Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 26. februar 2002 af DOW AgroSciences B.V. og DOW AgroSciences Ltd. mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.
(Sag T-45/02)
(Processprog: engelsk)
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 26. februar 2002 anlagt sag mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union af DOW AgroSciences B.V. og DOW AgroSciences Ltd. ved Koen Van Maldegem og Claudio Mereu, advokatfirmaet McKenna & Cuneo LLP, Bruxelles (Belgien).
Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
(Sagen antages til realitetsbehandling og sagsøgerne gives medhold i deres påstande.
(Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF annulleres delvist, således at stofferne chlorpyrifos og trifluralin ikke omfattes af foranstaltningen.
(Europa-Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Sagsøgerne i denne sag har nedlagt påstand om delvis annullation af ovennævnte beslutning nr. 2455/2001
1 for så vidt som to aktive stoffer i deres plantebeskyttelsesmiddel, chlorpyrifos og trifluralin, betegnes som "prioriterede stoffer". Herved er der anvendt en anden metode end den, som er baseret på resultaterne af en risikovurdering i henhold til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler
2 (direktivet om plantebeskyttelsesmidler), og som skal foretages i medfør af artikel 16, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
3 (det vandpolitiske rammedirektiv), som den anfægtede foranstaltning tilsigter at gennemføre.
Den omtvistede foranstaltning vil begrænse markedsføringen og anvendelsen af sagsøgernes chlorpyrifos- og trifluralinbaserede landbrugsprodukter. Ved at opføre disse to stoffer i en nyoprettet underkategori af prioriterede stoffer, der angiveligt "skal revideres", og som muligvis bliver omklassificeret til "prioriterede farlige stoffer" om 12 måneder, skaber den omtvistede foranstaltning endvidere også de retlige forudsætninger for en udfasning af og et endeligt forbud mod de nævnte stoffer.
Sagsøgerne gør gældende, at det af følgende grunde er retsstridigt at medtage chlorpyrifos og trifluralin på listen over prioriterede stoffer:
( Sagsøgte anvendte uretmæssigt den forenklede vurderingsprocedure i artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i det vandpolitiske rammedirektiv i stedet for at støtte medtagelsen af stofferne på resultaterne af den endelige risikovurdering efter direktivet om plantebeskyttelsesmidler, således som det kræves efter artikel 16, stk. 2, litra a). De sagsøgte optog endvidere chlorpyrifos og trifluralin på listen på baggrund af en summarisk og forhastet "vurdering af farligheden" frem for på baggrund af akvatisk toksicitet, oplysninger om eksponering og en komplet "risikovurdering" i henhold til det vandpolitiske rammedirektivs artikel 16, stk. 2, litra a).
( Ved at omgå det vandpolitiske rammedirektivs artikel 16, stk. 2, litra a), har de sagsøgte tilsidesat det retlige hierarki mellem de fællesskabsretlige regler (lex superior princippet).
( Ved at anføre chlorpyrifos og trifluralin i bilag X til det vandpolitiske rammedirektiv bringer den anfægtede foranstaltning også det vandpolitiske rammedirektiv i konflikt med direktivet om plantebeskyttelsesmidler, der er mere specifikt og derfor går forud (lex specialis princippet).
( Ved at ignorere videnskabelige og tekniske data i forbindelse med deres forhastede og summariske vurdering af stoffernes farlighed og ved at pålægge sagsøgerne en maksimal miljøstandard for de to stoffer, har de sagsøgte overtrådt traktatens artikel 174, 175 og 176.
( Ved at begrænse og eventuelt forbyde chlorpyrifos og trifluralin ved hjælp af den omtvistede foranstaltning og derved stille sagsøgerne i en ringere konkurrencemæssig situation i forhold til konkurrerende stoffer, har de sagsøgte fordrejet konkurrencen i strid med traktatens artikel 2.
Sagsøgerne gør ligeledes gældende, at princippet om kontinuitet og ensartet anvendelse af fællesskabsretten, proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er blevet tilsidesat.
Endelig gør sagsøgerne gældende, at den omtvistede foranstaltning også afviger fra ordlyden af og ånden bag de internationale konventioner, som den udtrykkeligt henviser til (OSPAR-, HELCOM- og Barcelona-konventionen).
____________1 - EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1.2 - EFT L 170 af 25.6.1992, s. 40.3 - EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.