DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling)
7. september 2023 (*)
»Traktatbrud – offentlige tjenesteydelseskontrakter – statstrykkeri – fremstilling af identitetspapirer og andre officielle dokumenter samt af systemer til forvaltning af disse dokumenter – national lovgivning, som foreskriver tildeling af kontrakter om denne fremstilling til en offentligretlig virksomhed uden forudgående afholdelse af en udbudsprocedure – artikel 346, stk. 1, litra a), TEUF – direktiv 2014/24/EU – artikel 1, stk. 1 og 3 – artikel 15, stk. 2 og 3 – særlige sikkerhedsforanstaltninger – beskyttelse af en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser«
I sag C-601/21,
angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF, anlagt den 28. september 2021,
Europa-Kommissionen først ved P. Ondrůšek, M. Siekierzyńska, A. Stobiecka-Kuik og G. Wils, derefter ved G. Gattinara, P. Ondrůšek, A. Stobiecka-Kuik og G. Wils, som befuldmægtigede,
sagsøger,
mod
Republikken Polen ved B. Majczyna, E. Borawska-Kędzierska og M. Horoszko, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
har
DOMSTOLEN (Første Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, A. Arabadjiev, Domstolens vicepræsident, L. Bay Larsen (refererende dommer), og dommerne P.G. Xuereb, T. von Danwitz og A. Kumin,
generaladvokat: N. Emiliou
justitssekretær: fuldmægtig C. Di Bella,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 1. december 2022,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 2. marts 2023,
afsagt følgende
Dom
1 Med stævningen har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 15, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65), sammenholdt med artikel 346, stk. 1, litra a), TEUF, idet denne medlemsstat i polsk lovgivning har indført undtagelser med hensyn til udbud vedrørende fremstillingen af visse dokumenter, formularer og stempler, som ikke er fastsat i direktiv 2014/24.
Retsforskrifter
EU-retten
2 Artikel 1 i direktiv 2014/24 bestemmer:
»1. I dette direktiv fastsættes reglerne for ordregivende myndigheders udbudsprocedurer med hensyn til offentlige kontrakter samt projektkonkurrencer, hvis værdi anslås ikke at være mindre end tærsklerne fastsat i artikel 4.
2. Udbud i henhold til dette direktiv omfatter en eller flere ordregivende myndigheders anskaffelse ved hjælp af en offentlig kontrakt af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser fra økonomiske aktører valgt af de ordregivende myndigheder, uanset om bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne er beregnet til et offentligt formål.
3. Dette direktiv er underlagt artikel 346 […] TEUF.
[…]«
3 Dette direktivs artikel 2, stk. 1, nr. 6) og 9), har følgende ordlyd:
»I dette direktiv forstås ved:
[…]
6. »offentlige bygge- og anlægskontrakter«: offentlige kontrakter, der har et af følgende formål:
a) udførelse eller både projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder vedrørende en af de i bilag II omhandlede aktiviteter
b) udførelse eller både projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejde
c) udførelse ved et hvilket som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov præciseret af den ordregivende myndighed, der har afgørende indflydelse på arbejdets art eller projektering.
[…]
9. »offentlige tjenesteydelseskontrakter«: offentlige kontrakter, der vedrører levering af tjenesteydelser, bortset fra de i nr. 6) nævnte.«
4 Nævnte direktivs artikel 4 fastsætter tærskler for, hvornår dette direktiv finder anvendelse.
5 Direktivets artikel 12 med overskriften »Offentlige kontrakter mellem enheder i den offentlige sektor« bestemmer følgende i stk. 1:
»En offentlig kontrakt, som en ordregivende myndighed tildeler en privatretlig eller offentligretlig juridisk person, falder uden for direktivets anvendelsesområde, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) [D]en ordregivende myndighed underkaster den pågældende juridiske person en kontrol, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene.
b) [M]ere end 80% af aktiviteterne i den juridiske person udføres i forbindelse med gennemførelsen af opgaver, den har fået betroet af de kontrollerende ordregivende myndigheder eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af de samme ordregivende myndigheder […]
c) [D]er er ikke nogen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juridiske person med undtagelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet i henhold til nationale lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den kontrollerede juridiske person.
[…]«
6 Artikel 15 i direktiv 2014/24 med overskriften »Forsvar og sikkerhed« foreskriver i stk. 2 og 3:
»2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, der ikke på anden måde er undtaget i henhold til stk. 1, såfremt beskyttelsen af en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser ikke kan sikres ved mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. ved at der pålægges krav om beskyttelse af fortroligheden af oplysninger, som de ordregivende myndigheder videregiver i en kontrakttildelingsprocedure som fastsat i dette direktiv.
Endvidere finder dette direktiv, jf. artikel 346, stk. 1, litra a), […] TEUF ikke anvendelse på offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som ikke på anden måde er undtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1, såfremt anvendelsen af dette direktiv ville forpligte medlemsstaten til at udlevere oplysninger, hvis videregivelse den betragter som stridende mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser.
3. Såfremt udbuddet og opfyldelsen af den offentlige kontrakt eller projektkonkurrencen er erklæret hemmelig eller skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love eller administrative bestemmelser i en medlemsstat, finder dette direktiv ikke anvendelse, forudsat at den pågældende medlemsstat har bestemt, at de berørte væsentlige sikkerhedsinteresser ikke kan sikres ved mindre indgribende foranstaltninger, [f.eks.] som omhandlet i stk. 2, første afsnit.«
7 Dette direktivs artikel 28, stk. 1 og 2, med overskriften »Begrænset udbud« har følgende ordlyd:
»1. Ved begrænset udbud kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en indkaldelse af tilbud […]
[…]
2. Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, som kan afgive tilbud efter myndighedernes vurdering af de indsendte oplysninger. De ordregivende myndigheder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i proceduren, i overensstemmelse med artikel 65.
[…]«
8 Nævnte direktivs artikel 29 med overskriften »Udbud med forhandling« bestemmer i stk. 6:
»Udbud med forhandling kan forløbe i flere faser for at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen eller i et andet udbudsdokument. […]«
9 Samme direktivs artikel 30, stk. 4, havde følgende ordlyd:
»En konkurrencepræget dialog kan finde sted i flere successive faser for at begrænse antallet af løsninger, der skal diskuteres under dialogen på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastlagt i udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument. I udbudsbekendtgørelsen eller det beskrivende dokument skal den ordregivende myndighed angive, om den vil anvende denne mulighed.«
10 Artikel 42 i direktiv 2014/24 fastlægger reglerne for, hvorledes de ordregivende myndigheder kan fastsætte de tekniske specifikationer og tage hensyn hertil ved udvælgelsen af tilbud. Denne artikels stk. 1 er affattet således:
»De tekniske specifikationer som defineret i punkt 1 i bilag VII anføres i udbudsdokumenterne. I de tekniske specifikationer fastsættes de egenskaber, som kræves af et bygge- og anlægsarbejde, en tjenesteydelse eller en vare.
Disse karakteristika kan også vedrøre den specifikke proces eller metode for produktion eller levering af de ønskede bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser eller en specifik proces for en anden fase i deres livscyklus, også selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materielle indhold, forudsat at de er forbundet med kontraktens genstand og svarer til kontraktens værdi og mål.
De tekniske specifikationer kan desuden angive, hvorvidt der stilles krav om overførsel af intellektuel ejendomsret.
[…]«
11 Dette direktivs artikel 58 med overskriften »Udvælgelseskriterier« har følgende ordlyd:
»1. Udvælgelseskriterier kan omhandle
a) egnethed til at udøve det pågældende erhverv
b) økonomisk og finansiel formåen
c) teknisk og faglig formåen.
De ordregivende myndigheder må kun pålægge økonomiske aktører de kriterier, der henvises til i stk. 2, 3 og 4, som krav for deltagelse. De begrænser kravene for deltagelse til de krav, der er relevante for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt teknisk og faglig formåen til at gennemføre den pågældende kontrakt. Alle krav skal være relaterede og stå i forhold til kontraktens genstand.
2. Hvad angår egnethed til at udøve det pågældende erhverv[…] kan de ordregivende myndigheder kræve, at økonomiske aktører er optaget i et fagligt register eller handelsregister i den medlemsstat, hvor de har hjemsted, jf. bilag XI, eller at de overholder alle andre krav i dette bilag.
[…]
3. Hvad angår økonomisk og finansiel formåen[…] kan de ordregivende myndigheder pålægge krav, så det sikres, at de økonomiske aktører har tilstrækkelig økonomisk og finansiel kapacitet til at opfylde kontrakten. Med henblik herpå kan de ordregivende myndigheder navnlig kræve, at de økonomiske aktører har en vis minimumsårsomsætning, herunder en vis minimumsomsætning inden for det område, som kontrakten dækker. Ordregivende myndigheder kan desuden kræve, at de økonomiske aktører fremlægger oplysninger om deres årsregnskab, der viser forholdet mellem f.eks. aktiver og passiver. De kan endvidere kræve et tilstrækkeligt niveau af erhvervsansvarsforsikring.
