RETTENS DOM (Ottende Afdeling)
af 15. januar 2015 (*)
»Statsstøtte – støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder – omstruktureringsstøtte, som de franske myndigheder har til hensigt at yde til fordel for SeaFrance SA – kapitalforhøjelse og lån fra SNCF til SeaFrance – afgørelse, der fastslår, at støtten er uforenelig med det indre marked – begrebet statsstøtte – kriteriet om den private investor – rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder«
I sag T-1/12,
Den Franske Republik, først ved E. Belliard, G. de Bergues og J. Gstalter, derefter ved de Bergues, D. Colas og J. Bousin, som befuldmægtigede,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved V. Di Bucci, B. Stromsky og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2012/397/EU af 24. oktober 2011 om statsstøtte SA 32600 (2011/C) – Frankrig – Støtte til SNCF’s omstrukturering af SeaFrance SA (EUT 2012 L 195, s. 1),
har
RETTEN (Ottende Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, D. Gratsias, og dommerne M. Kancheva og C. Wetter (refererende dommer),
justitssekretær: fuldmægtig J. Weychert,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 19. juni 2014,
afsagt følgende
Dom
Sagens baggrund
1 Ved afgørelse 2012/397/EU af 24. oktober 2011 om statsstøtte SA 32600 (2011/C) – Frankrig – Støtte til SNCF’s omstrukturering af SeaFrance SA (EUT 2012 L 195, s. 1) (herefter »den anfægtede afgørelse«), erklærede Europa-Kommissionen den støtte til redning og omstrukturering af SeaFrance, som de franske myndigheder henholdsvis havde til hensigt at yde og ydede til fordel for SeaFrance SA, for uforenelig med det indre marked.
2 SeaFrance, nu likvideret, var et fransk aktieselskab, der ejedes 100% af SNCF Participations SA, et holdingselskab i SNCF-koncernen, som er 100% ejet af det offentlige industrielle og kommercielle foretagende »Société nationale des chemins de fer français« (herefter »SNCF«). SeaFrance drev færgefart (passagerer og gods) mellem havnene i Calais (Frankrig) og Dover (Det Forenede Kongerige). SeaFrance drev på daværende tidspunkt 6 fartøjer. I december 2009 havde SeaFrance 1 550 faste medarbejdere og derefter 1 100 i august 2010.
3 Siden 2008 er SeaFrances finansielle situation systematisk blevet forværret, delvis på grund af en ugunstig konjunktur, kendetegnet af tydelig ustabilitet i vekselkursen mellem euro og pund sterling, en olieprisstigning og et markant fald i passager- og godstransport over Kanalen. Disse eksterne forhold har skærpet SeaFrances vanskeligheder, navnlig på grund af overskydende kapacitet og for høje personaleudgifter i forhold til omsætningen. Flere kollektive kampskridt i 2010 har yderligere forværret selskabets situation.
4 I april 2010 blev SeaFrance omfattet af en beskyttelsesprocedure, som den 30. juni 2010 blev omdannet til en betalingsstandsning. Det fremgår af den anfægtede afgørelse, at der inden for rammerne af denne procedure blev afgivet tre bud til tribunal de commerce de Paris (Frankrig) på opretholdelse af aktiviteten i form af helt eller delvist salg af SeaFrances aktiver. Det første bud, der blev afgivet i fællesskab af to selskaber, som udøver virksomhed inden for søtransportsektoren, foreslog en overtagelse til den symbolske pris af 3 EUR af 3 fartøjer og 460 ansatte. Det andet bud, der blev afgivet af en fagforening, foreslog at beholde alle 1 100 medarbejdere, købe skibene af SeaFrance for 1 symbolsk EUR og ikke overtage virksomhedens passiver. Detaljerne vedrørende det tredje bud, der blev afgivet af en virksomhed inden for søtransportsektoren, er ikke gengivet i den anfægtede afgørelse. Ingen af disse blev bud blev fundet tilfredsstillende af SeaFrances kuratorer (10.-15. betragtning til den anfægtede afgørelse).
5 Efter vedtagelsen den 24. oktober 2011 af den anfægtede afgørelse indledte tribunal de commerce de Paris den 16. november 2011 en retslig likvidationsprocedure over for SeaFrance. Der blev i forbindelse med denne procedure gennemført en ny udbudsprocedure med henblik på overtagelsen af SeaFrances aktiver og aktiviteter, men det eneste bud, der blev afgivet i forbindelse med dette udbud, blev af SeaFrances kuratorer vurderet som utilfredsstillende. Afviklingen af SeaFrances aktiver blev herefter indledt, hvorefter disse aktiver blev solgt til selskabet Eurotunnel.
6 SNCF har støttet SeaFrance med forskellige støtteforanstaltninger fra begyndelsen af 2009. Først indgik SNCF i februar 2009 en aftale med SeaFrance om et likviditetslån, som blev forlænget i februar 2010. I øvrigt indrømmede SNCF den 15. juli 2010 SeaFrance et lån på [fortroligt] (1) mio. EUR for at give selskabet mulighed for at udnytte købsoptionen på sit fartøj Berlioz og sikre ejendomsretten til dette aktiv.
7 Dernæst bevilgede SNCF SeaFrance en kredit på [fortroligt] mio. EUR. Denne foranstaltning blev anmeldt til Kommissionen af de franske myndigheder den 12. juli 2010 som en redningsstøtte som omhandlet i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EUT 2004 C 244, s. 2, herefter »rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte«), og godkendt af sidstnævnte ved afgørelse C (2010) 5837 af 18. august 2010 om statsstøtte NN 309/2010 – Frankrig.
8 Endelig anmeldte de franske myndigheder den 18. februar 2011 i overensstemmelse med rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte til Kommissionen en påtænkt omstruktureringsstøtte til fordel for SeaFrance, ledsaget af en omstruktureringsplan. Omstruktureringsplanen omfattede navnlig en ændring af transportudbuddet, der ville føre til en reducering af antallet af årlige overfarter på næsten 30% og en nedlæggelse af 725 stillinger med henblik på at begrænse forholdet mellem personaleudgifter og omsætning. Denne omstrukturering skulle hovedsageligt finansieres af en udvidelse af SeaFrances kapital på 223 mio. EUR, tegnet fuldt ud af SNCF Participations.
9 Den 6. april 2011 modtog Kommissionen en klage fra en konkurrent til SeaFrance vedrørende støtten til omstruktureringen af sidstnævnte. Den 22. juni 2011 meddelte Kommissionen de franske myndigheder sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF, vedrørende dels støtten til omstruktureringen af SeaFrance, som blev anmeldt den 18. februar 2011, dels de foranstaltninger, der tidligere blev truffet af SNCF, nemlig den i 2009 indgåede aftale om et likviditetslån og lånet på [fortroligt] mio. EUR, som blev indrømmet den 15. juli 2010 (herefter »afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure«). Endvidere opfordrede Kommissionen ved en offentliggørelse af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende af 14. juli 2011 (EUT C 208, s. 8) eventuelt interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.
10 Ved skrivelser af 14. juli, 22. juli og 19. august 2011 fremsatte de franske myndigheder først deres bemærkninger til Kommissionen om henholdsvis den tvivl, der blev givet udtryk for i afgørelsen om at indlede den formelle procedure, klagen og de interesserede parters bemærkninger.
11 Dernæst fremsendte de franske myndigheder ved skrivelse af 12. september 2011 en ændret omstruktureringsplan til Kommissionen. Denne plan omfattede navnlig salg af endnu et fartøj, en reducering af det samlede antal ansatte på 922 personer, en yderlige reducering af antallet af overfarter og en reorganisering af salgs- og marketingsvirksomheden, som ville medføre yderligere besparelser. Som svar på den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for i afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure om, at SeaFrances egetbidrag til finansieringen af omstruktureringen var usikkert og utilstrækkeligt, omfattede denne plan endvidere navnlig ændringer af foranstaltningerne til finansiering af omstruktureringen: Udvidelsen af SeaFrances kapital skulle begrænses til 166,3 mio. EUR og ledsages af et lån på 99,8 mio. EUR til at finansiere omstruktureringen. Der var ligeledes fastsat et andet lån på [fortroligt] mio. EUR. Det havde til formål at erstatte det eksisterende lån til fartøjet Molière for at udnytte købsoptionen på dette fartøj. Den førtidige udnyttelse af købsoptionen ville gøre det muligt for SeaFrance allerede ved udgangen af […] at eje hele fartøjet, i stedet for slutningen af […]. Disse to lån skulle forrentes med 6,05%, have en løbetid på 12 år og tilbagebetales med faste afdrag.
