådan væsentlig ændring, må denne anses for at være en uregelmæssighed som omhandlet i artikel 56, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013.
91 Mens beløb, der uberettiget er blevet udbetalt til en investeringsoperation, der har undergået en væsentlig ændring, i henhold til artikel 72, stk. 2, i forordning nr. 1698/2005 skal inddrives i overensstemmelse med artikel 33 i forordning nr. 1290/2005, følger det nemlig af artikel 119 i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med bilag III til denne forordning, at henvisninger til denne artikel 33 bl.a. gælder som henvisninger til sidstnævnte forordnings artikel 56.
92 Henset til det foregående skal det sjette spørgsmål besvares med, at artikel 56, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 skal fortolkes således, at den omstændighed, at modtageren af en støtte, som tildeles i forbindelse med en investeringsoperation, der er medfinansieret af ELFUL, og som henhører under den Leader-akse, der er fastsat i forordning nr. 1698/2005, ikke har gennemført et af de elementer i den operation, som modtageren har anført i sin støtteansøgning, og som udgjorde et af de kriterier, på grundlag af hvilke støtteansøgningerne blev bedømt med henblik på deres indplacering efter prioritet, udgør en uregelmæssighed som omhandlet i denne bestemmelse, selv om dette kriterium ikke var krævet i den dertil knyttede nationale lovgivning, for så vidt som den manglende iværksættelse af et sådant element medfører en væsentlig ændring som omhandlet i artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 af investeringsoperationen, hvilket det påhviler den forelæggende ret at bedømme.
Det syvende spørgsmål
93 Indledningsvis skal det, henset til det i denne doms præmis 81 og 82 konstaterede, antages, at den forelæggende ret ved i sit syvende spørgsmål at henvise til en periode på fem år regnet fra den sidste udbetaling sigter til den periode, der er nævnt i artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005.
94 Herefter ønsker den forelæggende ret med det syvende spørgsmål endelig oplyst, om artikel 56, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 skal fortolkes således, at den er til hinder for iværksættelsen af en procedure til inddrivelse af en uretmæssigt udbetalt støtte inden udløbet af fristen på fem år regnet fra forvaltningsmyndighedens beslutning om finansiering. Denne retsinstans ønsker ligeledes oplyst, om denne bestemmelse skal fortolkes således, at den er til hinder for fortsættelsen af en sådan inddrivelsesprocedure i det tilfælde, hvor støttemodtageren under proceduren bringer den overtrædelse, der begrundede iværksættelsen af den nævnte procedure, til ophør.
95 Hvad for det første angår en medlemsstats mulighed for at indlede en procedure til inddrivelse af en uretmæssigt udbetalt støtte inden udløbet af fristen på fem år regnet fra udbetalingen af den sidste rate af støtten bemærkes, at en medlemsstat, som konstaterer, at der foreligger en uregelmæssighed, er forpligtet til at foretage inddrivelse af den uretmæssigt udbetalt støtte i overensstemmelse med artikel 54, stk. 1, og artikel 56, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013. Medlemsstaten skal navnlig anmode om inddrivelse hos modtageren inden for 18 måneder efter, at det betalingsorgan, der er ansvarligt for inddrivelsen, har godkendt og i givet fald modtaget en kontrolrapport eller et tilsvarende dokument, hvoraf det fremgår, at en uregelmæssighed har fundet sted.
96 Det følger heraf, at medlemsstaterne kan og, med henblik på en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens midler, skal foretage den nævnte inddrivelse så hurtigt som muligt. Under disse omstændigheder har den omstændighed, at der anmodes om tilbagebetaling inden udløbet af perioden på fem år regnet fra forvaltningsmyndighedens beslutning om finansiering, ingen indvirkning på den nævnte inddrivelse.
97 Hvad for det andet angår spørgsmålet, om EU-retten er til hinder for fortsættelsen af en inddrivelsesprocedure i det tilfælde, hvor støttemodtageren i løbet af proceduren bringer den uretmæssighed, der begrundede iværksættelsen af den nævnte procedure, til ophør, bemærkes, således som Kommissionen har fremhævet, at hvis modtageren af en støtte havde mulighed for under retssagen vedrørende inddrivelsen at afhjælpe en uregelmæssighed begået i forbindelse med gennemførelsen af operationen, ville en sådan mulighed kunne tilskynde de øvrige modtagere til at begå uregelmæssigheder, eftersom de ville have sikkerhed for efterfølgende at kunne afhjælpe denne uretmæssighed efter de kompetente nationale myndigheders opdagelse af sidstnævnte. Følgelig kan den omstændighed, at støttemodtageren bestræber sig på at bringe uregelmæssigheden til ophør eller endog bringer denne til ophør under en retssag vedrørende inddrivelsen, ikke have nogen indvirkning på den nævnte inddrivelse.