[…]
4. Hvad angår teknisk og faglig formåen[…] kan de ordregivende myndigheder pålægge krav, der sikrer, at de økonomiske aktører besidder de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer og erfaringer til at gennemføre kontrakten i overensstemmelse med en passende kvalitetsstandard.
De ordregivende myndigheder kan især kræve, at de økonomiske aktører har tilstrækkelig erfaring, som kan vises ved passende referencer fra tidligere gennemførte kontrakter. En ordregivende myndighed kan gå ud fra, at en økonomisk aktør ikke har de krævede erhvervsevner, hvis den ordregivende myndighed har fastslået, at den økonomiske aktør har modstridende interesser, som kan påvirke kontraktens opfyldelse i negativ retning.
I forbindelse med udbudsprocedurer vedrørende […] tjenesteydelser […] kan de økonomiske aktørers erhvervsmæssige formåen med hensyn til at gennemføre disse tjenesteydelser […] vurderes på grundlag af deres faglige dygtighed, effektivitet, erfaring og pålidelighed.
[…]«
12 Nævnte direktivs artikel 63 med overskriften »Udnyttelse af andre enheders kapacitet« bestemmer i stk. 1:
»Med hensyn til kriterierne vedrørende økonomisk og finansiel formåen i henhold til artikel 58, stk. 3, og kriterierne vedrørende teknisk og faglig formåen i henhold til artikel 58, stk. 4, kan økonomiske aktører i givet fald og i forbindelse med en bestemt kontrakt basere sig på andre enheders kapacitet, uanset den retlige karakter af forbindelserne med dem. […]
[…]
Såfremt en økonomisk aktør baserer sig på andre enheders kapacitet med hensyn til kriterierne vedrørende økonomisk og finansiel formåen, kan den ordregivende myndighed kræve, at den økonomiske aktør og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse.
[…]«
13 Direktivets artikel 71 fastsætter reglerne for underentreprise.
Polsk ret
14 Artikel 4, stk. 5c, i ustawa Prawo zamówień publicznych (lov om offentlige kontrakter) af 29. januar 2004 (Dz. U., nr. 19, pos. 177), som ændret ved ustawa o dokumentach publicznych (lov om offentlige dokumenter) af 22. november 2018 (Dz. U. af 2019, pos. 53) (herefter »lov om offentlige kontrakter«), bestemte:
»Denne lov finder ikke anvendelse på følgende:
[…]
5c) kontrakter vedrørende fremstilling af:
a) tomme offentlige dokumenter som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i [lov om offentlige dokumenter] samt personaliseringen eller individualiseringen heraf
b) afgiftsmærker
c) juridiske mærker og kontrolmærker, jf. færdselsloven [(Dz. U. af 2018, pos. 1990) af 20. juni 1997 med senere ændringer]
d) stemmesedler, jf. artikel 40 i valgloven (Dz. U. af 2019, pos. 684 og 1504) af 5. januar 2011 og artikel 20 i lov om national folkeafstemning (Dz. U. af 2019, pos. 1444 og 1504) af 14. marts 2003
e) holografiske mærker på stemmeretscertifikater, jf. artikel 32, stk. 1, i [valgloven]
f) mikroprocessorsystemer med software, der anvendes til håndtering af offentlige dokumenter, computersystemer og databaser, der er nødvendige for anvendelsen af offentlige dokumenter, jf. artikel 5, stk. 2, i [lov om offentlige dokumenter], og som indeholder en elektronisk chip, i overensstemmelse med formålet hermed.«
15 De offentlige dokumenter, som er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i lov om offentlige dokumenter, omfatter følgende:
»1) identitetskort
2) pas
3) søfartsbøger, jf. artikel 10, stk. 1, i lov om søfarendes arbejdsforhold af 5. august 2015
4) dokumenter udstedt i henhold til artikel 44, stk. 1, og artikel 83, stk. 1, i lov om civilstandsattester af 28. november 2014
5) dokumenter udstedt til udlændinge i henhold til artikel 37 og 226 i udlændingeloven af 12. december 2013
6) dokumenter udstedt til medlemmer af udenlandske staters diplomatiske missioner og konsulære repræsentationer eller enhver anden person, der sidestilles med disse i henhold til lov, konventioner eller folkeretlig sædvaneret, samt dokumenter, som er udstedt til de familiemedlemmer, der indgår i deres husstand, i henhold til artikel 61 i [udlændingeloven]
7) dokumenter udstedt til unionsborgere i medfør af artikel 48, stk. 1, i lov af 14. juli 2006 om indrejse til, ophold på og udrejse fra Republikken Polens territorium for statsborgere i EU-medlemsstater og deres familiemedlemmer
8) dokumenter udstedt til unionsborgeres familiemedlemmer i henhold til artikel 30, stk. 1, og artikel 48, stk. 2, i den føromtalte lov [om indrejse til, ophold på og udrejse fra Republikken Polens territorium for statsborgere i EU-medlemsstater og deres familiemedlemmer]
9) dokumenter udstedt til udlændinge i henhold til artikel 55, stk. 1, og artikel 89i, stk. 1, i lov af 13. juni 2003 om beskyttelse til udlændinge på Republikken Polens territorium
10) eksigible dokumenter udstedt af domstole eller fogeder
11) kopier af endelige domme, som fastsætter erhvervelsen, eksistensen eller bortfaldet af en ret eller vedrører civilstand
12) kopier af domme eller certifikater, der er udstedt af en domstol, og som giver en person ret til repræsentation, at foretage en retshandling eller at administrere bestemt ejendom
13) kopier af kendelser fra domstole og fogeder vedrørende tvangsfuldbyrdelsespåtegningen på et andet eksigibelt dokument end de i artikel 777, stk. 1, nr. 1 og 11, i lov af 17. november 1964 om civil retspleje anførte, hvis genstanden er et eksigibelt dokument, der ikke er udstedt af domstolen
14) kopier og udskrifter af dokumenter vedrørende de i artikel 79, stk. 1-1b og 4, i lov af 14. februar 1991 om notarhvervet omhandlede notarialakter, de i artikel 79, stk. 2, i samme lov omhandlede autorisationer samt de i lovens artikel 79, stk. 5, omhandlede indsigelser
15) certifikater til luftfartøjers besætningsmedlemmer
16) personlige militære dokumenter udstedt til personer, som er optaget i militærregistret i henhold til artikel 54, stk. 1, i lov af 21. november 1967 om den generelle forpligtelse til at forsvare Republikken Polen
17) personlige militære dokumenter udstedt i henhold til artikel 48, stk. 1, i lov af 11. september 2003 om professionel militærtjeneste
18) identitetskort udstedt i henhold til artikel 137c, stk. 1, i nævnte lov [om professionel militærtjeneste]
19) identitetskort udstedt i henhold til artikel 54a, stk. 1, i [lov om den generelle forpligtelse til at forsvare Republikken Polen]
20) en påtegning i et pas, jf. artikel 19, stk. 1, i lov af 13. juli 2006 om pas
21) visummærkater
22) det »polske kort« (Karta Polaka)
23) kort, som attesterer en funktionsnedsættelse eller en grad af en funktionsnedsættelse
24) autorisation til at arbejde som læge
25) tilladelse til at praktisere som tandlæge
26) kørekort
27) professionelle registreringsbeviser og registreringsattester, undtagen de i artikel 73, stk. 3, i færdselsloven […] omhandlede registreringsattester
28) køretøjsmanualer (karta pojazdu)
29) det i artikel 71, stk. 1, i færdselsloven […] omhandlede midlertidige certifikat
30) det i artikel 2, stk. 4, i lov af 5. juli 2018 om takografer omhandlede takografkort
31) det i artikel 2, stk. 10, i lov af 19. august 2011 om transport af farligt gods omhandlede ADR-certifikat
31a) det i artikel 4, stk. 1, i lov af 12. april 2018 om registreringen af yachter og andre fartøjer på op til 24 meter i længden omhandlede registreringsbevis og
32) tjenestekort for:
a) politibetjente
b) grænsevagter
c) statslige sikkerhedsagenter
d) tjenestemænd ved den nationale sikkerhedstjeneste
e) tjenestemænd ved efterretningstjenesten
f) tjenestemænd ved bureauet for bekæmpelse af korruption
g) tjenestemænd ved den militære kontraspionagetjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste
h) tjenestemænd ved den militære efterretningstjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste
i) tjenestemænd og personale i fængselsadministrationen
j) embedsmænd ved skatte- og toldvæsenet
k) personer, der er ansat i organisatoriske enheder i den nationale skatteforvaltning
l) inspektører ved vejtransportinspektoratet og
m) medlemmer af militærpolitiet«.