12 Endelig fremsendte de franske myndigheder til Kommissionen ved skrivelse af 3. oktober 2011 en ny version af den ændrede omstruktureringsplan. Ifølge denne nye version var lånebeløbet på 99,8 mio. EUR for det første blevet reduceret til 99,7 mio. EUR, for det andet blev den anvendte rentesats for de i den ændrede omstruktureringsplan fastsatte to lån forhøjet fra 6,05% til 8,55%.
13 Den 24. oktober 2011 vedtog Kommissionen den anfægtede afgørelse og gav den samme dag de franske myndigheder meddelelse om den. I 16. og 17. betragtning til denne afgørelse præciserede Kommissionen, at den anfægtede afgørelse for det første vedrører de i den ændrede omstruktureringsplan fastsatte foranstaltninger, nemlig udvidelsen af SeaFrances kapital og de to lån på 99,7 mio. EUR og [fortroligt] mio. EUR, for det andet den redningsstøtte, som blev godkendt ved Kommissionens afgørelse af 18. august 2010. Til gengæld vedrører denne afgørelse hverken SNCF’s aftale om et likviditetslån til SeaFrance eller det lån, som blev indrømmet SeaFrance med henblik på købsoptionen på fartøjet Berlioz (jf. præmis 6 ovenfor), og som er genstand for en anden procedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF, der blev indledt den 22. juni 2011.
14 I den anfægtede afgørelses dispositive del bestemmes bl.a. følgende:
Artikel 1
»Kapitaludvidelsen på 166,3 mio. [EUR], lånet på 99,7 mio. [EUR] og lånet på [fortroligt] mio. [EUR], som [Frankrig] påtænker at yde gennem SNCF som omstruktureringsstøtte til SeaFrance, udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, og er uforenelig med det indre marked.
Artikel 2
Det lån, som Frankrig via SNCF har ydet SeaFrance som redningsstøtte, og som var omhandlet i Kommissionens afgørelse af 18. august 2010, udgør statsstøtte og er uforenelig med det indre marked.
Artikel 3
1. Frankrig tilbagesøger via SNCF den i artikel 2 omhandlede støtte fra modtageren, herunder de i kontrakten fastsatte renter, der var forfaldet, men endnu ikke betalt på tidspunktet for meddelelsen af nærværende afgørelse.
[…]«
Retsforhandlinger og parternes påstande
15 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 2. januar 2012 har sagsøgeren anlagt nærværende sag.
16 På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Ottende Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling.
17 Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten under retsmødet den 19. juni 2014.
18 Under retsmødet har Kommissionen fremlagt et dokument, der indeholder en udveksling af e-mails mellem Kommissionens tjenestegrene og de franske myndigheder, for at underbygge den argumentation, der var fremført som svar på det andet anbringende til støtte for søgsmålet. Afdelingsformanden besluttede at tilføje dette dokument til sagens akter og anmodede Den Franske Republik om at tage stilling til formaliteten og til indholdet af dette dokument senest den 26. juni 2014. Afgørelsen om dette dokuments antagelse til realitetsbehandling blev udsat.
19 Den Franske Republik fremsatte sine bemærkninger inden for den fastsatte frist.
20 Den mundtlige forhandling blev afsluttet den 3. juli 2014.
21 Den Franske Republik har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
22 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
23 Det skal indledningsvis bemærkes, at de fire anbringender, som Den Franske Republik har fremsat til støtte for søgsmålet, vedrører Kommissionens vurdering af de i den ændrede omstruktureringsplan fastsatte to lån på henholdsvis 99,7 mio. EUR og [fortroligt] mio. EUR (herefter samlet »de pågældende lån«). Den Franske Republik bestrider ikke, at foranstaltningen i form af en forhøjelse af SeaFrances kapital på 166,3 mio. EUR udgør en statsstøtte.
24 Den Franske Republiks første to anbringender vedrører en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, for så vidt som Kommissionen har kvalificeret de pågældende lån som statsstøtte. Det tredje anbringende vedrører retlige og faktiske fejl, idet Kommissionen fandt, at omstruktureringsstøtten var uforenelig med artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, fortolket i lyset af rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte. Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 345 EF.
Det første anbringende om en tilsidesættelse af begrebet statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen fandt, at vurderingen af, hvorvidt de pågældende lån var fornuftige, skulle vurderes i sammenhæng med rednings- og omstruktureringsstøtten
25 Med dette anbringende har Den Franske Republik i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen med henblik på anvendelsen af kriteriet om den private investor med urette fandt, at de pågældende lån skulle vurderes i sammenhæng med redningsstøtten til SeaFrance og dettes kapitalforhøjelse som fastsat i den ændrede omstruktureringsplan.
26 Dette anbringende indeholder to led om henholdsvis en urigtig fortolkning og en urigtig anvendelse i det foreliggende tilfælde af dom af 15. september 1998, BP Chemicals mod Kommissionen (T-11/95, Sml., herefter »dom BP Chemicals«, EU:T:1998:199).
27 Med det første led har Den Franske Republik i stævningen i det væsentlige gjort gældende, at for så vidt som dom BP Chemicals, nævnt ovenfor i præmis 26 (EU:T:1998:199), udelukkende drejer sig om et afslag på at indlede en formel undersøgelsesprocedure, og ikke om en anvendelse på sagens realitet af kriteriet om den private investor, kan de kriterier, som dommen fastsætter, ikke anvendes inden for rammerne af en formel undersøgelsesprocedure med henblik på at afgøre, om de undersøgte foranstaltninger kan adskilles eller ej. Under retsmødet har Den Franske Republik på baggrund af dom af 19. marts 2013, Bouygues og Bouygues Télécom mod Kommissionen (C-399/10 P og C-401/10 P, Sml., EU:C:2013:175), frafaldet dette led, hvilket er blevet tilført retsbogen.
28 Med det andet led har Den Franske Republik gjort gældende, at Kommissionen har anvendt dom BP Chemicals, nævnt i præmis 26 ovenfor (EU:T:1998:199), urigtigt i det foreliggende tilfælde og med urette konkluderet, at de pågældende lån faktisk var uadskillelige fra rednings- og omstruktureringsstøtten.
29 Det skal bemærkes, at for så vidt som begrebet støtte, således som dette er defineret i artikel 107, stk. 1, TEUF, har en retlig karakter og skal fortolkes på grundlag af objektive elementer, skal Unionens retsinstanser principielt og under hensyntagen såvel til de konkrete omstændigheder i den sag, der verserer for dem, som til den tekniske eller komplicerede karakter af de vurderinger, som er anlagt af Kommissionen, foretage en fuldstændig efterprøvelse af, om en foranstaltning omfattes af artikel 107, stk. 1, TEUF (jf. i denne retning dom af 22.12.2008, British Aggregates mod Kommissionen, C-487/06 P, Sml., EU:C:2008:757, præmis 111 og den deri nævnte retspraksis, og af 17.12.2008, Ryanair mod Kommissionen, T-196/04, Sml., EU:T:2008:585, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).
30 Kvalificeringen af en foranstaltning over for en virksomhed som statsstøtte i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 107, stk. 1, TEUF, kræver, at fire betingelser er opfyldt. For det første skal der være tale om statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler. For det andet skal denne støtte kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater. For det tredje skal den give en fordel alene for visse virksomheder eller visse erhvervssektorer. For det fjerde skal den fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene (jf. dom af 29.9.2000, T-55/99, CETM mod Kommissionen, Sml., EU:T:2000:223, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis; jf. også i denne retning dom af 23.3.2006, Enirisorse, C-237/04, Sml., EU:C:2006:197, præmis 38 og 39 og den deri nævnte retspraksis).
