Sag T-68/08
Fédération internationale de football association (FIFA)
mod
Europa-Kommissionen
»Tv-spredningsvirksomhed – artikel 3a i direktiv 89/552/EØF – foranstaltninger truffet af Det Forenede Kongerige vedrørende begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse i denne medlemsstat – verdensmesterskabet i fodbold – afgørelse, hvori foranstaltningerne erklæres for forenelige med fællesskabsretten – begrundelse – artikel 43 EF, 49 EF og 86 EF – ejendomsret«
Sammendrag af dom
1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – afgørelse fra Kommissionen, hvori nationale foranstaltninger vedtaget med hjemmel i artikel 3a i direktiv 89/552 erklæres for forenelige med fællesskabsretten – medlemsstaternes manglende skøn – sag anlagt af den oprindelige indehaver af retten til at dække en begivenhed omfattet af afgørelsen – umiddelbart berørt
(Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets direktiv 89/552, art. 3a; Kommissionens afgørelse 2007/730)
2. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – muligt at være individuelt berørt af en beslutning, der finder generel anvendelse – betingelser – afgørelse fra Kommissionen, hvori nationale foranstaltninger vedtaget med hjemmel i artikel 3a i direktiv 89/552 erklæres for forenelige med fællesskabsretten – sag anlagt af den oprindelige indehaver af retten til at dække en begivenhed omfattet af afgørelsen – sagsøgeren kunne identificeres på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen – sagsøgeren individuelt berørt
(Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets direktiv 89/552, art. 3a; Kommissionens afgørelse 2007/730)
3. Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – medlemsstaternes mulighed for at pålægge restriktioner for udøvelsen af grundlæggende friheder, der er fastsat i EU-retten – begrundelse – beskyttelse af retten til information
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36, 18. og 21. betragtning; Rådets direktiv 89/552, art. 3a, stk. 1)
4. Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36, 18. betragtning; Rådets direktiv 89/552, art. 3a)
5. Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – nationale procedurer til fastlæggelse af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse
(Rådets direktiv 89/552, art. 3a, stk. 1)
6. Fri udveksling af tjenesteydelser – etableringsfrihed – restriktioner – begrundet i tvingende almene hensyn – bedømmelse i forhold til almindelige retsprincipper – afvisning af foranstaltninger, der ikke er forenelige med grundrettighederne
7. Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – restriktioner, pålagt af en medlemsstat, der er begrundet i tvingende almene hensyn, og som overholder proportionalitetsprincippet – indirekte indvirkninger på konkurrencen
(Rådets direktiv 89/552)
1. Det princip om gensidig anerkendelse, der er fastsat i artikel 3a, stk. 3, i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed og udløst af Kommissionens afgørelse om foreneligheden med fællesskabsretten af foranstaltninger truffet af en medlemsstat i henhold til artikel 3a, medfører en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre retsvirkningerne af disse foranstaltninger. Medlemsstaterne skal navnlig sikre, at de tv-spredningsforetagender, som hører under deres jurisdiktion, overholder de betingelser for tv-transmission i den pågældende medlemsstat af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse opført på denne medlemsstats liste, som medlemsstaten har fastsat i sine foranstaltninger, og som er blevet godkendt og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kravet om at nå dette resultat påvirker direkte de tv-spredningsforetagenders retsstilling, der hører under andre medlemsstaters jurisdiktion end den medlemsstat, som har truffet foranstaltningerne, og som ønsker at købe rettigheder til transmission i denne medlemsstat, og som organisatoren af begivenheden oprindeligt var indehaver af. En sådan afgørelse påvirker således umiddelbart retsstillingen for organisatorerne af sådanne begivenheder for så vidt angår de rettigheder, disse oprindeligt var indehavere af, og den overlader ikke medlemsstaterne noget skøn med hensyn til det resultat, der skal nås, som skal gennemføres automatisk, og som udelukkende følger af fællesskabsreglerne, uanset indholdet af de særlige foranstaltninger, de nationale myndigheder træffer for at nå målet. Disse organisatorer er således umiddelbart berørt af den anfægtede afgørelse.
(jf. præmis 35-38)
2. Andre personer end en beslutnings adressat kun kan gøre gældende, at de berøres individuelt, hvis beslutningen rammer dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller på grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som adressaten. Uanset den retlige karakter af og kilden til de transmissionsrettigheder, der er knyttet til VM-slutrunden, udgør den en begivenhed som omhandlet i 21. betragtning til direktiv 97/36 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed, for så vidt som den tilrettelægges forud af en organisator, der juridisk har ret til at sælge de nævnte rettigheder, og dette ligeledes gjaldt ved vedtagelsen af Kommissionens afgørelse 2007/730 om foreneligheden med fællesskabsretten af de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har truffet i henhold til artikel 3a, stk. 1, i Rådets direktiv 89/552/EØF. Hvem der var organisator var åbenbart, da afgørelsen blev truffet, og i øvrigt angivet heri, og den pågældende er derfor individuelt berørt af afgørelsen.
(jf. præmis 39-42)
3. Artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed har konkretiseret medlemsstaternes muligheder for på radio- og tv-området at begrænse udøvelsen af de grundlæggende friheder, der er fastsat i den primære fællesskabsret, på grund af tvingende almene hensyn.
Ytringsfriheden, som garanteret ved artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, er en af de grundrettigheder, fællesskabsretsordenen skal beskytte, og udgør et tvingende alment hensyn, som kan begrunde sådanne restriktioner. Endvidere omfatter ytringsfriheden ifølge samme artikels stk. 1 ligeledes friheden til at modtage oplysninger.