Den administrative procedure
16 Ved åbningsskrivelse af 25. januar 2019 underrettede Kommissionen Republikken Polen om sine betænkeligheder bl.a. med hensyn til, om lov om offentlige kontrakter, hvorved direktiv 2014/24 blev gennemført i den polske retsorden, var forenelig med dette direktiv.
17 Kommissionen fandt navnlig, at denne medlemsstat havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til nævnte direktiv, eftersom denne lov udelukkede de i lovens artikel 4, stk. 5c, omhandlede tjenesteydelser (herefter »de omhandlede tjenesteydelser«) vedrørende fremstilling af dokumenter, afgiftsmærker, juridiske mærker, kontrolmærker, stemmesedler, holografiske mærker på stemmeretscertifikater samt mikroprocessorsystemer med software, der anvendes til håndtering af offentlige dokumenter, computersystemer og databaser, der er nødvendige for anvendelsen af offentlige dokumenter, som indeholder en elektronisk chip, i overensstemmelse med formålet hermed, fra udbudsprocedurer, selv om en sådan udelukkelse ikke var fastsat i direktivet.
18 I svaret af 25. marts 2019 anfægtede Republikken Polen Kommissionens klagepunkter.
19 Den 5. november 2019 underrettede denne medlemsstat Kommissionen om vedtagelsen af en ny lov, som skulle erstatte lov om offentlige kontrakter pr. 1. januar 2021.
20 Eftersom Kommissionen fandt, at den nye lov fortsat ikke afhjalp de traktatbrud, som nævnte medlemsstat var blevet foreholdt i forhold til direktiv 2014/24, tilstillede Kommissionen den 28. november 2019 Republikken Polen en begrundet udtalelse og opfordrede denne medlemsstat til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at efterkomme denne udtalelse inden for to måneder fra modtagelsen heraf.
21 I svaret af 28. januar 2020 anfægtede Republikken Polen bl.a. Kommissionens klagepunkt om, at der i den polske retsorden var indført udelukkelser, som ikke var fastsat i dette direktiv, hvad angår de omhandlede tjenesteydelser.
22 Da Kommissionen ikke var tilfreds med de besvarelser, der blev afgivet af Republikken Polen, har den den 9. juni 2021 besluttet at anlægge den foreliggende sag.
Om søgsmålet
Parternes argumentation
23 Kommissionen har gjort gældende, at Republikken Polen ved gennemførelsen af direktiv 2014/24 i den polske retsorden i strid med dette direktiv udelukkede de omhandlede tjenesteydelser fra de udbudsprocedurer, der er fastsat i nævnte direktiv. I denne henseende har denne institution anført, at sådanne udelukkelser hverken er fastsat i direktivets artikel 7-12 eller kan begrundes i henhold til dets artikel 15.
24 Kommissionen har påpeget, at det følger af Domstolens praksis, at det påhviler den medlemsstat, som påberåber sig undtagelserne i denne artikel 15, at føre bevis for, at de ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde disse undtagelser, rent faktisk foreligger.
25 Under henvisning til dom af 20. marts 2018, Kommissionen mod Østrig (Statstrykkeri) (C-187/16, EU:C:2018:194), har Kommissionen anført, at det tilkommer medlemsstaterne at fastsætte deres væsentlige sikkerhedsinteresser og de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at beskytte den offentlige sikkerhed i forbindelse med trykningen af identitetsdokumenter og andre officielle dokumenter, og at de foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtager som led i legitime krav af national interesse, ikke i deres helhed er undtaget EU-rettens anvendelse, alene fordi de bl.a. sker i den offentlige sikkerheds eller det nationale forsvars interesse. Det tilkommer navnlig Republikken Polen at bevise, at behovet for at beskytte de interesser, som denne medlemsstat har påberåbt sig, ikke kunne være blevet opnået via en udbudsprocedure. Økonomiske eller industrielle interesser udgør i øvrigt principielt ikke sådanne væsentlige sikkerhedsinteresser.
26 I denne henseende har Kommissionen anført, at den af Republikken Polen angivne begrundelse for med hensyn til de omhandlede tjenesteydelser at fravige anvendelsen af de udbudsprocedurer, der foreskrives ved direktiv 2014/24, er utilstrækkelig.
27 Denne institution har gjort gældende, at den omstændighed, at medlemsstaten er den eneste aktionær i den virksomhed, som er blevet pålagt at levere de omhandlede tjenesteydelser, hverken kan udgøre en garanti mod sidstnævntes eventuelle fallit eller for pålideligheden af gennemførelsen af de pågældende kontrakter. I denne henseende har Kommissionen for det første udtrykt tvivl om, hvorvidt det, henset til statsstøttereglerne, er umuligt, at Polska Wytwórnia Papierów Wartościowych S.A. (herefter »PWPW«) går fallit, og for det andet anført PWPW’s mulighed for at anvende underentreprise.
28 Hvad angår en eventuel trussel mod Republikken Polens sikkerhed, såfremt tilslagsmodtageren tildeles en privat aktør, med den begrundelse, at denne aktør kan opkøbes af nye aktionærer, har Kommissionen gjort gældende, at den ordregivende myndighed kan opstille passende garantier, herunder opsigelse af den pågældende offentlige kontrakt.
29 For så vidt angår muligheden for lækage af klassificerede eller følsomme oplysninger har Republikken Polen ikke påvist forholdet mellem PWPW’s status som offentligt selskab og de garantier, der skal hindre en sådan lækage. Det forhold, at selskabet er helejet af staten, udgør ikke en sikkerhed mod sådanne lækager, henset til muligheden for at anvende underentreprenører.
30 Selv om Kommissionen ikke har bestridt, at det behov for at sikre sikkerheden af oplysningerne, som følger af tildelingen af de omhandlede tjenesteydelser, er af almen interesse, modsvarer denne interesse dog ikke systematisk en væsentlig sikkerhedsinteresse for en medlemsstat.
31 Denne institution har anført, at den ordregivende myndighed kan stille særligt høje krav til tilslagsmodtagernes egnethed og pålidelighed samt udforme betingelser for udbud og kontrakter vedrørende tjenesteydelser.
32 Den ordregivende myndighed kan navnlig fastsætte tekniske specifikationer som de i artikel 42 i direktiv 2014/24 omhandlede og/eller foreskrive udvælgelseskriterier som de i direktivets artikel 58 omhandlede, således at det sikres, at tilslagsmodtageren kan levere en vare af kvalitet under overholdelse af de pålagte betingelser og teknikker.
33 Med hensyn til de tekniske specifikationer i artikel 42 i direktiv 2014/24 kan den ordregivende myndighed bl.a. pålægge særlige krav og procedurer, der garanterer sikkerheden for lokaler og transport, samt vedrørende håndteringen af materialet og den fysiske adgang til disse lokaler, passende registerføring, beskyttelse af personoplysninger eller den udvalgte økonomiske aktørs fremlæggelse af vedvarende forhold. Den ordregivende myndighed kan endvidere forpligte denne aktør til at give myndigheden mulighed for at foretage de kontroller, den måtte finde nødvendige.
34 Ifølge Kommissionen kan disse garantier gives med kontraktvilkår, såsom en bankgaranti eller en garanti for erstatning for eventuelle skader forvoldt ved skadevoldende handlinger, med forsikring om, at enhver lækage af oplysninger anses for en alvorlig forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af et erhverv. Det kan desuden påtænkes at pålægge tilslagsmodtageren en forpligtelse til at udarbejde en detaljeret rapport i tilfælde af uregelmæssigheder, eller der kan i kontrakten indføres bestemmelser om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om en anden enheds levering af de omhandlede tjenesteydelser, såfremt denne tilslagsmodtager ikke kan opfylde sine forpligtelser.
35 Hvad angår spørgsmålet, om en eventuel skade, der forårsages af en påvirkning af Republikken Polens væsentlige interesser som følge af en lækage af følsomme oplysninger, er uoprettelig, har Kommissionen gjort gældende, at en sådan uoprettelig karakter ikke udelukker, at vilkår om erstatning for skader både virker som kompensation og er afskrækkende.
36 I denne henseende har Kommissionen tilføjet, at sådanne forpligtelser og krav kan pålægges tilslagsmodtageren, uanset om vedkommendes hovedkontor ligger i Republikken Polen eller i en anden medlemsstat.
37 Kommissionen har fremhævet, at den ordregivende myndighed som led i fastlæggelsen af de i artikel 58 i direktiv 2014/24 omhandlede udvælgelseskriterier frit kan vælge at pålægge visse krav om at godtgøre en relevant erfaring på området for fremstilling af højt sikrede dokumenter, de nødvendige infrastrukturer og udstyr, tilstedeværelsen af behørigt kvalificeret og erfarent personale, som i øvrigt har en ren straffeattest, en økonomisk situation, som gør det muligt at gennemføre kontrakten sikkert, eller endda en erhvervsansvarsforsikrings dækning af risici.
