Sag C-186/16
Ruxandra Paula Andriciuc m.fl.
mod
Banca Românească SA
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Oradea)
»Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – direktiv 93/13/EØF – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 2 – vurdering af, om kontraktvilkårene er urimelige – aftale om kredit optaget i udenlandsk valuta – valutakursrisikoen bæres alene af forbrugeren – betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen – tidspunktet for bedømmelsen af skævheden – rækkevidden af begrebet vilkår, der er »udarbejdet på en klar og forståelig måde« – omfang og niveau af de oplysninger, som banken skal give«
Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. september 2017
1. Forbrugerbeskyttelse – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13 – anvendelsesområde – udelukkelse fastsat for kontraktvilkår, som afspejler bindende lovbestemmelser eller administrative bestemmelser – efterprøvelse påhviler den nationale ret
(Rådets direktiv 93/13, art. 1, stk. 2)
2. Forbrugerbeskyttelse – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13 – anvendelsesområde – vilkår, der definerer aftalens hovedgenstand, eller som vedrører overensstemmelsen mellem pris og varer eller mellem tjenesteydelser og betalingen herfor – begreb – kontraktvilkår, der er integreret i en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger om lån optaget i udenlandsk valuta, og som ikke har været genstand for individuel forhandling, hvorefter forbrugeren skal tilbagebetale lånet i samme udenlandske valuta som den, det er optaget i – omfattet – betingelser –forpligtelse til at opfylde kravet om forståelighed og gennemsigtighed
(Rådets direktiv 93/13, art. 4, stk. 2)
3. Forbrugerbeskyttelse – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13 – anvendelsesområde – vilkår, der definerer aftalens hovedgenstand, eller som vedrører overensstemmelsen mellem pris og varer eller mellem tjenesteydelser og betalingen herfor – kontraktvilkår, der er integreret i en aftale om lån optaget i udenlandsk valuta, og som ikke har været genstand for individuel forhandling, hvorefter forbrugeren skal tilbagebetale lånet i den samme udenlandske valuta – omfattet – betingelser – forpligtelse til at opfylde kravet om forståelighed og gennemsigtighed – det krævede omfang af oplysninger – rækkevidde – efterprøvelse påhviler den nationale ret
(Rådets direktiv 93/13, art. 4, stk. 2)
4. Forbrugerbeskyttelse – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13 – urimeligt kontraktvilkår i artikel 3’s forstand – væsentlig skævhed mellem parternes rettigheder og pligter i henhold til en aftale – den nationale rets efterprøvelse af, om der på tidspunktet for indgåelse af aftalen forelå en sådan skævhed – forpligtelse til at tage hensyn til alle de omstændigheder, som den erhvervsdrivende havde kendskab til på det nævnte tidspunkt
(Rådets direktiv 93/13, art. 3, stk. 1)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 27-31)
2. Artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at begrebet »aftalens hovedgenstand« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter et kontraktvilkår som det i hovedsagen omhandlede, der er integreret i en aftale om lån optaget i udenlandsk valuta, og som ikke har været genstand for individuel forhandling, hvorefter lånet skal tilbagebetales i samme udenlandske valuta som den, det er optaget i, idet dette vilkår fastsætter en hovedydelse, der er kendetegnende for kontrakten. Dermed kan dette vilkår ikke anses for at være urimeligt, da det er affattet klart og forståeligt.
Det bemærkes med hensyn hertil, at långiver ved en kreditaftale først og fremmest forpligter sig til at stille en vis sum penge til rådighed for låntager, idet denne for sin del først og fremmest forpligter sig til at tilbagebetale dette beløb som hovedregel med renter til de aftalte frister. Hovedydelserne i en sådan aftale vedrører derfor et beløb, der skal fastsættes i forhold til den aftalte udbetalings- og tilbagebetalingsvaluta. Derfor udgør den omstændighed, at en kredit skal tilbagebetales i en bestemt valuta, i princippet ikke en underordnet betalingsforanstaltning, således som anført af generaladvokaten i punkt 46 ff. i forslaget til afgørelse, men selve arten af debitors forpligtelse, idet der derved er tale om en væsentlig bestanddel af en låneaftale.
(jf. præmis 38 og 41, samt domskonkl. 1)
3. Artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at kravet om, at et kontraktvilkår skal affattes klart og forståeligt, indebærer, at de finansielle institutioner i forbindelse med kreditaftaler skal give låntagerne tilstrækkelige oplysninger til, at de gør det muligt for disse at træffe velunderbyggede og forsigtige beslutninger. Med hensyn hertil indebærer dette krav, at et vilkår om, at lånet skal tilbagebetales i den samme udenlandske valuta som den, hvori lånet blev optaget, skal kunne forstås af forbrugeren både rent formelt og i sproglig henseende, men ligeledes med hensyn til vilkårets konkrete rækkevidde, således at en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger ikke blot er i stand til at forstå muligheden for stigning eller fald af værdien af den udenlandske valuta, som lånet er optaget i, men også til at vurdere de potentielt alvorlige økonomiske følger, som et sådant aftalevilkår kan have for dennes økonomiske forpligtelser. Det tilkommer den nationale ret at foretage de nødvendige efterprøvelser i denne forbindelse.
Således som generaladvokaten har anført i punkt 66 og 67 i forslaget til afgørelse, skal låntager for det første oplyses klart om den omstændighed, at denne ved at underskrive en låneaftale, der er affattet i en udenlandsk valuta, udsætter sig for en valutarisiko, som eventuelt vil være økonomisk vanskelig for denne at påtage sig i tilfælde af en devaluering af den valuta, som låntagerens indtægter udbetales i. For det andet skal den erhvervsdrivende, i det foreliggende tilfælde banken, oplyse om de mulige udsving i valutakursen og de risici, som optagelse af et lån i udenlandsk valuta medfører, navnlig når låntagerens indtægter ikke udbetales i denne valuta. Det tilkommer derfor den nationale ret at efterprøve, om den erhvervsdrivende har givet de pågældende forbrugere alle de relevante oplysninger, der gør det muligt for disse at vurdere de økonomiske konsekvenser af et vilkår som det i hovedsagen omhandlede for deres finansielle forpligtelser.
(jf. præmis 50 og 51, samt domskonkl. 2)
4. Artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at vurderingen af, om et kontraktvilkår er urimeligt, skal foretages under hensyn til tidspunktet for indgåelsen af den pågældende aftale og under hensyn til alle de omstændigheder, som den erhvervsdrivende kunne have kendskab til på det nævnte tidspunkt, og som ville kunne påvirke den efterfølgende gennemførelse af den nævnte aftale. Det tilkommer den forelæggende ret under hensyn til alle omstændighederne i hovedsagen og under hensyn navnlig til den erhvervsdrivendes, her bankens, ekspertise og kendskab til de mulige udsving i valutakursen og de risici, der er forbundet med optagelsen af et lån i udenlandsk valuta, at efterprøve, om der foreligger en eventuel skævhed som omhandlet i den nævnte bestemmelse.
(jf. præmis 58 og domskonkl. 3)