Som det fremgår af 18. betragtning til direktiv 97/36 om ændring af direktiv 89/552, har de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3a i sidstnævnte direktiv, imidlertid til formål at beskytte retten til information og at sikre borgerne bred adgang til tv-dækning af begivenheder – nationale eller ikke-nationale – af væsentlig samfundsmæssig interesse. Ifølge 21. betragtning til direktiv 97/36 er en begivenhed af væsentlig interesse, når den er i særklasse, er af interesse for offentligheden i Den Europæiske Union eller i en bestemt medlemsstat eller i en vigtig del af en bestemt medlemsstat, og tilrettelægges forud af en organisator, der juridisk har ret til at sælge de rettigheder, der er knyttet til begivenheden.
Heraf følger, at de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552, er begrundet i tvingende almene hensyn, da de vedrører begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse. Endvidere skal de pågældende foranstaltninger være egnede til at sikre virkeliggørelsen af det formål, de forfølger, og ikke gå videre end nødvendigt for at nå dette mål.
(jf. præmis 48 og 52-54)
4. Artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed, hvortil der henvises i 18. betragtning til direktiv 97/38, om ændring af direktiv 89/552, indebærer ikke en harmonisering af, hvilke specifikke begivenheder medlemsstaterne kan anse for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. Heraf følger, at 18. betragtning til direktiv 97/36 ikke kan opfattes således, at det automatisk er foreneligt med fællesskabsretten at opføre VM på en national liste over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse. Betragtningen kan så meget mindre forstås således, at hele VM under alle omstændigheder retmæssigt kan optages på en sådan liste, uanset hvilken interesse kampene i denne turnering vækker i den pågældende medlemsstat.
På trods af den manglende harmonisering af, hvilke specifikke begivenheder medlemsstaterne kan anse for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, indebærer henvisningen til VM i 18. betragtning til direktiv 97/36, at Kommissionen ikke kan anse opførelsen af kampe i denne turnering på en liste over begivenheder for at være i strid med fællesskabsretten med den begrundelse, at den pågældende medlemsstat ikke har meddelt den de specifikke grunde til, at kampene udgør en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse. Kommissionens eventuelle konklusion om, at det er foreneligt med fællesskabsretten at opføre hele VM på en liste over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse i en medlemsstat, fordi denne turnering på grund af sin karakter med føje kan betragtes som én samlet begivenhed, kan imidlertid anfægtes på grundlag af specifikke omstændigheder, der viser, at »non-prime«-kampe ikke har så stor samfundsmæssig interesse i den pågældende medlemsstat.
(jf. præmis 55, 56 og 113)
5. De procedurer, som medlemsstaterne fastsætter med henblik på fastlæggelsen af listen over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse i overensstemmelse med artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed, skal være klare og gennemskuelige, i den forstand at de skal være baseret på kriterier, der kendes på forhånd af de berørte, således at det undgås, at den skønsmæssige beføjelse, som medlemsstaterne råder over med hensyn til at bestemme, hvilke specifikke begivenheder der skal opføres på deres lister, udøves vilkårligt. Selv om en begivenhed for at kunne opføres på listen ifølge artikel 3a skal være af væsentlig samfundsmæssig interesse, er det nemlig af afgørende betydning for, at de nationale afgørelser træffes på en gennemskuelig måde og inden for rammerne af det skøn, medlemsstaterne råder over i denne henseende, at der forinden er fastsat specifikke kriterier for, hvordan denne væsentlighed skal vurderes. Kravet om, at proceduren skal være klar og gennemskuelig, indebærer ligeledes, at det skal fremgå af de dertil knyttede bestemmelser, hvilken myndighed der har beføjelse til at udarbejde listen over begivenheder, og på hvilken måde berørte parter kan fremsætte deres bemærkninger.
(jf. præmis 87 og 88)
6. Når en medlemsstat påberåber sig bestemmelser som artikel 46 EF og 55 EF for at begrunde retsforskrifter, som kan begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, skal denne begrundelse, som er hjemlet i fællesskabsretten, fortolkes i lyset af de almindelige retsgrundsætninger, herunder grundrettighederne. En sådan national retsforskrift kan derfor kun omfattes af undtagelserne i de nævnte bestemmelser, såfremt de er i overensstemmelse med de grundrettigheder, som Fællesskabets retsinstanser skal beskytte. På samme måde kan det ikke accepteres, at en national foranstaltning, som ikke er forenelig med grundrettighederne, såsom ejendomsretten, anses for omfattet af de fastsatte undtagelser, fordi den er begrundet i tvingende almene hensyn, såsom at offentligheden skal have adgang til tv-transmission af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse.
(jf. præmis 142)
7. Konsekvenserne af, at tv-spredningsforetagender tilhørende den anden af de kategorier, som er fastsat i en medlemsstats lovgivning, på grund af den betydning, det har for dem at have eneret på tv-transmission af VM-kampe, ikke er interesserede i at købe ikke-eksklusive transmissionsrettigheder, er en indirekte følge af de restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser, som den pågældende medlemsstats foranstaltninger medfører. Kommissionen begik imidlertid ikke nogen fejl, da den fandt, at de restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser, det indebærer, at samtlige VM-kampe er blevet opført på listen over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse for denne medlemsstat, er begrundet i tvingende almene hensyn og hverken uegnede eller uforholdsmæssige. Den indvirkning på antallet af potentielle konkurrenter, som er en uundgåelig følge af sådanne hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser, kan derfor ikke anses for at være i strid med traktatens artikler om konkurrence. Det påhvilede følgelig ikke Kommissionen at gennemføre en mere grundig undersøgelse vedrørende de nævnte konsekvenser.
(jf. præmis 172 og 173)