38 Kommissionen har endvidere gjort gældende, at fortroligheden af oplysninger med hensyn til de omhandlede tjenesteydelser kan sikres ved pålæggelse af en tavshedspligt. Den ordregivende myndighed kan i denne henseende kræve en national sikkerhedsgodkendelse med henblik på adgang til klassificerede oplysninger. Den ordregivende myndighed har i øvrigt fortsat mulighed for at ændre eller opsige den pågældende offentlige kontrakt, hvis der indtræder begivenheder, som denne myndighed ikke kunne forudse.
39 Republikken Polen har under påberåbelse af det tvingende hensyn om beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser bestridt det angivelige traktatbrud med hensyn til de omhandlede tjenesteydelser.
40 Denne medlemsstat har gjort gældende, at det er umuligt at undergive disse tjenesteydelser de udbudsprocedurer, der er fastsat i direktiv 2014/24, uden at skade disse interesser. De af nærværende søgsmål omhandlede udelukkelser udgør forholdsmæssige foranstaltninger, der er passende og nødvendige for at nå formålet om at sikre beskyttelsen af de nævnte interesser på et niveau, som Republikken Polen anser for passende.
41 I første række har Republikken Polen med hensyn til udelukkelsen af de i artikel 4, stk. 5c, i lov om offentlige kontrakter omhandlede offentlige dokumenter fra udbudsprocedurer under den administrative procedure for det første påberåbt sig behovet for at beskytte sikkerheden ved disse dokumenter, der anses for at være væsentlige for denne medlemsstats sikkerhed, ved at undgå, at de forfalskes. Alene PWPW’s trykning af disse dokumenter giver nævnte medlemsstat mulighed for at beskytte sig mod sådanne risici for forfalskning.
42 Republikken Polen har fremhævet, at de samme dokumenters sikkerhed er snævert forbundet med statens grundlæggende interesser, dvs. de nationale interesser vedrørende borgernes sikkerhed, sundhed og frihed samt overholdelsen af den offentlige orden såvel som de grænseoverskridende interesser vedrørende beskyttelsen af borgernes liv, sundhed og frihed samt forebyggelse af terrorisme, menneskehandel og organiseret kriminalitet.
43 Hvad navnlig angår de dokumenter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, nr. 32), i lov om offentlige dokumenter – dvs. nærmere bestemt tjenestekort for politibetjente, grænsevagter, statslige sikkerhedsagenter, tjenestemænd ved den nationale sikkerhedstjeneste, tjenestemænd ved efterretningstjenesten, tjenestemænd ved den militære kontraspionagetjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste, tjenestemænd ved den militære efterretningstjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste, samt medlemmer af militærpolitiet – har denne medlemsstat gjort gældende, at udelukkelsen af disse dokumenter fra anvendelsesområdet for udbudsprocedurer er begrundet i beskyttelsen af disse grundlæggende interesser.
44 I denne henseende har Republikken Polen anført, at en passende beskyttelse af nævnte dokumenter, navnlig mod risikoen for forfalskning og efterligning, har væsentlig betydning for den nationale sikkerhed. Med henblik på at sikre det højeste beskyttelsesniveau mod disse risici skal de pågældende dokumenter fremstilles af en økonomisk aktør, der kontrolleres fuldstændigt af denne medlemsstat, såsom PWPW.
45 Hvad angår identitetskort og personlige militære dokumenter har Republikken Polen endvidere gjort gældende, at udelukkelsen heraf fra anvendelsesområdet for de udbudsprocedurer, der er foreskrevet i direktiv 2014/24, er begrundet i det tvingende hensyn, der følger af denne medlemsstats forfatning, om beskyttelse af statens nationale sikkerhed på forsvarsområdet, hvilket ligeledes garanterer dens territoriums uafhængighed og integritet og borgernes sikkerhed.
46 Republikken Polen har i denne henseende anført, at kontrollen med fremstillingen af disse dokumenter indgår i de videre rammer for denne medlemsstats sikkerhed og troværdighed på forsvarsområdet, henset til statens geopolitiske placering og dens tilslutning til strukturerne i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), men ligeledes den aktuelle internationale kontekst.
47 For det andet har Republikken Polen med hensyn til de i artikel 4, stk. 5c, litra f), i lov om offentlige kontrakter omhandlede mikroprocessorsystemer med software, der anvendes til håndtering af offentlige dokumenter, computersystemer og databaser, der er nødvendige for anvendelsen af offentlige dokumenter, og som indeholder en elektronisk chip, i overensstemmelse med formålet hermed, gjort gældende, at eftersom det ikke er muligt at sikre offentlige dokumenters sikkerhed uden at garantere et passende sikkerhedsniveau for disse dokumenters elektroniske komponenter samt de systemer og databaser, der anvendes til håndtering af nævnte dokumenter, skal der anvendes tilsvarende beskyttelsesforanstaltninger på disse komponenter, systemer og databaser.
48 I anden række har Republikken Polen med hensyn til de afgiftsmærker, der er omhandlet i artikel 4, stk. 5c, litra b), i lov om offentlige kontrakter, i det væsentlige gjort gældende, at disse mærker har strategisk betydning for statens nationale sikkerhed. I denne henseende består de grundlæggende interesser, som denne medlemsstat har påberåbt sig, i beskyttelsen af borgernes liv og sundhed, økonomiske transaktioners sikkerhed, effektiv forebyggelse af organiseret og økonomisk kriminalitet, finansiel sikkerhed samt tilrådighedsstillelse af et passende niveau af skatte- og afgiftsmæssige indtægter.
49 Den omstændighed, at fremstillingen af disse mærker overdrages til en økonomisk aktør som PWPW, der har langvarig erfaring med udformning, sikker fremstilling, opbevaring og levering af sådanne mærker på denne medlemsstats territorium, er en væsentlig foranstaltning til sikring af borgernes sikkerhed på dette område, eftersom ingen anden polsk virksomhed vil kunne opfylde ordrer på afgiftsmærker.
50 Fremstillingssikkerheden for disse mærker skal sikre kontrollen med opkrævningen af gebyrer og udgifter samt markedsføringen og indregistreringen af transportmidler. Såfremt fremstillingen af nævnte mærker overdrages til en anden virksomhed end PWPW, vil det kunne forårsage en reduktion af det sikkerhedsniveau, som Republikken Polen ønsker at opretholde på dette område.
51 I tredje række har denne medlemsstat med hensyn til de juridiske mærker og kontrolmærker, der er omhandlet i artikel 4, stk. 5c, litra c), i lov om offentlige kontrakter, fremhævet den betydning, som dokumenter vedrørende ibrugtagningen af køretøjer har for en stats sikkerhed. For så vidt som fremstillingen af disse dokumenter kræver adgang til hemmelige oplysninger og indebærer anvendelse af en central teknologi til personalisering ved hjælp af et elektroniske system, skal beskyttelsen af de pågældende klassificerede oplysninger og personoplysninger sikres, hvilket er et af de væsentlige elementer i Republikken Polens sikkerhed.
52 Denne medlemsstat har navnlig anført, at transport af farligt gods, som bl.a. kan anvendes til at begå terrorattentater, kræver, at oplysningerne om føreren af og kontrolmærket på det pågældende køretøj kun er tilgængelige for snævert udvalgte enheder, såsom virksomheder, der er helejet af staten.
53 I fjerde række har Republikken Polen med hensyn til stemmesedler og holografiske mærker på stemmeretscertifikater, som er omhandlet i artikel 4, stk. 5c, litra d) og e), i lov om offentlige kontrakter, påberåbt sig offentlighedens tiltro til den gode og sikre afvikling af valg og folkeafstemninger i denne medlemsstat. Særligt den gode afvikling af valg har både med hensyn til borgernes tiltro til statens organer såvel som den nationale sikkerhed grundlæggende betydning og kræver trykning af et tilstrækkeligt antal stemmesedler rettidigt.
54 Republikken Polen har gjort gældende, at den omstændighed, at leveringen af de omhandlede tjenesteydelser overdrages til en enhed som PWPW, som staten kontrollerer fuldstændigt, sikrer, at denne stat har indflydelse på sikkerhedsniveauet for de offentlige dokumenter, der kvalificeres som »følsomme«, idet det gøres muligt konstant at følge situationen i denne enhed og reagere hurtigt på eventuelle trusler.
55 Denne medlemsstat har fremhævet, at den kontrollerer PWPW fuldstændigt og forvalter såvel funktionsmåden for denne enheds organer som fremstillingsprocessen til offentlige dokumenter, hvilket gør det muligt at sikre beskyttelsen af nævnte medlemsstats grundlæggende sikkerhedsinteresse.
56 Navnlig giver det forhold, at staten ejer samtlige aktier i PWPW, Republikken Polen mulighed for at undgå, at selskabet opkøbes af en anden enhed end en statskontrolleret enhed. Det sikrer således produktionens kontinuitet og gør det muligt at undgå risikoen for, at den økonomiske aktør, som er pålagt leveringen, går fallit.
