Language of document : ECLI:EU:F:2011:22

PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)

15. marts 2011

Sag F-120/07

Guido Strack

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – overførsel af årlige feriedage – artikel 4 i bilag V til vedtægten – grunde, der kan betegnes som tjenstlige – vedtægtens artikel 73 – direktiv 2003/88/EF – ret til årlig betalt ferie – sygeorlov«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Guido Strack har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelser af 30. maj 2005, 25. oktober 2005, 15. marts 2007 og 20. juli 2007, for så vidt som der herved fastsættes en begrænsning til 12 dage af overførslen af den årlige ferie, sagsøgeren ikke havde afholdt i 2004, og dermed en begrænsning af den kompensation, som blev udbetalt til sagsøgeren, da han fratrådte sin stilling, og om, at Kommissionen tilpligtes at betale en kompensation svarende til 26,5 årlige feriedage med tillæg af morarenter fra den 1. april 2005.

Udfald: Europa-Kommissionens afgørelse af 15. marts 2007 om afslag på Guido Stracks anmodning om overførsel af ikke afholdt ferie i 2004 annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Guido Stracks omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ferie – årlig ferie – udtræden af tjenesten – kompensation for ikke afholdt ferie – beregning af kompensationen

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88, art. 7, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – ferie – årlig ferie – overførsel som følge af fravær på grund af langvarig sygdom

(Tjenestemandsvedtægten, art. 1e og art. 57; bilag V, art. 4, stk. 1)

1.      Det følger af artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, at en tjenestemand, hvis lægeligt begrundede uarbejdsdygtighed varede næsten hele referenceperioden, ikke kan fratages muligheden for at oppebære en finansiel godtgørelse for ikke afholdt årlig ferie.

Denne finansielle godtgørelse skal beregnes således, at den pågældende stilles i en tilsvarende situation, som han ville være stillet i, såfremt han havde gjort brug af denne ret, mens arbejdsforholdet varede. Heraf følger, at den normale løn, som tjenestemanden fortsat skal have udbetalt inden for den hvileperiode, der svarer til den årligt betalte ferie, også skal anvendes som grundlag for beregningen af den finansielle godtgørelse for årlig betalt ferie, der ikke er holdt ved arbejdsforholdets ophør.

(jf. præmis 65 og 69)

Henvisning til:

Domstolen: 20. januar 2009, forenede sager C-350/06 og C-520/06, Schultz-Hoff, præmis 61

2.      I det tilfælde, hvor en tjenestemand er forhindret i at afholde sin årlige ferie som følge af fravær på grund af langvarig sygdom, skal hele den årlige ferie som fastsat i vedtægten ved en kombineret anvendelse af vedtægtens artikel 1e og artikel 57 fuldt ud overføres, uanset de begrænsninger, der er indeholdt i artikel 4, stk. 1, i bilag V til vedtægten, for så vidt angår mulighederne for overførsel af ikke afholdt årlig ferie til det følgende år.

Herefter bør en afgørelse fra administrationen om i henhold til denne artikel at nægte en overførsel, ud over de 12 dage, der uden videre overføres, af de årlige feriedage, som en tjenestemand ikke har afholdt som følge af en langvarig sygeorlov, annulleres.

(jf. præmis 77 og 79)