Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 27. februar 2002 af Manfred Danzer og Hannelore Danzer mod Rådet for Den Europæiske Union.
(Sag T-47/02)
Processprog: tysk
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 27. februar 2002 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union af Manfred Danzer og Hannelore Danzer, Linz (Østrig), ved Rechtsanwälte J. Hintermayer, M. Krüger, F. Haunschmidt, G. Minichmayer og P. Burgstaller.
Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
(Rådet tilpligtes inden 14 dage at betale en erstatning på 18 527,21 EUR til sagsøgerne, således at beløbet indbetales til sagsøgernes rettergangsfuldmægtige, og det fastslås, at artikel 2, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968
1 og artikel 47 i Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978
2 er uforenelige med fællesskabsretten.
( Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Sagsøgerne er administrerende direktører for forskellige østrigske selskaber. De har påstået, at forpligtelsen til at offentliggøre årsregnskabet for kapitalselskaber og dermed ligestillede interessentskaber er uforenelig med den primære fællesskabsret, fællesskabsrettens grundrettigheder og De Europæiske Fællesskabers Domstols praksis. Sagsøgerne har med henvisning hertil indtil videre nægtet at offentliggøre årsregnskaberne i den krævede form for de kapitalselskaber, som de leder. På tidspunktet for dette sagsanlæg var sagsøgerne blevet pålagt tvangsbøder på 18 527,21 EUR.
Sagsøgerne har gjort gældende, at en offentliggørelse som forudsat i de nævnte direktiver bevirker, at der afsløres forretningshemmeligheder, hvilket er i strid med EF's konkurrenceregler og med det almindelige princip om beskyttelse af drifts- og forretningshemmeligheder. Hertil kommer, at et krav om offentliggørelse af vigtige og fortrolige oplysninger om virksomheden ifølge sagsøgerne ikke står i et rimeligt forhold til det forfulgte mål og er uberettiget, jf. artikel 287 EF.
Sagsøgerne har videre gjort gældende, at artikel 2, stk. 1, litra f), i direktiv 68/151/EØF og artikel 47 i direktiv 78/660/EØF hverken har hjemmel i artikel 44, stk. 2, litra g), EF, eller er bestemmelser, der kan betegnes som et "direktiv" i henhold til artikel 249 EF. Bestemmelserne harmoniserer ikke gældende ret, men "skaber" ny ret. Bestemmelserne strider endvidere mod proportionalitetsprincippet og krænker den østrigske lovgivning om databeskyttelse, ejendomsretten, retten til fri erhvervsudøvelse og privatlivets fred i skattemæssig henseende.
Sagsøgerne har endelig gjort gældende, at Rådets forskrifter i de nævnte direktiver savner hjemmel i fællesskabsretten og således er den direkte årsag til, at sagsøgerne har nægtet at offentliggøre regnskaberne. Det er derfor klart, at der består en kausal sammenhæng mellem direktivets bestemmelser og den allerede forvoldte skade samt fremtidige skader.
____________1 - Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9.3.1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 65, s. 8).2 - Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25.7.1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222, s. 11).