Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof Arnhem-Leeuwarden (Nederlandene) den 2. april 2024 – straffesag mod S.A.H.
(Sag C-235/24, Niesker 1 )
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Gerechtshof Arnhem-Leeuwarden
Tiltalt i straffesagen
S.A.H.
Den anden part i sagen: Openbaar Ministerie
Præjudicielle spørgsmål
1. Skal begrebet »ret« i henhold til artikel 267 TEUF, sammenholdt med artikel 8, stk. 2-4, og artikel 9 i rammeafgørelse 2008/909/RIA 1 , fortolkes således, at det også omfatter en hertil udpeget statslig ret, som ikke er den kompetente myndighed som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 8, stk. 1, og som ved en skriftlig procedure uden den domfældtes fremmøde udelukkende træffer afgørelse om de retlige spørgsmål, der omhandles i rammeafgørelsens artikel 8, stk. 2-4, og artikel 9?
2. Skal chartrets artikel 47 fortolkes således, at når en hertil udpeget statslig ret i fuldbyrdelsesstaten i en anerkendelsesprocedure i henhold til rammeafgørelse 2008/909/RIA skal vurdere de aspekter, der er omhandlet i denne rammeafgørelses artikel 8, stk. 2-4, og artikel 9, skal den domfældte ud over muligheden for at give sin mening til kende i udstedelsesstaten som omhandlet i artikel 6, stk. 3, i rammeafgørelse 2008/909/RIA også have adgang til effektive retsmidler i fuldbyrdelsesstaten?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:
3. Skal chartrets artikel 47, sammenholdt med rammeafgørelse 2008/909/RIA, fortolkes således, at det med hensyn til det effektive retsmiddel i fuldbyrdelsesstaten er tilstrækkeligt, hvis den domfældte kan give sin mening til kende skriftligt enten før den retlige bedømmelse eller efter vedtagelsen af anerkendelsesafgørelsen i forbindelse med en fornyet bedømmelse af den oprindelige bedømmelse?
Og
4. Skal chartrets artikel 47, sammenholdt med rammeafgørelse 2008/909/RIA, fortolkes således, at en dømt person, som ikke råder over tilstrækkelige økonomiske midler og har behov for bistand for at sikre den effektive adgang til domstolene, skal tildeles retshjælp i fuldbyrdelsesstaten, selv om dette ikke er fastsat i lovgivningen?
5. Skal kriteriet i artikel 8, stk. 3, i rammeafgørelse 2008/909/RIA fortolkes således, at det, når sanktionen eller foranstaltningen forvandles, fordi den på grund af sin art ikke er forenelig med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, skal bedømmes, hvilken foranstaltning retten i fuldbyrdelsesstaten sandsynligvis ville have truffet, hvis domfældelsen havde fundet sted i fuldbyrdelsesstaten, eller skal der – om nødvendigt efter anmodning om supplerende oplysninger – foretages en bedømmelse, hvorved der tages hensyn til foranstaltningens faktiske udformning i udstedelsesstaten?
6. Hvorledes og i hvilket omfang skal der ved en eventuel fornyet bedømmelse af forbuddet i artikel 8, stk. 4, i rammeafgørelse 2008/909/RIA mod, at fuldbyrdelsesstaten skærper sanktionen, tages hensyn til ændrede omstændigheder og oplysninger, der vedrører et tidspunkt efter anerkendelsesafgørelsen?
____________
1 Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.
1 Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27.11.2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union (EUT 2008, L 327, s. 27).