Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Dortmund (Tyskland) den 20. april 2023 – ASG2 Ausgleichsgesellschaft für die Sägeindustrie Nordrhein-Westfalen GmbH mod Land Nordrhein-Westfalen
(Sag C-253/23, ASG)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht Dortmund
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ASG2 Ausgleichsgesellschaft für die Sägeindustrie Nordrhein-Westfalen GmbH
Sagsøgt: Land Nordrhein-Westfalen
Præjudicielle spørgsmål
Skal EU-retten, navnlig artikel 101 TEUF, artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 2, nr. 4), og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/104/EU 1 , fortolkes således, at den er til hinder for en fortolkning og anvendelse af en medlemsstats nationale ret, hvorved en skadelidt, der muligvis har lidt en skade som følge af en overtrædelse af artikel 101 TEUF – som på grundlag af artikel 9 i direktiv 2014/104/EU henholdsvis de nationale bestemmelser, der gennemfører denne med bindende virkning – nægtes muligheden for at overdrage sine krav i form af et mandat – navnlig i tilfælde af mange enkeltstående krav – til en godkendt juridisk tjenesteyder, for at denne kan håndhæve dem sammen med andre formodede skadelidtes krav gennem et follow on-søgsmål, hvis der ikke findes andre ligeværdige lovbestemte eller aftalemæssige muligheder for at samle erstatningskrav, navnlig fordi de ikke fører til domme om betaling eller af andre processuelle grunde ikke er praktisk gennemførlige eller af økonomiske grunde objektivt er urimelige, og det derfor bliver praktisk umuligt eller i hvert fald uforholdsmæssigt vanskeligt at forfølge mindre skader?
Skal EU-retten under alle omstændigheder fortolkes på denne måde, når de omhandlede erstatningskrav skal forfølges uden en forudgående afgørelse fra Europa-Kommissionen eller nationale myndigheder med hensyn til den formodede overtrædelse, som har bindende virkning i henhold til nationale forskrifter, og som er baseret på artikel 9 i direktiv 20147104/EU (såkaldt »stand alone-søgsmål«), hvis der ikke findes andre ligeværdige lovbestemte eller aftalemæssige muligheder for at samle erstatningskravene med henblik på civilretlig forfølgelse af de grunde, der allerede er nævnt i det første spørgsmål, og navnlig hvis en overtrædelse af artikel 101 TEUF ellers slet ikke ville blive forfulgt, altså hverken ved offentlig håndhævelse eller privat håndhævelse?
Såfremt mindst et af de to spørgsmål besvares bekræftende: Skal de tilsvarende bestemmelser i tysk ret, såfremt de ikke kan fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, undlades anvendt med den konsekvens, at overdragelserne i det mindste ud fra dette synspunkt er gyldige, og en effektiv rettighedshåndhævelse bliver mulig?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26.11.2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret (EUT 2014, L 349, s. 1).