98 Det syvende spørgsmål skal besvares med, at artikel 56 i forordning nr. 1306/2013 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en procedure til inddrivelse af en uretmæssigt udbetalt støtte iværksættes inden udløbet af fristen på fem år regnet fra forvaltningsmyndighedens beslutning om finansiering. Denne bestemmelse er heller ikke til hinder for, at en sådan inddrivelsesprocedure fortsættes i det tilfælde, hvor støttemodtageren under proceduren bringer den uregelmæssighed, der begrundede iværksættelses af den nævnte procedure, til ophør.
Sagsomkostninger
99 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:
1) Varigheden af en investeringsoperation, der som i hovedsagen er blevet godkendt og medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i medfør af programmeringsperioden 2007-2013, skal bedømmes i henhold til bestemmelserne i artikel 72 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Når inddrivelsen af de beløb, der uretmæssigt er blevet udbetalt i forbindelse med denne operation, finder sted efter afslutningen af den nævnte programmeringsperiode, dvs. efter den 1. januar 2014, skal den støttes på artikel 56 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.
2) Den omstændighed, at modtageren af en støtte, der som den i hovedsagen omhandlede er blevet udbetalt i forbindelse med en investeringsoperation medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i henhold til Leader-aksen som omhandlet i forordning nr. 1698/2005, udlejer det objekt, der er erhvervet ved hjælp af denne støtte, til en tredjemand, som anvender det til den samme aktivitet som den, som modtageren af den nævnte støtte skulle udøve, kan udgøre en væsentlig ændring af den medfinansierede investeringsoperation som omhandlet i denne forordnings artikel 72, stk. 1, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, henset til alle de omhandlede faktiske og retlige oplysninger og til de alternative betingelser, der er fastsat i denne bestemmelses litra a) og b). Med henblik på at konkludere, at der foreligger en uberettiget fordel for en virksomhed eller et offentligt organ som omhandlet i denne forordnings artikel 72, stk. 1, litra a), påhviler det den kompetente nationale myndighed, undergivet de nationale retters domstolskontrol, at afgøre, hvori denne uberettigede fordel konkret består. Spørgsmålet om, hvorvidt den faktiske bruger af støtten, henset til de faktiske og retlige omstændigheder, ville have fået tildelt støtten, hvis han selv havde indgivet en ansøgning om støtte, er, selv om det er relevant, ikke afgørende med henblik på anvendelsen af nævnte artikel 72, stk. 1, litra a).
3) Artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som pålægger modtageren af en støtte udbetalt i forbindelse med en investeringsoperation, der er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), at beholde og personligt anvende det objekt, der er erhvervet i forbindelse med denne investeringsoperation, i mindst fem år regnet fra udbetalingen af den sidste rate af støtten.
4) Artikel 56, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 skal fortolkes således, at den omstændighed, at modtageren af en støtte, som tildeles i forbindelse med en investeringsoperation, der er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og som henhører under den Leader-akse, der er fastsat i forordning nr. 1698/2005, ikke har gennemført et af de elementer i den operation, som modtageren har anført i sin støtteansøgning, og som udgjorde et af de kriterier, på grundlag af hvilke støtteansøgningerne blev bedømt med henblik på deres indplacering efter prioritet, udgør en uregelmæssighed som omhandlet i denne bestemmelse, selv om dette kriterium ikke var krævet i den dertil knyttede nationale lovgivning, for så vidt som den manglende iværksættelse af et sådant element medfører en væsentlig ændring som omhandlet i artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 af investeringsoperationen, hvilket det påhviler den forelæggende ret at bedømme.
5) Artikel 56 i forordning nr. 1306/2013 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en procedure til inddrivelse af en uretmæssigt udbetalt støtte iværksættes inden udløbet af fristen på fem år regnet fra forvaltningsmyndighedens beslutning om finansiering. Denne bestemmelse er heller ikke til hinder for, at en sådan inddrivelsesprocedure fortsættes i det tilfælde, hvor støttemodtageren under proceduren bringer den uregelmæssighed, der begrundede iværksættelses af den nævnte procedure, til ophør.
Underskrifter