57 Risikoen for, at et selskab som PWPW går fallit, er nemlig rent teoretisk, og Kommissionen har desuden ikke anført grundene til, at det i tilfælde af PWPW’s finansielle vanskeligheder ikke ville være muligt at yde statsstøtte til selskabet.
58 Hvad angår risikoen for denne aktørs insolvens giver den af Kommissionen foreslåede løsning ikke mulighed for at undgå en pludselig forværring af aktørens finansielle situation, mens et sådant tilfælde derimod er udelukket som led i en ordning som den af Republikken Polen indførte.
59 Desuden er de konsekvenser af fraværet af dokumenter, der er væsentlige for statens funktion, som ville følge af en pludselig afbrydelse af den udvalgte aktørs fremstilling heraf, af uoprettelig karakter.
60 Republikken Polen har endvidere anført, at såfremt fremstillingen af sådanne dokumenter overdrages til en enhed som PWPW, uden at der gennemføres en udbudsprocedure fastsat i direktiv 2014/24, sikres dokumenternes autenticitet og dermed denne medlemsstats sikkerhed, hvorved kredsen af enheder, der har adgang til klassificerede oplysninger, i øvrigt begrænses.
61 Hvad angår den ordregivende myndigheds mulighed for at anvende underentreprenører har Republikken Polen gjort gældende, at en situation, hvor kontrakten gennemføres af en virksomhed, som er helejet af staten, selv under anvendelse af underentreprenører, ikke kan sammenlignes med en situation, hvor selve kontrakten gennemføres af en enhed, der er udvalgt i overensstemmelse med udbudsprocedurerne i direktiv 2014/24. Selv om en underentreprenør ikke direkte opfylder nævnte kontrakt, har PWPW desuden mulighed for at erstatte denne hvad angår hele kæden til fremstilling af dokumenter.
62 Republikken Polen har anført, at Kommissionen med urette støttede sin argumentation på dom af 20. marts 2018, Kommissionen mod Østrig, (Statstrykkeri) (C-187/16, EU:C:2018:194), der ikke er relevant med henblik på behandlingen af nærværende traktatbrudssøgsmål. I denne henseende har denne medlemsstat gjort gældende, at anvendelsen af de udbudsdirektiver, som var påberåbt i den sag, der gav anledning til denne dom, ville gøre det muligt at sikre et tilsvarende beskyttelsesniveau som det, der ville have været nået uden at anvende udbudsprocedurerne i disse direktiver. Dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag.
63 Republikken Polen har fremhævet, at den ikke har pligt til at sidestille beskyttelsesniveauet for sine egne væsentlige sikkerhedsinteresser med niveauet i en anden medlemsstat, navnlig beskyttelsesniveauet i Republikken Østrig. I denne henseende har Republikken Polen gjort gældende, at selv om de foranstaltninger, der ifølge Kommissionen kan træffes med henblik på at sikre beskyttelsen af statens væsentlige interesser, samtidig med at de omhandlede tjenesteydelser underkastes udbudsprocedurerne i direktiv 2014/24, er tilstrækkelige for de fleste kontrakter, giver de ikke mulighed for at nå det beskyttelsesniveau af de væsentlige sikkerhedsinteresser, som denne stat har valgt med hensyn til kontrakterne vedrørende de omhandlede tjenesteydelser.
64 Med hensyn til beskyttelsen af oplysninger om de pågældende offentlige dokumenter vil udbud vedrørende tjenesteydelser med fremstilling af disse dokumenter øge antallet af enheder, der kan få adgang til oplysninger om Republikken Polens sikkerhed, hvilket øger risikoen for lækage af disse følsomme oplysninger. En sådan skade på denne medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser vil ligesom afbrydelsen af forsyningen af sådanne dokumenter være af uoprettelig karakter og true kontinuiteten af dennes funktionsmåde, eftersom de herved udbredte oplysninger kan anvendes af tredjelande, organiserede kriminelle grupper eller terrororganisationer.
65 Hvad angår den af Kommissionen påtænkte foranstaltning, som består i at pålægge en tavshedspligt ved at kræve en national sikkerhedsgodkendelse for adgang til klassificerede oplysninger, har Republikken Polen gjort gældende, at en sådan pligt kun i et vist omfang sikrer de følsomme oplysningers sikkerhed. Det forholder sig på samme måde med hensyn til foranstaltningerne vedrørende fastlæggelse af tekniske specifikationer, som pålægger særlige krav og procedurer, der garanterer sikkerheden.
66 Selv om Kommissionen har gjort gældende, at trusler mod den pågældende medlemsstats sikkerhed kunne forekomme, uanset om de omhandlede tjenesteydelser overdrages til en offentlig virksomhed som PWPW, har den imidlertid ikke påvist, at dette trusselsniveau ville være lige så højt som i det tilfælde, hvor gennemførelsen af den pågældende kontrakt er overdraget til en enhed, der er udvalgt i henhold til dette direktiv.
67 Selv om de foranstaltninger, der er omtalt i nærværende doms præmis 65, gør det muligt kun at give et begrænset antal ansøgere, som i øvrigt har godtgjort, at de opfylder skærpede krav med hensyn til troværdighed og procedurerne for beskyttelse af oplysninger, adgang til nævnte oplysninger, giver det af Republikken Polen valgte system nemlig mulighed for at reducere antallet af enheder, der har adgang til sådanne oplysninger.
Domstolens bemærkninger
68 Dette søgsmål vedrører søgsmålet, om den polske lovgivning om direkte tildeling af kontrakter vedrørende de omhandlede tjenesteydelser til PWPW er forenelig med kravene i direktiv 2014/24.
69 Det skal indledningsvis bemærkes, at de af denne lovgivning omhandlede offentlige kontrakter, således som det fremgår af sagsakterne for Domstolen, for det første er offentlige tjenesteydelseskontrakter som omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 1, nr. 9), og at det for det andet er ubestridt, at kontrakternes anslåede værdi overstiger tærsklerne for anvendelse af nævnte direktiv. I henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, skal nævnte lovgivning følgelig principielt foreskrive, at tildelingen af disse kontrakter sker under overholdelse af reglerne i samme direktiv.
70 De eneste undtagelser, der er tilladt i henhold til direktiv 2014/24, er dem, der udtømmende og udtrykkeligt er opregnet i direktivet (jf. analogt dom af 18.11.1999, Teckal, C-107/98, EU:C:1999:562, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).
71 Det følger af fast retspraksis vedrørende bevisbyrden i forbindelse med et traktatbrudssøgsmål som omhandlet i artikel 258 TEUF, at det påhviler Kommissionen at bevise, at det angivelige traktatbrud foreligger. Det er Kommissionen, der skal forelægge Domstolen de oplysninger, som er nødvendige med henblik på, at denne kan efterprøve, om det nævnte traktatbrud foreligger, uden at Kommissionen kan påberåbe sig nogen formodning herfor (dom af 2.9.2021, Kommissionen mod Sverige (Rensningsanlæg for byspildevand), C-22/20, EU:C:2021:669, præmis 143 og den deri nævnte retspraksis).
72 I denne sag har Republikken Polen påberåbt sig artikel 15, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med artikel 346, stk. 1, litra a), TEUF, som begrundelse for, at den polske lovgivning om direkte tildeling af kontrakter vedrørende de omhandlede tjenesteydelser til PWPW er forenelig med EU-retten.
73 Det skal i denne henseende bemærkes, således som det fremgår af artikel 15, stk. 2, i direktiv 2014/24, at dette direktiv ikke finder anvendelse på offentlige kontrakter, såfremt beskyttelsen af en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser ikke kan sikres ved mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. ved at der pålægges krav om beskyttelse af fortroligheden af oplysninger, som den ordregivende myndighed videregiver i en udbudsprocedure som fastsat i dette direktiv.
74 Det præciseres endvidere i denne bestemmelse, at direktiv 2014/24, jf. artikel 346, stk. 1, litra a), TEUF, ikke finder anvendelse på offentlige kontrakter, såfremt anvendelsen af dette direktiv ville forpligte medlemsstaten til at udlevere oplysninger, hvis videregivelse den betragter som stridende mod sine væsentlige sikkerhedsinteresser.
75 Det følger af nævnte direktivs artikel 15, stk. 3, at såfremt udbuddet og opfyldelsen af den offentlige kontrakt er erklæret hemmelige eller skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love eller administrative bestemmelser i en medlemsstat, finder dette direktiv ikke anvendelse, forudsat at den pågældende medlemsstat har bestemt, at beskyttelsen af de berørte væsentlige sikkerhedsinteresser ikke kan sikres ved mindre indgribende foranstaltninger.
76 Med hensyn til undtagelsen i artikel 15 i direktiv 2014/24 tilkommer det medlemsstaterne at fastsætte deres væsentlige sikkerhedsinteresser, og i den konkrete sag de polske myndigheder at fastsætte de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for beskyttelsen af Republikken Polens offentlige sikkerhed i forbindelse med trykningen af dokumenter som de i den foreliggende sag omhandlede (jf. analogt dom af 20.3.2018, Kommissionen mod Østrig (Statstrykkeri), C-187/16, EU:C:2018:194, præmis 75 og den deri nævnte retspraksis).