31 Det fremgår ligeledes af fast retspraksis, at de betingelser, som en foranstaltning skal opfylde for at være omfattet af statsstøttebegrebet i artikel 107, stk. 1, TEUF, således ikke er opfyldt, hvis den begunstigede virksomhed kunne opnå den samme fordel som den, den opnåede ved hjælp af statsmidler, på vilkår, der svarer til normale markedsvilkår, idet denne vurdering for offentlige virksomheder i princippet skal ske under anvendelse af kriteriet om den private investor (jf. dom af 5.6.2012, Kommissionen mod EDF m.fl., C-124/10 P, Sml., EU:C:2012:318, præmis 78 og den deri nævnte retspraksis).
32 Ifølge retspraksis skal Kommissionen, når den undersøger anvendelsen af kriteriet om den private investor, altid gennemgå alle de relevante elementer i den omtvistede transaktion og dens sammenhæng (jf. dom af 13.9.2010, Grækenland mod Kommissionen, T-415/05, T-416/05 og T-423/05, Sml., EU:T:2010:386, præmis 172 og den deri nævnte retspraksis).
33 Ved anvendelsen af kriteriet om den private investor på flere på hinanden følgende statslige indgreb skal Kommissionen undersøge, om disse indgreb er så tæt forbundne, at det er umuligt at adskille dem fra hinanden, og at indgrebene derfor med henblik på anvendelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF skal betragtes som ét indgreb (jf. i denne retning dom Bouygues og Bouygues Télécom mod Kommissionen, nævnt ovenfor i præmis 27, EU:C:2013:175, præmis 103).
34 Undersøgelsen af, om flere på hinanden følgende statslige indgreb er adskillelige, skal foretages på baggrund af de kriterier, der er udviklet i retspraksis, herunder bl.a. indgrebenes kronologi og formål samt virksomhedens situation på tidspunktet for indgrebene (jf. i denne retning domme Bouygues og Bouygues Télécom mod Kommissionen, nævnt ovenfor i præmis 27, EU:C:2013:175, præmis 104, og BP Chemicals, nævnt ovenfor i præmis 26, EU:T:1998:199, præmis 170-178).
35 I øvrigt må det fremhæves, at Kommissionens vurdering af, om en foranstaltning opfylder kriteriet om den private kreditor, som opererer på markedsøkonomiske vilkår, indebærer en kompliceret økonomisk bedømmelse. Når Kommissionen vedtager en retsakt, der indebærer en sådan bedømmelse, råder den derfor over et vidt skøn, hvorfor domstolsprøvelsen må begrænses til en kontrol af, om procedure- og begrundelsesforskrifterne er overholdt, om der foreligger en retlig fejl, om de faktiske omstændigheder, som er lagt til grund, er materielt rigtige, om der foreligger en åbenbar fejl ved vurderingen af de faktiske omstændigheder, og om der er begået magtfordrejning. Navnlig kan Retten ikke sætte sit økonomiske skøn i stedet for det, som udstederen af beslutningen har anlagt (jf. dom Ryanair mod Kommissionen, EU:T:2008:585, nævnt i præmis 29 ovenfor, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis).
36 Det er på grundlag af disse principper, at der skal foretages en undersøgelse af det hovedargument, som er fremført inden for rammerne af det første anbringendes andet led, hvorved Den Franske Republik har foreholdt Kommissionen ikke at have undersøgt alle de relevante faktiske og retlige forhold ved vurderingen af den omstændighed, at de til fordel for SeaFrance vedtagne foranstaltninger er uadskillelige, herunder navnlig de rentesatser og den sikkerhed, der er knyttet til de pågældende lån. Den Franske Republik har således foreholdt Kommissionen i den anfægtede afgørelse at have lagt til grund, at de pågældende lån, eftersom de havde samme formål som rekapitaliseringen af SeaFrance, og eftersom de blev givet samtidigt med denne rekapitalisering, selv om SeaFrances situation var uændret, var lån, der var uadskillelige fra redningsstøtten og rekapitaliseringen, og dermed for at have lagt til grund, at disse lån ikke blev ydet af en privat investor.
37 Undersøgelsen af, om dette argument er berettiget, består af to faser. Det skal for det første undersøges, om Kommissionen med rette konkluderede, at de pågældende lån var uadskillelige fra redningsstøtten og rekapitaliseringen og derfor ikke kunne betragtes som autonome foranstaltninger i forhold til kriteriet om den private investor. Det skal med andre ord undersøges, om Kommissionen korrekt har fastlagt, hvilken genstand den agtede at anvende dette kriterium på. Det skal for det andet undersøges, om Kommissionen korrekt har anvendt kriteriet om den private investor på de foranstaltninger, der er omfattet af den anfægtede afgørelse.
38 Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen med rette konkluderede, at de pågældende lån var uadskillelige fra redningsstøtten og rekapitaliseringen, bemærkes for det første, at Kommissionen i 129. betragtning til den anfægtede afgørelse ved besvarelsen af de franske myndigheders argumenter om, at de pågældende lån blev givet på markedsbetingelser og dermed var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, anførte følgende:
»[…] I den foreliggende sag har SNCF tidligere ydet støtte til SeaFrance, bl.a. i form af redningsstøtte, og forventer at give ny støtte, nemlig rekapitaliseringen. Formålet med lånene er det samme som med de øvrige støtteforanstaltninger, nemlig at redde og omstrukturere SeaFrance. De vil blive givet på et tidspunkt, hvor SeaFrance er en kriseramt virksomhed, og samtidig med støtten til rekapitaliseringen. Dette er indlysende for lånet på 99,7 mio. EUR, der ligesom rekapitaliseringen har til formål at gøre det muligt for SeaFrance at opfylde sit behov for driftskapital. […] [D]et gælder [dog] også for lånet på [fortroligt] mio. EUR, der skal bruges til at refinansiere og tilbagekøbe leasingkontrakten vedrørende skibet Molière tidligere end planlagt. Finansieringen af produktionsmidlerne, her skibet, hænger tæt sammen med SeaFrances daglige aktivitet. Med refinansieringen og det førtidige tilbagekøb af leasingkontrakten vil SeaFrance mindske sine driftsomkostninger, hvilket er en del af omstruktureringen af virksomheden. Lånet på [fortroligt] mio. EUR skal derfor opfattes som et led i omstruktureringen af SeaFrance.«
39 Dernæst henviste Kommissionen i 130.-132. betragtning til de i dom BP Chemicals, nævnt i præmis 26 ovenfor, udmøntede regler (EU:T:1998:199).
40 Endelig undersøgte Kommissionen i 133. betragtning spørgsmålet om, hvorvidt rekapitaliseringen udgjorde en statsstøtte, og fandt, at »[e]ftersom de to lån har samme formål som rekapitaliseringen, nemlig at finansiere omkostningerne ved omstruktureringen, da virksomhedens økonomiske situation er uændret (kriseramt), og da lånene gives samtidigt med rekapitaliseringen, [kunne] disse lån ikke med rimelighed betragtes isoleret fra redningsstøtten og rekapitaliseringen«.
41 Denne begrundelse synes ganske vist at være kortfattet. Det må dog for det første fastslås, at Kommissionens konstateringer om foranstaltningernes kronologi og formål samt SeaFrances situation på tidspunktet for indgrebene ikke er behæftet med urigtige skøn.
42 Hvad således angår foranstaltningernes kronologi er det ubestridt mellem parterne, at de pågældende lån var samtidige med rekapitaliseringen, og at disse tre foranstaltninger var omfattet af den samme omstruktureringsplan, som blev forelagt Kommissionen til bedømmelse seks måneder efter gennemførelsen af redningsstøtten.
43 Hvad angår situationen for det støttemodtagende selskab er det ligeledes ubestridt mellem parterne, at SeaFrance siden 2008 havde været i store finansielle vanskeligheder, hvilket den 30. juni 2010, dvs. inden anmeldelsen af redningsstøtten, førte til indledningen af en betalingsstandsning vedrørende dette selskab. Betalingsstandsningen blev holdt åben, indtil der blev indledt en retslig likvidationsprocedure efter vedtagelsen af den anfægtede afgørelse (jf. præmis 4, 5 og 7 ovenfor). SeaFrances store økonomiske vanskeligheder forelå såvel på det tidspunkt, hvor selskabet modtog redningsstøtten, som da SNCF planlagde at gennemføre de tre øvrige i omstruktureringsplanen fastsatte foranstaltninger til fordel for selskabet.
