Language of document :

Rettens dom af 5. maj 2011 - SIMS - École de ski internationale mod KHIM - SNMSF (esf école du ski français)

(Sag T-41/10) 1

(EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-figurmærke esf école du ski français - absolutte registreringshindringer - et statsemblem - artikel 7, stk. 1, litra h), i forordning (EF) nr. 207/2009 - Pariserkonventionens artikel 6b - varemærke, som vil kunne vildlede offentligheden - artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning nr. 207/2009)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Syndicat international des moniteurs de ski - École de ski internationale (SIMS - École de ski internationale) (Albertville, Frankrig) (ved advokat L. Raison-Rebufat)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (først ved A. Folliard-Monguiral, derefter A. Folliard-Monguiral og J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Syndicat national des moniteurs du ski français (SNMSF) (Meylan, Frankrig) (ved advokat J.-P. Stouls)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. november 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 235/2009-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Syndicat international des moniteurs de ski - École de ski internationale (SIMS - École de ski internationale) og Syndicat national des moniteurs du ski français (SNMSF).

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    Le Syndicat international des moniteurs de ski - École de ski internationale (SIMS - École de ski internationale) pålægges at betale de af Harmoniseringskontoret afholdte omkostninger.

3)    Le Syndicat national des moniteurs du ski français bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 100 af 17.4.2010.