77 Ordlyden af artikel 15, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med artikel 346 TEUF, pålægger nemlig ikke medlemsstaterne en pligt med hensyn til det tilstræbte niveau for beskyttelse af deres væsentlige sikkerhedsinteresser.
78 Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 48 i forslaget til afgørelse, omfatter begrebet »sikkerhed«, som indgår i disse bestemmelser, bl.a. beskyttelsen af den nationale sikkerhed.
79 Det skal i denne henseende bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at formålet om beskyttelse af den nationale sikkerhed svarer til den primære interesse i at beskytte statens væsentlige funktioner og grundlæggende samfundsinteresser gennem forebyggelse og bekæmpelse af aktiviteter, der alvorligt kan destabilisere et lands grundlæggende forfatningsmæssige, politiske, økonomiske eller sociale strukturer og navnlig direkte true samfundet, befolkningen eller staten som sådan, såsom bl.a. terrorvirksomhed (dom af 5.4.2022, Commissioner of An Garda Síochána m.fl., C-140/20, EU:C:2022:258, præmis 61 og den deri nævnte retspraksis).
80 Når dette er sagt, er de foranstaltninger, medlemsstaterne vedtager som led i de legitime nationale hensyn, ikke som helhed unddraget anvendelsen af EU-retten, blot fordi de træffes af hensyn til den offentlige sikkerhed (jf. analogt dom af 20.3.2018, Kommissionen mod Østrig (Statstrykkeri), C-187/16, EU:C:2018:194, præmis 76 og den deri nævnte retspraksis).
81 Det skal ligeledes bemærkes, at undtagelser som dem, der er påberåbt i den foreliggende sag, endvidere skal fortolkes strengt (jf. analogt dom af 20.3.2018, Kommissionen mod Østrig (Statstrykkeri), C-187/16, EU:C:2018:194, præmis 77 og den deri nævnte retspraksis).
82 Selv om artikel 15, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24 overlader medlemsstaterne en skønsmargen til at beslutte, hvilke foranstaltninger der anses for nødvendige for beskyttelsen af deres væsentlige sikkerhedsinteresser, kan disse artikler følgelig imidlertid ikke fortolkes således, at de tildeler medlemsstaterne kompetence til at fravige EUF-traktatens bestemmelser blot ved påberåbelse af disse interesser. Den medlemsstat, som påberåber sig de undtagelser, der er fastsat i disse bestemmelser, skal dermed bevise, at behovet for at beskytte sådanne interesser ikke kunne være blevet opfyldt inden for rammerne af en udbudsprocedure i henhold til dette direktiv (jf. analogt dom af 20.3.2018, Kommissionen mod Østrig (Statstrykkeri), C-187/16, EU:C:2018:194, præmis 78 og 79 og den deri nævnte retspraksis).
83 Selv om Republikken Polen i det foreliggende tilfælde ganske vist har identificeret sine væsentlige sikkerhedsinteresser, som ifølge denne medlemsstat skal beskyttes, såvel som de garantier, der er uløseligt forbundet med beskyttelsen af disse interesser, skal det imidlertid efterprøves, om denne medlemsstat har bevist, at de formål, som den forfølger, ikke kunne være blevet opfyldt inden for rammerne af en udbudsprocedure i henhold til disse direktiv 2014/24.
84 Det skal i denne henseende indledningsvis bemærkes, at Republikken Polens argument om, at Kommissionen ikke med føje kunne påberåbe sig dom af 20. marts 2018, Kommissionen mod Østrig (Statstrykkeri) (C-187/16, EU:C:2018:194), for så vidt som det omhandlede nationale trykkeri i den sag, der gav anledning til denne dom, i modsætning til situationen i den foreliggende sag var en privatretlig virksomhed, skal forkastes. Den retlige status for det selskab, der på nationalt plan er pålagt trykningen af officielle dokumenter, fritager nemlig ikke den pågældende medlemsstat fra forpligtelsen til at godtgøre, at de formål, den forfølger, ikke kunne nås inden for rammerne af et udbud, med forbehold for at artikel 12 i direktiv 2014/24 finder anvendelse. Republikken Polen har ikke godtgjort, at de offentlige kontrakter, der er omhandlet i den pågældende polske lovgivning, er genstand for en in house-tildeling, som henhører under de specifikke tilfælde med udelukkelse fra reglerne for udbudsprocedurer i denne artikel 12.
85 I første række skal det med hensyn til Republikken Polens argumentation om, at den direkte tildeling af kontrakterne vedrørende de omhandlede tjenesteydelser til PWPW opfylder formålet om at sikre kontinuiteten i forsyningen af officielle dokumenter, idet risikoen for virksomhedens fallit undgås, bemærkes, at selv om de fleste af de nævnte dokumenter er snævert forbundne med den offentlige orden og en medlemsstats institutionelle virke, hvilke faktorer forudsætter, at en kontinuitet i forsyningen sikres, har Republikken Polen imidlertid ikke påvist, at dette formål ikke ville kunne sikres ved et udbud, og at en sådan sikkerhed ville blive bragt i fare, såfremt de nævnte tjenesteydelser blev betroet andre virksomheder, herunder eventuelt virksomheder med hjemsted i andre medlemsstater.
86 Denne medlemsstat har navnlig ikke påvist, at risikoen for en forstyrrelse i fremstillingen af de omhandlede offentlige dokumenter som følge af, at den økonomiske aktør, der er pålagt denne fremstilling, eventuelt går fallit, var væsentligt højere i forbindelse med anvendelse af en udbudsprocedure fastsat i direktiv 2014/24.
87 Med henblik på at afhjælpe sådanne risici kunne den pågældende polske lovgivning nemlig i denne offentlige kontrakt foreskrive pålæggelsen af andre foranstaltninger, såsom bl.a. en forpligtelse for den ordregivende myndighed til at indgå kontrakter med flere leverandører, når andre betragtninger ikke er til hinder herfor.
88 Denne kontrakt kunne endvidere fastsætte krav om sikkerhed for ansøgernes finansielle soliditet. Artikel 58, stk. 3, i direktiv 2014/24 fastsætter nemlig, at de ordregivende myndigheder kan pålægge de økonomiske aktører krav, så det sikres, at de har tilstrækkelig økonomisk og finansiel kapacitet til at opfylde kontrakten. Med henblik herpå præciserer denne bestemmelse, at de ordregivende myndigheder navnlig kan kræve, at de økonomiske aktører har en vis minimumsårsomsætning, herunder en vis minimumsomsætning inden for det område, som kontrakten dækker. De ordregivende myndigheder kan desuden kræve, at de økonomiske aktører fremlægger oplysninger om deres årsregnskab, og at de eventuelt har et tilstrækkeligt niveau af erhvervsansvarsforsikring.
89 Republikken Polen har ikke godtgjort, at pålæggelsen af sådanne krav ikke kunne afhjælpe de angivelige risici med hensyn til forsyningen af de pågældende dokumenter, som bl.a. ville følge af en pludselig forværring af den finansielle situation hos den virksomhed, der havde ansvaret for fremstillingen af disse dokumenter. Som Kommissionen har anført, kan risikoen for, at en virksomhed som PWPW går fallit, nemlig ikke anses for at være helt udelukket, selv om denne risiko er lille.
90 Med hensyn til behovet for en tilstrækkelig og rettidig fremstilling af de stemmesedler og holografiske mærker på stemmeretscertifikater, som er omhandlet i artikel 4, stk. 5c, litra d) og e), i lov om offentlige kontrakter, med henblik på at sikre den gode og sikre afvikling af valg, har Republikken Polen ikke godtgjort, at andre virksomheder end PWPW nødvendigvis ville yde mindre end denne, og at de ikke ville formå at trykke de nævnte sedler og fremstille nævnte mærker i tilstrækkeligt antal og rettidigt. Det følger heraf, at det ikke er godtgjort, at det er nødvendigt at fravige anvendelsen af bestemmelserne om udbudsprocedurer i direktiv 2014/24 for at nå det af denne medlemsstat anførte mål.
91 I anden række har Domstolen angående behovet for med hensyn til de fleste af de omhandlede tjenesteydelser at sikre beskyttelsen af de pågældende dokumenters sikkerhed, og nærmere bestemt af oplysningerne heri, allerede fastslået, at nødvendigheden af at fastsætte en fortrolighedsforpligtelse ikke i sig selv er til hinder for, at der gennemføres en udbudsprocedure for en kontrakt (dom af 20.3.2018, Kommissionen mod Østrig (Statstrykkeri), C-187/16, EU:C:2018:194, præmis 89).