44 Med hensyn til foranstaltningernes formål ligger det fast, at lånet på 99,7 mio. EUR havde det samme formål som rekapitaliseringen, nemlig finansieringen af omstruktureringen. Hvad angår lånet på [fortroligt] mio. EUR bør Den Franske Republiks argument om, at dette lån havde et økonomisk formål, dvs. at sikre et aktiv gennem en førtidig udnyttelse af købsoptionen på fartøjet Molière, og at lånet derfor havde et andet formål end rekapitaliseringen, forkastes. Kommissionen har således med rette konkluderet, at dette lån skulle opfattes som et led i omstruktureringen af SeaFrance, for så vidt som det skulle anvendes til at refinansiere og tilbagekøbe leasingkontrakten vedrørende skibet Molière tidligere end planlagt og således havde til formål at mindske driftsomkostningerne i forbindelse med finansieringen af produktionsmidlerne. Det er endvidere med rette, at Kommissionen i svarskriftet har anført, at mens den har gjort gældende, at det eneste formål med dette lån var, at det trådte i stedet for en ikke-balanceført forpligtelse i forbindelse med lejebeløb, som skyldtes af SeaFrance i medfør af leasingkontrakten, har Den Franske Republik ikke fremlagt noget forhold, der kan godtgøre, at SNCF allerede inden lånet var direkte udsat og skulle betale disse lejebeløb.
45 Dernæst underbygger en række omstændigheder, som Kommissionen har nævnt i den anfægtede afgørelse, og som udgør en del af den sammenhæng, hvori omstruktureringen af SeaFrance indgår, under alle omstændigheder konklusionen om, at de pågældende lån skulle vurderes i sammenhæng med redningsstøtten og rekapitaliseringen i forhold til kriteriet om den private investor.
46 I denne henseende fremgår det for det første af den anfægtede afgørelse, at de franske myndigheder, efter at SNCF havde ydet SeaFrance et lån på [fortroligt] mio. EUR, som af Kommissionen blev godkendt som redningsstøtte, den 18. februar 2011 fremlagde SeaFrances oprindelige omstruktureringsplan (1., 2. og 24. betragtning til den anfægtede afgørelse). Denne plan, som kun omfatter en samlet støtteforanstaltning, nemlig en udvidelse af SeaFrances kapital på 223 mio. EUR, tegnet fuldt ud af SNCF, blev kritiseret af Kommissionen i afgørelsen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure med den begrundelse, at SeaFrances egetbidrag til finansieringen af omstruktureringen var for lavt og usikkert (4., 24. og 149. betragtning til den anfægtede afgørelse). Det fremgår også af den anfægtede afgørelse, at de franske myndigheder for at besvare denne kritik fremlagde en ændret omstruktureringsplan den 12. september 2011 således, at den oprindeligt fastsatte kapitaludvidelse, der skulle tegnes af SNCF Participations, blev nedsat til 166,3 mio. EUR, og at denne nedsættelse blev udlignet af et lån på 99,7 mio. EUR fra SNCF til finansiering af omstruktureringen af SeaFrance som en del af virksomhedens egetbidrag (24., 27., 28. og 150. betragtning til den anfægtede afgørelse). Ydelsen af de pågældende lån, især lånet på 99,7 mio. EUR, fremgår således som resultatet af en ændring af den oprindeligt fastsatte samlede støtteforanstaltning.
47 For det andet fremgår det af den anfægtede afgørelse, at SNCF, der optrådte i sin dobbelte egenskab af leverandør af den støtte og yder af de tilskud, der indgik som en del af egetbidraget, var den eneste, som sikrede SeaFrance de nødvendige midler for at finansiere omstruktureringen. Ingen privat investor uden for SNCF-koncernen handlede nemlig sammen med koncernen i forbindelse med denne transaktion. Kommissionen har i denne forbindelse også anført, at de franske myndigheder trods gentagne forespørgsler fra Kommissionen ikke har givet et eksempel på et tilbud fra en uafhængig finansieringsorganisation (138. betragtning til den anfægtede afgørelse).
48 Rammerne for omstruktureringen af SeaFrance, især udviklingen i omstruktureringsplanen, viser således, at de franske myndigheder for at imødegå SeaFrances meget begrænsede egetbidrag til finansieringen af virksomhedens omstrukturering i stedet for at finde en investor eller en ekstern kreditor – eller i mangel af at finde en sådan – foreslog en løsning, hvor det alene var SNCF, som tilvejebragte stort set hele dette egetbidrag (99,7 mio. EUR ud af et samlet beløb for egetbidraget på [fortroligt] mio. EUR; jf. 150. betragtning til den anfægtede afgørelse og præmis 62 og 79 nedenfor) ved at optræde, som om den var en ekstern kreditor. En sådan løsning, der bygger på en simpel ændring af den oprindeligt fastsatte støtteforanstaltning og en overlapning af SNCF’s status, der på den ene side gennem SNCF Participations handlede som en offentlig enhed, der leverer støtten, og på den anden side som påstået investor – der samtidig er privat eneinvestor, som griber ind i redningen og omstruktureringen af SeaFrance – kan ikke tages til følge, da den hindrer anvendelsen af de regler om egetbidrag, der er fastsat i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte.
49 Endelig udgør de til de pågældende lån knyttede rentesatser og sikkerheden i modsætning til, hvad Den Franske Republik har anført, ikke en del af de relevante forhold, som Kommissionen skulle tage i betragtning ved undersøgelsen af spørgsmålet om, hvorvidt disse lån var uadskillelige fra omstruktureringen og redningsstøtten. Undersøgelsen af betingelserne for ydelse af de pågældende lån er således omfattet af bedømmelsen af, om disse lån er rentable, dvs. anvendelsen af kriteriet om den private investor. Til gengæld har undersøgelsen af de pågældende låns uadskillelighed til formål at fastslå, om kriteriet om den private investor skal anvendes på disse lån, der kan betragtes som en selvstændig investering, eller på samtlige de af den anfægtede afgørelse omfattede foranstaltninger, der kan betragtes som en helhed. Denne undersøgelse udgør dermed et trin, som går forud for anvendelsen af kriteriet om den private investor.
50 Tilsvarende fremgår det af den retspraksis, der er nævnt i præmis 33 ovenfor, at de formelle forskelle mellem et lån og en rekapitalisering i modsætning til det af Den Franske Republik anførte ikke er til hinder for at antage, at disse foranstaltninger er uadskillelige. Det afgørende er således ikke, hvilken udformning de pågældende statslige foranstaltninger har, men derimod den omstændighed, at disse indgreb, henset til bl.a. deres kronologi og formål samt virksomhedens situation på tidspunktet for indgrebene, er så tæt forbundne, at det er umuligt at adskille dem fra hinanden.
51 Hvad for det andet angår anvendelsen af kriteriet om den private investor på de foranstaltninger, som er genstand for den anfægtede afgørelse, skal det bemærkes, at Kommissionen i 133. og 134. betragtning til den anfægtede afgørelse har anført følgende:
»133) Frankrig bestrider ikke, at rekapitaliseringen udgør statsstøtte, for landet har ingen udsigt til at få et afkast, der svarer til det afkast, en privat investor ville have krævet. Dette fremgår også af tabellen i betragtning 35, der viser finansieringsbehovet for perioden 2011-2017. Virksomheden vil ikke kunne udbetale overskud i denne periode. I lyset af de betragtelige udgifter til betaling af [de pågældende låns] renter og hovedstol […] og den lave rentabilitet i henhold til omstruktureringsplanen vil denne situation sandsynligvis fortsætte efter 2017, og indtil lånene er fuldt indfriet i 2023. Men en privat investor i et klassisk erhverv som søtransport ville ikke acceptere slet ikke at få noget afkast af en investering på 166,3 mio. EUR i en periode på 12 år. […]
134) Samlet set er afkastet af redningsstøtten, rekapitaliseringen og de to lån mindre end det afkast, en privat investor under markedsøkonomiske vilkår ville have krævet. Som sagt kan SNCF ikke forvente et afkast af rekapitaliseringen før 2023 […]«
52 Det må konstateres, at analysen af det afkast, som kunne forventes af de foranstaltninger, der er omfattet af den anfægtede afgørelse, og som er gengivet i 133. og 134. betragtning til den anfægtede afgørelse, er kortfattet og vedrører rekapitaliseringen.
