Sag anlagt den 11. maj 2010 - Rautaruukki Oyj mod KHIM - Manuel Vigil Pérez (MONTERREY)

(Sag T-217/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Rautaruukki Oyj (Helsinki, Finland) (ved lawyer. J. Tanhuanpää)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Manuel Vigil Pérez (Madrid, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 24. februar 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1001/2009-2) annulleres.

Indsigelsesafdelingens afgørelse nr. B 1173707 ophæves i sin helhed.

Sagsøgerens varemærke "MONTERREY" registreres for alle varer i klasse 6 og 19 i overensstemmelse med sagsøgerens EF-varemærkeansøgning nr. 5276936.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusiv de omkostninger, der er pådraget sagsøgeren i forbindelse med sagen for appelkammeret.

-    Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder dem, som er pådraget sagsøgeren i forbindelse med sagen for appelkammeret, hvis parten beslutter at indtræde i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Rautaruukki Oyj

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "MONTERREY" for varer og tjenesteydelser i klasse 6, 19 og 37

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Manuel Vigil Pérez

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den spanske varemærkeregistrering nr. 1695663 af figurmærket "MONTERREY" for tjenesteydelser i klasse 37 og den spanske varemærkeregistrering nr. 1695662 "MONTERREY" af figurmærket "MONTERREY" for tjenesteydelser i klasse 36

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvis medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Delvis afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde:

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren tre anbringender gældende:

Med sit første anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret foretog en fejlagtig bedømmelse af varernes og tjenesteydelsernes lighed.

Med sit andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter regel 99 i Kommissionens forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret urigtigt lagde til grund, at oversættelsen af en ældre rettighed svarede til den relevante original.

Med sit tredje anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning, ligebehandlingsprincippet og legalitetsprincippet.

____________