Appel iværksat den 18. december 2013 af Europa-Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 23. oktober 2013 i sag F-93/12, D’Agostino mod Kommissionen

(Sag T-670/13 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Luigi D’Agostino (Luxembourg, Luxembourg)

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 23. oktober 2013 i sag F-93/12, D’Agostino mod Kommissionen, annulleres.

Europa-Kommissionen frifindes i det af Luigi D’Agostino i sag F-93/12 anlagte søgsmål.

Hver part tilpligtes at bære sine egne omkostninger i nærværende appelsag.

Luigi D’Agostino tilpligtes at betale omkostningerne i sagen for Personaleretten.

Sagen udsættes, indtil der afsiges dom i sagen T-368/12 P, Kommissionen mod Macchia.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat tre anbringender.

Det første anbringende vedrører en materiel fejl og en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet Personaleretten har anvendt sin dom af 13. juni 2012, Macchia mod Kommissionen (sag F-63/11, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), på en kontraktansats situation, som ikke har ansøgt om forlængelse af sin kontrakt.

Det andet anbringende vedrører retlige fejl, der kan inddeles i tre led, begrundet i:

en urigtig fortolkning af artikel 3a i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (vedrørende den appellerede doms præmis 56-58)

en retlig fejl i definitionen af forholdet mellem tjenestens interesse og legalitetsprincippet (vedrørende den appellerede doms præmis 63)

en tilsidesættelse af grænsen for Personalerettens domstolskontrol og den omstændighed, at Personaleretten dermed har overskredet sine beføjelser (vedrørende præmis 59, 60 og 63).

Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten (vedrørende den appellerede doms præmis 57 og 59).