53 For det første har Kommissionen imidlertid med rette anvendt kriteriet om den private investor på den uadskillelige helhed af foranstaltninger, bestående af de pågældende lån, rekapitaliseringen og redningsstøtten. Ved at tage hensyn til den indflydelse, som en betaling af renterne og tilbagebetalingen af de pågældende lån havde på rekapitaliseringens rentabilitet, foretog Kommissionen således en samlet analyse af det afkast, som SNCF som en privat eneinvestor kunne forvente af de foranstaltninger, som er gennemført eller planlagt i forbindelse med redningen og omstruktureringen af SeaFrance, vurderet som en helhed. Kommissionen kunne således uden at anlægge et åbenbart urigtigt skøn konkludere, at det samlede forventede afkast af denne uadskillelige helhed af foranstaltninger ikke svarede til et afkast, som en privat investor kunne forvente, uden at skulle gennemføre en tilbundsgående analyse af spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at yde hvert af de pågældende lån var i overensstemmelse med markedsvilkårene.
54 For det andet underbygger de elementer i rammerne for omstruktureringen af SeaFrance, som er nævnt i præmis 46 og 47 ovenfor, af de grunde, der er anført i præmis 48 ovenfor, konklusionen om, at en privat investor under markedsøkonomiske vilkår ikke ville have tilvejebragt SeaFrance alle de af den anfægtede afgørelse omfattede foranstaltninger, som blev tilvejebragt af SNCF.
55 Det følger af det ovenstående, at Kommissionen i overensstemmelse med den i præmis 32 ovenfor nævnte retspraksis har undersøgt den samlede kontekst for ydelsen af de pågældende lån til SeaFrance. Det fremgår ligeledes heraf, at Kommissionen i modsætning til, hvad Den Franske Republik har anført, ikke har lagt til grund, men godtgjort, at de pågældende lån – henset til formålet, de pågældende låns kronologi og den støttemodtagende virksomheds situation, samtidig med at der tages hensyn til de andre relevante oplysninger i sagsakterne, såsom udviklingen i omstruktureringsplanen, overlapningen af SNCF’s rolle og manglen på en privat investor uden for SNCF-koncernen – med rimelighed kunne adskilles fra rekapitaliseringen af SeaFrance og åbningen af et likviditetslån med hensyn til virksomheden i form af redningsstøtten, og dermed betragtes som en selvstændig investering i forhold til kriteriet om den private investor.
56 Det følger ligeledes af det ovenstående, at den franske stat ved, gennem SNCF, at stille de pågældende lån til rådighed for SeaFrance sammen med rekapitaliseringen og redningsstøtten gav SeaFrance en fordel, som denne ikke havde kunnet opnå på normale markedsvilkår. Det er derfor med rette, at Kommissionen i 142. betragtning til den anfægtede afgørelse kvalificerede disse lån som statsstøtte.
57 Den Franske Republis argumenter, der er støttet på Kommissionens tidligere praksis, kan ikke rejse tvivl om denne konklusion.
58 Ifølge retspraksis skal spørgsmålet om, hvorvidt en bestemt foranstaltning er statsstøtte, således udelukkende bedømmes på grundlag af artikel 107, stk. 1, EF, og ikke på grundlag af Kommissionens påståede hidtidige beslutningspraksis (dom af 15.11.2011, Kommissionen mod Government of Gibraltar og Det Forenede Kongerige, C-106/09 P og C-107/09 P, Sml., EU:C:2011:732, præmis 136). Det er i øvrigt særdeles vanskeligt at basere sig på Kommissionens tidligere praksis på området for rednings- og omstruktureringsstøtte, hvor vurderingen af hver enkelt sag i høj grad afhænger af den enkelte støttemodtagers individuelle finansielle situation, den generelle økonomiske situation i den sektor, som støttemodtageren opererer inden for, og de lovgivningsmæssige rammer, hvori støttemodtageren udvikler sig.
59 Det følger heraf, at Den Franske Republik ikke kan basere sig på Kommissionens tidligere praksis for at godtgøre, at Kommissionen begik en fejl ved vurderingen af forekomsten af en statsstøtte i det foreliggende tilfælde.
60 Realitetsbehandlingen af disse argumenter, som gengives nedenfor, gør det under alle omstændigheder ikke muligt at påvise nogen fejl i den anfægtede afgørelse.
61 Dels har Den Franske Republik gjort gældende, at Kommissionens tidligere praksis ikke begrunder en generalisering af løsningen i dom BP Chemicals, nævnt i præmis 26 ovenfor (EU:T:1998:199). I afgørelse af 26. maj 2010 om omstruktureringsstøtte til SNCB’s godstransport (nr. 726/2009) (herefter »SNCB gods-afgørelsen«), der involverer et moderselskab, som ydede støtten under omstændigheder, som minder om de i den anfægtede afgørelse foreliggende, foretog Kommissionen ikke en samlet analyse af støtteforanstaltningerne, men erkendte til gengæld, at et lån fra SNCB til sit nye datterselskab, som blev oprettet i forbindelse med omstruktureringen af godsaktiviteterne sammen med SNCB’s forhøjelse af dette datterselskabs kapital, blev ydet på markedsvilkår. Dette lån udgjorde derfor ikke en statsstøtte og kunne tages i betragtning i forbindelse med dette datterselskabs egetbidrag til omstruktureringen. Denne forskel i analysen af lignende sager, som ikke kan forklares ved forskellene i de gældende retlige rammer, er i strid med retssikkerhedsprincippet, princippet om god forvaltningsskik og ligebehandlingsprincippet.
62 Det må konstateres, at Den Franske Republik med sit argument, der er baseret på SNCB gods-afgørelsen, i det væsentlige foreholdt Kommissionen, at den i den anfægtede afgørelse har nægtet, at lånet på 99,7 mio. EUR fra SNCF til SeaFrance kan udgøre en del af SeaFrances egetbidrag til finansieringen af virksomhedens omstrukturering, når Kommissionen i SNCB gods-afgørelsen fandt, at et lån, som SNCB havde ydet sit datterselskab – da det blev ydet på markedsvilkår – ikke var en statsstøtte og kunne være omfattet af denne filials egetbidrag med henblik på dækning af finansieringen af omstruktureringen.