92 Domstolen har ligeledes fastslået, at oplysningernes fortrolighed desuden kan sikres ved en tavshedspligt, uden at det er nødvendigt at tilsidesætte procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter. Der er nemlig ikke noget, der forhindrer den ordregivende myndighed i at stille særligt høje krav til tilslagsmodtagernes egnethed og pålidelighed, udforme udbudsbetingelser og kontrakter vedrørende tjenesteydelser i overensstemmelse hermed og afkræve eventuelle ansøgere den nødvendige dokumentation (dom af 20.3.2018, Kommissionen mod Østrig (Statstrykkeri), C-187/16, EU:C:2018:194, præmis 90 og 91).
93 Med henblik på at sikre sikkerheden for størstedelen af de pågældende dokumenter kunne den ordregivende myndighed som led i udbudsprocedurerne i direktiv 2014/24 bl.a. fastlægge tekniske specifikationer som de i direktivets artikel 42 omhandlede og/eller fastsætte udvælgelseskriterier som de i dets artikel 58 omhandlede.
94 Med hensyn til disse tekniske specifikationer som omhandlet i artikel 42 i direktiv 2014/24 fremgår det nærmere bestemt af denne artikels stk. 1, at der i disse specifikationer fastsættes de egenskaber, som kræves af de pågældende tjenesteydelser, og at de ligeledes kan vedrøre den specifikke proces eller metode for levering af de ønskede tjenesteydelser, forudsat at de er forbundet med kontraktens genstand og svarer til kontraktens værdi og mål.
95 Hvad angår udvælgelseskriterierne i dette direktivs artikel 58 har Domstolen fastslået, at den ordregivende myndighed af EU-lovgiver er blevet tillagt et vidt skøn ved fastlæggelsen af disse kriterier. Den ordregivende myndighed har således i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 et vist skøn til at fastsætte de krav for deltagelse i en procedure for indgåelse af kontrakter, som ifølge myndigheden er relaterede og står i forhold til den pågældende kontrakts genstand samt er relevante for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt teknisk og faglig formåen til at gennemføre denne kontrakt. Det fremgår nærmere bestemt af den nævnte artikels stk. 4, at den ordregivende myndighed frit vurderer de krav for deltagelse, som efter dennes opfattelse anses for relevante for bl.a. at sikre gennemførelsen af nævnte kontrakt i overensstemmelse med en kvalitetsstandard, som den finder passende (jf. i denne retning dom af 26.1.2023, Construct, C-403/21, EU:C:2023:47, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis).
96 Dette stk. 4 tillader navnlig den ordregivende myndighed at pålægge krav, der sikrer, at de økonomiske aktører besidder de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer og erfaringer til at gennemføre den pågældende kontrakt i overensstemmelse med en passende kvalitetsstandard, hvilket kan vurderes på grundlag af deres faglige dygtighed, effektivitet, erfaring og pålidelighed. Økonomiske aktører, som anses for ikke at have de krævede erhvervsevner, herunder i situationer med modstridende interesser, som kan påvirke kontraktens opfyldelse i negativ retning, kan således udelukkes.
97 Som Kommissionen har gjort gældende, kunne den ordregivende myndighed med hensyn til de fleste af de omhandlede tjenesteydelser nøjes med at give et begrænset antal ansøgere adgang til de pågældende fortrolige oplysninger ved at anvende det begrænsede udbud omhandlet i artikel 28 i direktiv 2014/24 eller eventuelt procedurerne efter direktivets artikel 29 og 30. Den ordregivende myndighed kan nemlig benytte den mulighed for at reducere antallet af tilbud, der skal forhandles, som er fastsat i dette direktivs artikel 29, stk. 6, eller den mulighed for at reducere antallet af tilbud, der skal gøres til genstand for dialog, som er foreskrevet i nævnte direktivs artikel 30, stk. 4.
98 For det første er det under disse omstændigheder med hensyn til Republikken Polens argument om, at fremstillingen af de juridiske mærker og kontrolmærker til køretøjer, som er omhandlet i artikel 4, stk. 5c, litra c), i lov om offentlige kontrakter, samt af dokumenter vedrørende ibrugtagningen af køretøjer kræver adgang til hemmelige eller fortrolige oplysninger og indebærer beskyttelse af klassificerede oplysninger og personoplysninger, i nærværende doms præmis 92 anført, at oplysningernes fortrolighed principielt kan sikres med en tavshedspligt, uden at det er fornødent at tilsidesætte de procedurer for indgåelse af offentlige kontrakter, der er fastsat i direktiv 2014/24.
99 For at undgå lækage af følsomme oplysninger kan de polske myndigheder i de vilkår, der regulerer udbuddene, frit indsætte vilkår, der forpligter tilslagsmodtageren til at iagttage en almindelig fortrolighed, samt fastsætte, at den tilbudsgivende virksomhed, der ikke er i stand til at tilbyde tilstrækkelige garantier med hensyn til overholdelsen af denne forpligtelse, vil blive udelukket fra tildelingsproceduren. De polske myndigheder kan ligeledes fastsætte, at tilslagsmodtageren kan pålægges sanktioner, herunder kontraktlige sanktioner, i tilfælde af tilsidesættelse af en sådan forpligtelse under opfyldelsen af den pågældende omhandlede kontrakt (jf. i denne retning dom af 20.3.2018, Kommissionen mod Østrig (Statstrykkeri), C-187/16, EU:C:2018:194, præmis 93).
100 Selv om en medlemsstat i øvrigt ganske vist kan træffe foranstaltninger, navnlig med henblik på at sikre, at oplysninger om føreren af og kontrolmærket på et køretøj i forbindelse med transport af farligt gods kun er tilgængelige for snævert udvalgte enheder, kan disse oplysningers fortrolige karakter ligeledes sikres ved en fortrolighedspligt for de virksomheder, der deltager i en udbudsprocedure reguleret ved direktiv 2014/24.
101 Eftersom Republikken Polen ikke har fremført noget forhold, som kan godtgøre, at anvendelsen af en således udformet udbudsprocedure ikke ville gøre det muligt at sikre adgangen til nævnte hemmelige oplysninger på tilsvarende vis som den direkte tildeling af de pågældende kontrakter til PWPW, er det ikke godtgjort, at beskyttelsen af disse oplysningers sikkerhed er til hinder for en udbudsprocedure for tildelingen af disse kontrakter.
102 For det andet har Republikken Polen med hensyn til de afgiftsmærker, der er fastsat i artikel 4, stk. 5c, litra b), i lov om offentlige kontrakter, selv om denne medlemsstat kan træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre bl.a. borgernes sikkerhed, imidlertid ikke godtgjort, at alene tildelingen af fremstillingen af disse mærker til en virksomhed som PWPW kan sikre virkeliggørelsen af et sådant formål, og at det skal undlades at anvende bestemmelserne om indgåelse af kontrakter i direktiv 2014/24.
103 Det ses nemlig ikke, at dette formål ikke ville kunne nås, hvis denne fremstilling blev overdraget andre økonomiske aktører end PWPW, som har tilstrækkelig erfaring med udformningen, den sikre fremstilling, opbevaringen og leveringen af sådanne mærker på nævnte medlemsstats område. Endvidere tyder intet på, at det ville være umuligt ved kontrakt at pålægge disse aktører de nødvendige fortroligheds- og sikkerhedsforanstaltninger.
104 For det tredje skal det, for så vidt som Republikken Polen vedrørende navnlig fremstillingen af de offentlige dokumenter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i lov om offentlige dokumenter, samt de mikroprocessorsystemer med software, der anvendes til håndtering af offentlige dokumenter, computersystemer og databaser, der er nødvendige for anvendelsen af offentlige dokumenter, og som indeholder en elektronisk chip, i overensstemmelse med formålet hermed, som er omhandlet i artikel 4, stk. 5c, litra f), i lov om offentlige kontrakter, har påberåbt sig det tvingende hensyn om at undgå forfalskning og efterligning heraf, bemærkes, at de garantier, som den ordregivende myndighed kan kræve, med hensyn til de fleste af disse dokumenter og systemer synes tilstrækkelige til at afhjælpe de af denne medlemsstat anførte risici for dens væsentlige sikkerhedsinteresser.
105 Den valgte økonomiske aktørs strenge overholdelse af tildelingskriterierne og den løbende kontrol med disse under gennemførelsen af den tildelte kontrakt kan nemlig principielt forebygge potentielt interne lækager og misbrug, som kunne give anledning til sådanne forfalskninger eller efterligninger.
106 Det følger heraf, at den manglende anvendelse af de udbudsprocedurer, som er fastsat i direktiv 2014/24, på kontrakterne vedrørende fremstillingen af de fleste af de offentlige dokumenter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 5c, i lov om offentlige kontrakter, men også på de af denne bestemmelse ligeledes omhandlede kontrakter om fremstilling af afgiftsmærker, juridiske mærker, kontrolmærker, stemmesedler, holografiske mærker på stemmeretscertifikater samt mikroprocessorsystemer med software, der anvendes til håndtering af offentlige dokumenter, computersystemer og databaser, der er nødvendige for anvendelsen af offentlige dokumenter, forekommer uforholdsmæssig i lyset af de af Republikken Polen påberåbte formål.