63 I denne henseende bemærkes først og fremmest, at bortset fra, at omstruktureringen af SNCB’s godsaktiviteter til forskel fra omstruktureringen af SeaFrance ikke blev foretaget på baggrund af redningen af en virksomhed i vanskeligheder, men på baggrund af en omfattende plan for industriel og handelsmæssig omstrukturering af sektoren, er der en væsentlig forskel ved de gældende retsforskrifter. Omstruktureringen af SNCB’s godsaktiviteter var således omfattet af Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte til jernbaneselskaber (EUT 2008 C 184, s. 13). Disse retningslinjer udgør et særligt regelsæt for jernbanetransport, der er en undtagelse fra rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte, bl.a. med hensyn til størrelsen af støttemodtagerens egetbidrag. I henhold til disse retningslinjers punkt 82 kan Kommissionen godkende mindre bidrag end dem, der er fastsat i rammebestemmelserne om statsstøtte til omstrukturering. Det er på dette grundlag, at Kommissionen godkendte et egetbidrag fra SNCB’s godsdatterselskab på et niveau mellem 15% og 25% af finansieringsbehovet i forbindelse med omstruktureringen (jf. 246.-249. betragtning til SNCB gods-afgørelsen). Dernæst fremgår det – selv om Kommissionen i SNCB gods-afgørelsen medgav, at en del af egetbidraget fra SNCB’s godsdatterselskab udgøres af et lån fra SNCB, som blev ydet på markedsvilkår – af 113. betragtning til denne afgørelse, at dette selskab for at dække finansieringsbehovet i forbindelse med omstruktureringen også måtte oprette et eksternt lån på 50 mio. EUR hos et kreditinstitut. Til forskel fra SeaFrances omstruktureringsplan indebar planen for omstruktureringen af SNCB’s godsaktiviteter således deltagelse af aktører uden for SNCB-koncernen. Endelig udgjorde størrelsen af det lån, som SNCB skulle yde sit godsdatterselskab, en forholdsvis begrænset del af egetbidraget. Dette lån var således på 25 mio. EUR, og det samlede beløb for godsdatterselskabets egetbidrag var på 135 mio. EUR ud af en samlet udgift på 490 mio. EUR (jf. 248. betragtning til SNCB gods-afgørelsen). Ifølge SeaFrances ændrede omstruktureringsplan udgjorde lånet på 99,7 mio. EUR derimod mellem 85 og 90% af SeaFrances egetbidrag til finansieringen af virksomhedens omstrukturering, da den samlede størrelse af dette bidrag var på [fortroligt] mio. EUR ud af de samlede omstruktureringsomkostninger på [fortroligt] mio. EUR (jf. 35. og 150. betragtning til den anfægtede afgørelse).
64 Det følger af disse bemærkninger, at de forhold, som Kommissionen vurderede i SNCB gods-afgørelsen og den anfægtede afgørelse, i modsætning til, hvad Den Franske Republik har anført, ikke var sammenlignelige. En påstået forskel i deres analyse kan herefter ikke anses for at være i strid med retssikkerhedsprincippet, princippet om god forvaltningsskik og ligebehandlingsprincippet.
65 Desuden har Den Franske Republik gjort gældende, at Kommissionen i sine tidligere beslutninger sondrede mellem forskellige foranstaltninger, som blev meddelt på samme tid, og isolerede dem fra hinanden med henblik på anvendelsen af kriteriet om den private investor. Sagsøgeren har i denne henseende påberåbt sig Kommissionens beslutning 2009/613/EF af 8. april 2009 om Det Forenede Kongeriges foranstaltninger C 7/07 (ex NN 82/06 og NN 83/06) til fordel for Royal Mail (EUT L 210, s. 16, herefter »Royal Mail-beslutningen«), hvori Kommissionen sondrede mellem forskellige støtteforanstaltninger til fordel for Royal Mail med henvisning til, at de forfulgte forskellige formål, og Kommissionens beslutning 2009/973/EF af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (EUT L 345, s. 28, herefter »Combus-beslutningen«), hvori Kommissionen konkluderede, at de to i maj 1999 og januar 2001 foretagne kapitaltilførsler skulle vurderes som to selvstændige foranstaltninger, mens den regering, som leverede støtten, havde fundet, at disse foranstaltninger havde det samme formål, nemlig omstruktureringen og rekapitaliseringen af Combus med henblik på dens privatisering.
66 Selv om Kommissionen med hensyn til Royal Mail-beslutningen, trods den af Det Forenede Kongerige fremførte argumentation, deri fastslog, at der med henblik på disses vurdering på grundlag af kriteriet om den private investor skulle sondres mellem de af Det Forenede Kongerige vedtagne foranstaltninger over for Royal Mail i 2007, nemlig en ændring af lånefaciliteterne, en foranstaltning vedrørende medarbejderne i Royal Mails pensionsordning og et aktionærlån, fremgår det af 101. og 102. betragtning til denne beslutning, at denne konklusion var baseret på en indgående undersøgelse af karakteren, formålene og den tidsmæssige rækkefølge af disse foranstaltninger, som blev foretaget i denne beslutnings punkt 5.2, 5.3 og 5.4. Efter at have foretaget denne undersøgelse konkluderede Kommissionen, at lånefaciliteterne fra 2007 var en videreførelse af de foranstaltninger, der allerede blev stillet til rådighed i 2003, mens foranstaltningen vedrørende pensionsordningen blev indført i 2007. På grund af de særlige forhold ved støtten med hensyn til finansieringen af pensionsordningerne var denne foranstaltning endvidere ikke omfattet af de regler, der gælder for omstruktureringsstøtte. Med hensyn til aktionærlånet fastslog Kommissionen, at det var blevet indrømmet senere end de andre foranstaltninger og havde et andet formål.
67 Hvad angår Combus-beslutningen er det tilstrækkeligt at bemærke, at Kommissionen i denne beslutning forkastede Kongeriget Danmarks argumentation om, at de to kapitalindskud, der blev foretaget i 1999 og 2001 til fordel for Combus, udgjorde én støtteforanstaltning og skulle vurderes samlet, i første række under henvisning til, at den første af disse kapitalindskud, da den ikke var blevet anmeldt til Kommissionen og ikke var omfattet af en omstruktureringsplan i overensstemmelse med de på det relevante tidspunkt gældende regler, skulle betragtes som en ulovlig støtte, som er uforenelig med det indre marked (jf. 287., 318. og 328. betragtning til denne beslutning).
68 Gennemgangen af de afgørelser, som Den Franske Republik har påberåbt sig, viser således blot, at både den omstændighed, at Kommissionen ikke anvendte det ræsonnement, der er baseret på dom BP Chemicals, nævnt i præmis 26 ovenfor (EU:T:1998:199), i SNCB gods-afgørelsen, og den omstændighed, at den i Royal Mail-beslutningen og Combus-beslutningen afviste Det Forenede Kongerige og Kongeriget Danmarks argumentation på grundlag af dette ræsonnement og valgte at sondre mellem disse foranstaltninger i de pågældende beslutninger med henblik på undersøgelsen heraf, beror på de særlige omstændigheder i hver af disse beslutninger, som ikke kan sammenlignes med omstændighederne i den foreliggende sag.
69 Det følger af alle de ovenstående betragtninger, at det første anbringende bør forkastes.
Det andet anbringende om en tilsidesættelse af begrebet statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen med urette fandt, at de franske myndigheder ikke har påvist, at de pågældende lån – vurderet isoleret – blev ydet til en markedsrente
70 Med det andet anbringende har Den Franske Republik i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen med urette fandt, at de pågældende lån isoleret vurderet ikke blev ydet til en markedsrente. De argumenter, der er fremført i forbindelse med dette anbringende, er baseret på den påstand, at et lån ydet af en offentlig myndighed, som overholder den sats, som Kommissionen har fastsat i sin meddelelse af 19. januar 2008 om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EUT 2008 C 14, s. 6, herefter »meddelelsen om referencesatser«), bør betragtes som et lån, der blev ydet til en markedsrente. Et sådant lån skaber derfor ikke nogen fordel for modtageren og kan ikke kvalificeres som statsstøtte.
71 Dette anbringende omfatter to led, hvorved Den Franske Republik har foreholdt Kommissionen dels at have afvist at anvende meddelelsen om referencesatser, dels med urette at have fastslået, at lånerenten for at være i overensstemmelse med markedet skal ligge på ca. 14%.
72 I denne henseende skal det præciseres, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse for fuldstændighedens skyld foretog en særskilt vurdering af de pågældende lån med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt rentesatsen for disse lån var i overensstemmelse med markedsrenten. Efter i 134. betragtning til den anfægtede afgørelse at have konkluderet, at lånene udgjorde en statsstøtte, for så vidt som de, vurderet sammen med rekapitaliseringen og redningsstøtten, ikke genererede det afkast for SNCF, som en privat investor under markedsøkonomiske vilkår ville have krævet, anførte Kommissionen i den samme betragtning, at »[s]elv om afkastet af hvert enkelt lån svarede til markedsvilkår, hvilket ikke er tilfældet, ville dette ikke være nok til, at foranstaltningerne samlet set var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip«. Kommissionen undersøgte dernæst i 135.-141. betragtning til den anfægtede afgørelse spørgsmålet om, hvilken sats de pågældende lån isoleret vurderet skulle ydes til for at være i overensstemmelse med normale markedsvilkår. Efter at have foretaget denne undersøgelse konkluderede Kommissionen, at denne sats skulle ligge på ca. 14%, som overskrider den af de franske myndigheder foreslåede sats på 8,5%.
73 Det fremgår af retspraksis, at såfremt visse dele af begrundelsen for en beslutning i sig selv i tilstrækkelig grad begrunder denne, er det under alle omstændigheder uden betydning for beslutningens konklusion, at andre dele af begrundelsen måtte være behæftet med fejl. Det er i øvrigt fast retspraksis, at et anbringende, som ikke kan medføre den annullation, som sagsøgeren har nedlagt påstand om, selv hvis det bygger på et rigtigt grundlag, skal forkastes som irrelevant (jf. kendelse af 26.2.2013, Castiglioni mod Kommissionen, T-591/10, EU:T:2013:94, præmis 44 og 45 og den deri nævnte retspraksis). I det foreliggende tilfælde følger det af præmis 55 og 56 ovenfor, at Kommissionen med rette konkluderede, at de pågældende lån var uadskillelige fra redningsstøtten og rekapitaliseringen, og at disse foranstaltninger samlet udgjorde statsstøtte. Eventuelle fejl, som Kommissionen måtte have begået ved den isolerede vurdering af de pågældende lån, kan derfor ikke påvirke den anfægtede afgørelses lovlighed. Den Franske Republiks andet anbringende skal derfor forkastes som irrelevant, uden at det er fornødent at tage stilling til formaliteten vedrørende det af Kommissionen under retsmødet fremlagte dokument (jf. præmis 18 ovenfor).
Det tredje anbringende om retlige fejl og en urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder, idet Kommissionen fandt, at omstruktureringsstøtten var uforenelig med artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, fortolket i lyset af rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte
74 Med det tredje anbringende har Den Franske Republik i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen begik retlige fejl og foretog en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder ved vurderingen af foreneligheden af støtten til omstruktureringen af SeaFrance med det indre marked, for så vidt som den fastslog, at det i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte fastsatte krav om et reelt egetbidrag, som ikke må indeholde støtte, og som skal være så stort som muligt, ikke var opfyldt.
75 Der skal i denne henseende henvises til reglerne for egetbidrag i punkt 7, 43 og 44 i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte.
76 Indledningsvis fremgår det af punkt 7 i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte, at »[s]om led i […] [revisionen af rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte] vil det være hensigtsmæssigt mere utvetydigt at fastslå det princip, at [støttemodtagerens bidrag til omstruktureringen] skal være et reelt bidrag og ikke må indeholde støtte[; s]tøttemodtagerens bidrag tjener to formål: På den ene side vil det kunne bidrage til at påvise, at markederne (ejere, kreditorer) har tillid til, at virksomheden kan blive levedygtig igen inden for et forholdsvis kort tidsrum[; p]å den anden side vil det sikre, at omstruktureringsstøtten begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at genskabe virksomhedens levedygtighed, samtidig med at fordrejningen af konkurrencen begrænses«.
77 Dernæst hedder det i punkt 43 i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte, at »[s]tøttebeløbet og støtteintensiteten skal begrænses til det absolutte minimum af de omstruktureringsomkostninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre omstruktureringen under hensyn til virksomhedens, aktionærernes eller den pågældende koncerns finansielle ressourcer [...; s]tøttemodtagerne skal selv yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen med egne midler, herunder ved afhændelse af aktiver, som ikke er nødvendige for virksomhedens overlevelse, eller ved ekstern finansiering på markedsvilkår; [e]t sådant bidrag er udtryk for, at markederne har tillid til, at virksomheden igen kan blive rentabel[; b]idraget skal være et reelt bidrag, dvs. et faktisk bidrag, hvilket udelukker forventede fremtidige gevinster såsom cashflow, og det skal være så stort som muligt«.
78 Endelig fastsætter punkt 44 i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte tærskler for det krævede egetbidrag, som for store virksomheders vedkommende er 50% af finansieringsbehovet i forbindelse med omstruktureringen. Det hedder endvidere, at Kommissionen under ekstraordinære omstændigheder kan acceptere et mindre bidrag fra virksomheden selv.
79 I det foreliggende tilfælde anførte Kommissionen i 150. betragtning til den anfægtede afgørelse, at SeaFrances egetbidrag til omstruktureringen ifølge den ændrede omstruktureringsplan var på [fortroligt] mio. EUR og bestod af et lån på 99,7 mio. EUR, og af provenuet af salget af tre fartøjer på [fortroligt] mio. EUR. Kommissionen udelukkede lånet på 99,7 mio. EUR fra dette egetbidrag ud fra to hensyn.
80 For det første anførte den i 158. og 160. betragtning til den anfægtede afgørelse, at lånet på 99,7 mio. EUR ligesom lånet på [fortroligt] mio. EUR udgjorde en statsstøtte og derfor ikke kan betragtes som en del af egetbidraget, som ikke må indeholde statsstøtte.
81 For det andet anførte Kommissionen i 161. og 163. betragtning til den anfægtede afgørelse, at egetbidraget ifølge punkt 7 og 43 i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte skal være udtryk for, at markederne har tillid til, at den omstruktureringsstøttemodtagende virksomhed igen kan blive rentabel. I det foreliggende tilfælde kunne dette formål på grund af sammenfaldet mellem den myndighed, der ydede lånet, og støttemodtagerens moderselskab, idet det er et og samme selskab, nemlig SNCF, og de pågældende foranstaltningers samtidighed imidlertid ikke respekteres, fordi der ikke foreligger et reelt egetbidrag fra en investor eller en långiver, der ikke er SNCF. Den adfærd, som er udvist af den myndighed, som yder støtten, er ifølge Kommissionen ikke et udtryk for, at markederne har tillid til, at modtageren igen kan blive rentabel.
82 Kommissionen konkluderede på grundlag heraf i 165. betragtning til den anfægtede afgørelse, at SeaFrances egetbidrag, som ikke må indeholde statsstøtte, var på [fortroligt] mio. EUR, dvs. under [fortroligt]% af omkostningerne ved omstruktureringen, og at det var utilstrækkeligt ifølge punkt 44 i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte.
83 I denne henseende har Den Franske Republik først og fremmest gjort gældende, at lånet på 99,7 mio. EUR ikke udgør en statsstøtte, og hævdet, at Kommissionen med urette har udelukket dette lån fra SeaFrances egetbidrag.
84 Den Franske Republik har dernæst gjort gældende, at det for at opfylde de i Kommissionens rammebestemmelser fastsatte betingelser er tilstrækkeligt at godtgøre, at den finansiering, der betragtes som et egetbidrag, er reel, så stor som mulig og ikke indeholder støtte. Ifølge Den Franske Republik har Kommissionen ved at hævde, at egetbidraget fortsat skal godtgøre, at markederne har tillid til, at støttemodtageren igen kan blive rentabel, ophøjet denne tillid til en særskilt og yderligere betingelse til den, som vedrører det forhold, at egetbidraget ikke indeholder støtte, og dermed tilsidesat begrebet om egetbidrag.
85 Den Franske Republik har endelig gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat begrebet om egetbidrag ved i 161., 163. og 164. betragtning til den anfægtede afgørelse at hævde, at SNCF’s finansiering af SeaFrances omstrukturering ikke kan godtgøre, at markederne har tillid til, at SeaFrance igen kan blive rentabel, især på grund af sammenfaldet mellem den myndighed, der leverede støtten, og støttemodtagerens finansierende moderselskab, idet det er et og samme selskab.
86 Det fremgår af analysen af det første anbringende, at Kommissionen med rette konkluderede, at de pågældende lån, sammenholdt med rekapitaliseringen og redningsstøtten, udgjorde statsstøtte. Det må følgelig fastslås, at Kommissionen med rette udelukkede lånet på 99,7 mio. EUR fra SeaFrances egetbidrag, uden at det er fornødent at undersøge Den Franske Republiks øvrige argumenter.