107 Hvad angår visse af de offentlige dokumenter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, nr. 16)-19) og 32), i lov om offentlige dokumenter – dvs. soldaters personlige dokumenter og identitetskort, tjenestekort for politibetjente, grænsevagter, statslige sikkerhedsagenter, tjenestemænd ved den nationale sikkerhedstjeneste, tjenestemænd ved efterretningstjenesten, tjenestemænd ved den militære kontraspionagetjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste, tjenestemænd ved den militære efterretningstjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste, samt medlemmer af militærpolitiet – skal det derimod fastslås, at disse dokumenter har en direkte og snæver forbindelse til formålet om beskyttelse af den nationale sikkerhed, hvorfor de kan begrunde yderligere krav om fortrolighed.
108 Det skal i denne henseende bemærkes, at de i foregående præmis opregnede dokumenter, i det omfang de vedrører tjenestemænd, hvis funktioner synes direkte og snævert forbundet med opgaver, der bidrager til at beskytte en medlemsstats nationale sikkerhed, kan nødvendiggøre en begrænsning af udbredelsen af deres kendetegn og oplysningerne heri, herunder bl.a. identiteten på disse tjenestemænd, hvorfor dokumenterne skal anses for at have et særligt højt niveau af følsomhed, der kæver en styrket beskyttelse mod navnlig lækager og forfalskninger.
109 Som Republikken Polen i det væsentlige har gjort gældende, uden at Kommissionen med føje har bestridt dette, ville en eventuel lækage af sådanne oplysninger nemlig kunne have uoprettelige konsekvenser for en medlemsstats nationale sikkerhed, eftersom disse oplysninger ville kunne anvendes af tredjelande eller navnlig kriminelle grupper eller terrororganisationer.
110 Selv om det ganske vist ville have været muligt at fastsætte garantier, såsom anvendelsen af navnlig kontraktlige sanktioner over for den økonomiske aktør, som var pålagt fremstillingen af de i nærværende doms præmis 107 omhandlede dokumenter, i tilfælde af lækage af nævnte følsomme oplysninger, kan sådanne garantier dermed ikke anses for at være tilstrækkelig effektive med henblik på at sikre disse oplysningers sikkerhed.
111 Som generaladvokaten har anført i punkt 95 i forslaget til afgørelse, udgør anvendelsen af disciplinære sanktioner over for de personer, der har forårsaget en sådan lækage af oplysninger, eller dem, der har tilladt denne lækage, eller indførelsen i kontrakterne af vilkår om en finansiel kompensation, som nødvendigvis vil blive udbetalt efter skadens indtræden, ikke passende løsninger med henblik på at beskytte sådanne oplysninger.
112 Med hensyn til Kommissionens argument om, at en virksomhed som PWPW kan anvende underentreprenører, og at det derfor ikke er begrundet alene at tildele denne virksomhed de omhandlede tjenesteydelser, skal det indledningsvis bemærkes, at Kommissionen ikke har godtgjort, at polsk lovgivning udtrykkeligt tillader underentreprise af fremstillingen af de dokumenter, der er omhandlet i nærværende doms præmis 107.
113 Det er endvidere ubestridt, at anvendelsen af en sådan underentreprise højst er en mulighed for PWPW og således kun kan påtænkes under denne virksomheds kontrol samt på de af denne fastsatte betingelser. Republikken Polen har i retsmødet i øvrigt præciseret, uden at Kommissionen har bestridt dette, at PWPW kun anvender underentreprenører til visse begrænsede tjenesteydelser, hvori fremstillingen af de i nærværende doms præmis 107 opregnede dokumenter ikke indgår.
114 Såfremt denne fremstilling blev varetaget af en enhed, der var udvalgt i overensstemmelse med reglerne i direktiv 2014/24, skal det endelig bemærkes, at denne enhed selv ville kunne anvende underentreprenører, således som det fremgår af direktivets artikel 63, stk. 1, og artikel 71, uden at en enhed, der kontrolleres af den pågældende medlemsstat, kunne kontrollere underentreprenørernes handlinger eller fastsætte betingelserne for deres deltagelse. Det følger heraf, at PWPW’s eventuelle anvendelse af underentreprise indebærer, at det fornødne beskyttelsesniveau for nævnte fremstilling ikke ville være højere end det, der følger af anvendelsen af udbudsprocedurerne i nævnte direktiv.
115 På denne baggrund skal det fastslås, at Republikken Polen kan påberåbe sig artikel 15, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, når den gør gældende, at arten af de dokumenter, der er opregnet i nærværende doms præmis 107, er uforenelig med forpligtelsen til at benytte disse procedurer.
116 Eftersom Kommissionen ikke har ført bevis for sine udsagn om disse dokumenter, skal Republikken Polen følgelig frifindes, for så vidt som søgsmålet vedrører bestemmelserne i polsk lovgivning om direkte tildeling af kontrakter vedrørende fremstillingen af nævnte dokumenter til PWPW uden anvendelse af udbudsprocedurerne i direktiv 2014/24.
117 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 15, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med artikel 346, stk. 1, litra a), TEUF, ved i polsk lovgivning at have indført udelukkelser, der ikke er fastsat i direktiv 2014/24, med hensyn til fremstillingen af for det første de offentlige dokumenter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 5c, i lov om offentlige kontrakter, med undtagelse af soldaters personlige dokumenter og identitetskort, tjenestekort for politibetjente, grænsevagter, statslige sikkerhedsagenter, tjenestemænd ved den nationale sikkerhedstjeneste, tjenestemænd ved efterretningstjenesten, tjenestemænd ved den militære kontraspionagetjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste, tjenestemænd ved den militære efterretningstjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste, samt medlemmer af militærpolitiet, og for det andet af afgiftsmærker, juridiske mærker, kontrolmærker, stemmesedler, holografiske mærker på stemmeretscertifikater samt mikroprocessorsystemer med software, der anvendes til håndtering af offentlige dokumenter, computersystemer og databaser, der er nødvendige for anvendelsen af offentlige dokumenter, som ligeledes er omhandlet i artikel 4, stk. 5c, i lov om offentlige dokumenter.
118 I øvrigt frifindes Republikken Polen.
Sagsomkostninger
119 I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.
120 I medfør af procesreglementets artikel 138, stk. 3, bærer hver part sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter. Domstolen kan dog, hvis dette efter omstændighederne findes begrundet, beslutte, at en part, ud over at bære sine egne omkostninger, skal betale en del af modpartens omkostninger.
121 I den foreliggende sag har Kommissionen og Republikken Polen begge nedlagt påstand om, at den anden part i sagen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
122 Da Kommissionen har fået medhold i søgsmålet med undtagelse af udelukkelsen af kontrakter vedrørende fremstillingen af visse offentlige dokumenter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, nr. 32), i lov om offentlige dokumenter, hvortil artikel 4, stk. 5c, i lov om offentlige kontrakter henviser – dvs. soldaters personlige dokumenter og identitetskort, tjenestekort for politibetjente, grænsevagter, statslige sikkerhedsagenter, tjenestemænd ved den nationale sikkerhedstjeneste, tjenestemænd ved efterretningstjenesten, tjenestemænd ved den militære kontraspionagetjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste, tjenestemænd ved den militære efterretningstjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste, samt medlemmer af militærpolitiet – skal det i henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 3, besluttes, at Republikken Polen bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de af Kommissionen afholdte omkostninger.
123 Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Første Afdeling):
1) Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 15, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, sammenholdt med artikel 346, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ved i polsk lovgivning at have indført udelukkelser, der ikke er fastsat i direktiv 2014/24, med hensyn til fremstillingen af for det første de offentlige dokumenter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 5c, i ustawa Prawo zamówień publicznych (lov om offentlige kontrakter) af 29. januar 2004, som ændret ved ustawa o dokumentach publicznych (lov om offentlige dokumenter) af 22. november 2018, med undtagelse af soldaters personlige dokumenter og identitetskort, tjenestekort for politibetjente, grænsevagter, statslige sikkerhedsagenter, tjenestemænd ved den nationale sikkerhedstjeneste, tjenestemænd ved efterretningstjenesten, tjenestemænd ved den militære kontraspionagetjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste, tjenestemænd ved den militære efterretningstjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste, samt medlemmer af militærpolitiet, og for det andet af afgiftsmærker, juridiske mærker, kontrolmærker, stemmesedler, holografiske mærker på stemmeretscertifikater samt mikroprocessorsystemer med software, der anvendes til håndtering af offentlige dokumenter, computersystemer og databaser, der er nødvendige for anvendelsen af offentlige dokumenter, som ligeledes er omhandlet i denne artikel 4, stk. 5c.
2) I øvrigt frifindes Republikken Polen.
3) Republikken Polen bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.
4) Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.
Underskrifter