87 Endelig har Den Franske Republik gjort gældende, at Kommissionen i 166. betragtning til den anfægtede afgørelse med urette bemærkede, at de franske myndigheder hverken havde påberåbt sig bestemmelsen om ekstraordinære omstændigheder i punkt 44 i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte eller fremlagt det mindste bevis for, at der består en sådan ekstraordinær situation.
88 Dette argument må forkastes. De franske myndigheder henviste ganske vist kort i anmeldelsen af 18. februar 2011 og i deres skrivelse af 12. september 2011 til punkt 44 i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte, hvorefter Kommissionen under ekstraordinære omstændigheder og i tilfælde af særligt store problemer, som medlemsstaten skal kunne påvise, kan acceptere et mindre egetbidrag end 50%, der gælder for store virksomheder.
89 Det må dog fastslås, at de pågældende myndigheder med henblik på at begrunde anvendelsen af bestemmelsen om ekstraordinære omstændigheder i det nævnte punkt begrænsede sig til at bemærke for det første, at den økonomiske krise på markedet i Det Forenede Kongerige og stramningerne på de finansielle markeder medførte særligt store problemer for SeaFrance, for det andet at Kommissionen i SNCB gods-afgørelsen havde godkendt et egetbidrag på mellem 15% og 25%. Da den økonomiske krise og stramningen af de finansielle markeder imidlertid påvirker alle virksomheder, kan disse ikke kvalificeres som ekstraordinære omstændigheder i forhold til eller særligt store problemer for en enkelt virksomhed. Påberåbelsen af en præcedens vedrørende Kommissionens tidligere praksis kan heller ikke godtgøre forekomsten af ekstraordinære omstændigheder eller særligt store problemer for den virksomhed, der modtager omstruktureringsstøtte. Kommissionen kunne således konkludere, at de franske myndigheder ikke havde fremlagt det mindste bevis for, at der foreligger sådanne omstændigheder.
90 Det følger af det ovenstående, at det tredje anbringende må forkastes.
Det fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 345 TEUF
91 Med det fjerde anbringende har Den Franske Republik gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 345 TEUF, hvorefter de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne ikke berøres af denne traktat, og som ifølge retspraksis fastlægger et princip om ligebehandling mellem på den ene side de virksomheder, der helt eller delvis ejes af staten, og på den anden side de virksomheder, der ejes af privatpersoner.
92 Med det principale argument fremsat i forbindelse med dette anbringende har Den Franske Republik gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat dette ligebehandlingsprincip, idet det fremgår af den anfægtede afgørelse, at en virksomhed i vanskeligheder, som datterselskab til en offentlig virksomhed, for at have ret til at modtage omstruktureringsstøtte er forpligtet til at finde finansiering på markedet hos långivere uden for koncernen med henblik på at supplere den modtagne støtte. Under tilsvarende omstændigheder vil et datterselskab i en privat koncern for at finansiere sin omstrukturering imidlertid kunne støtte sig til en offentlig støtte og støtte fra sin aktionær, uden at det er nødvendigt at godtgøre fornuften i denne finansiering. Kommissionen havde således baseret sin beslutning på en formodning om manglende forenelighed af en offentlig aktionærs adfærd med markedet. Tilsidesættelsen af ligebehandlingsprincippet mellem offentlige virksomheder og private virksomheder fremgår af den anfægtede afgørelse som Kommissionens nægtelse af i den anfægtede afgørelse at tage hensyn til de væsentlige egenskaber ved de af SNCF foreslåede lån til gennemførelsen af kriteriet om den private investor. Det følger således af den anfægtede afgørelse, at en virksomhed som SeaFrance, som er 100% ejet af en offentlig virksomhed, ikke kan ydes et lån af sin eneste aktionær, hvis denne aktionær ligeledes gennemfører en rekapitalisering af denne virksomhed.
93 Dette anbringende fra Den Franske Republik følger af en urigtig fortolkning af ligebehandlingsprincippet mellem offentlige og private virksomheder og af en fejlvurdering af betydningen af kriteriet om den private investor ved anvendelsen af dette princip og må forkastes.
94 Det bemærkes, at kriteriet om den private investor udspringer af princippet om ligebehandling af den offentlige og private sektor, i henhold til hvilket kapital, som staten direkte eller indirekte indskyder i en virksomhed på vilkår, der svarer til normale markedsvilkår, ikke kan anses for statsstøtte (jf. dom af 12.12.1996, Air France mod Kommissionen, T-358/94, Sml., EU:T:1996:194, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis). Anvendelsen af dette kriterium gør det således muligt at hindre en forskelsbehandling, der består i, at en fordel givet til en virksomhed ved hjælp af statsmidler, men på markedsvilkår, betragtes som en statsstøtte blot på grund af midlernes oprindelse.
95 I det foreliggende tilfælde har Kommissionen ikke støttet sin beslutning på en formodning om manglende forenelighed af en offentlig aktionærs adfærd med markedet, men på en konstatering af, at de pågældende lån som følge af, at de stammer fra statsmidler, kunne udgøre en statsstøtte. For at undgå en automatisk kvalificering af disse lån som statsstøtte og dermed den af Den Franske Republik påståede tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet undersøgte Kommissionen lånene i lyset af kriteriet om den private investor. Kommissionen konstaterede således, at disse lån var uadskillelige fra de øvrige foranstaltninger, som den franske stat gennem SNCF havde gennemført eller planlagt til fordel for SeaFrance, og at de nævnte lån, vurderet sammen med disse foranstaltninger, ikke opfyldte kriteriet om den private investor.
96 Den omstændighed, at SeaFrance ikke kunne indrømmes et lån af sin eneste aktionær, idet denne aktionær ligeledes havde gennemført en rekapitalisering af denne virksomhed, er således ikke en følge af en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet mellem private og offentlige virksomheder, men en følge af en korrekt anvendelse af kriteriet om den private investor.
97 De andre argumenter, som Den Franske Republik har fremført i forbindelse med dette anbringende, kan heller ikke tages til følge.
98 For det første tilsidesatte Kommissionen efter Den Franske Republiks opfattelse ligebehandlingsprincippet mellem offentlige og private virksomheder, da den med henvisning til, at lånene på 99,7 mio. EUR og [fortroligt] mio. EUR ikke blev foreslået af en aktør uden for SNCF, anmodede de franske myndigheder om at give et eksempel på et tilbud fra en uafhængig finansieringsorganisation, indhente et tilbud eller et forslag til en sats fra en kommerciel bank, i stedet for på disse lån at anvende en sats, der følger anvendelsen af meddelelsen om referencesatser.
99 Dette argument godtgør på ingen måde, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet. Kommissionens anmodninger skal betragtes som rene kontrolundersøgelsesforanstaltninger af, at de pågældende lån svarer til kriteriet om den private investor, og som er gennemført i overensstemmelse med retspraksis, hvorefter Kommissionen, når det viser sig, at kriteriet om den private investor kan finde anvendelse, er forpligtet til at anmode den pågældende medlemsstat om at give den alle relevante oplysninger, som sætter den i stand til at undersøge, om betingelserne for anvendelighed og anvendelse af dette kriterium er opfyldt (jf. i denne retning dom Kommissionen mod EDF m.fl., nævnt i præmis 31 ovenfor, EU:C:2012:318, præmis 104).
100 For det andet foreholdes Kommissionen at have tilsidesat ligebehandlingsprincippet mellem offentlige og private virksomheder ved at antage, at de pågældende lån ikke kunne betragtes som et egetbidrag fra SeaFrance til virksomhedens omstrukturering alene med henvisning til, at lånene ikke blev foreslået af en aktør uden for SNCF.
101 Dette argument følger af en urigtig fortolkning af den anfægtede afgørelse. Som det således er anført i præmis 80 ovenfor, udelukkede Kommissionen lånet på 99,7 mio. EUR fra egetbidraget med henvisning til, at dette lån ikke kan anses for ikke at indeholde statsstøtte.
102 Det følger af det ovenstående, at det fjerde anbringende må forkastes.
103 Kommissionen bør derfor frifindes i det hele.
Sagens omkostninger
104 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og pålægges derfor at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Kommissionens påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Ottende Afdeling):
1) Europa-Kommissionen frifindes.
2) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 15. januar 2014.
Underskrifter