Language of document :

Rettens dom af 17. februar 2011 - FIFA mod Kommissionen

(Sag T-68/08) 1

(Tv-spredningsvirksomhed - artikel 3a i direktiv 89/552/EØF - foranstaltninger truffet af Det Forenede Kongerige vedrørende begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse for denne medlemsstat - verdensmesterskabet i fodbold - afgørelse, der erklærer foranstaltningerne forenelige med fællesskabsretten - begrundelse - artikel 43 EF, 49 EF og 86 EF - ejendomsret)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fédération internationale de football association (FIFA) (Zürich, Schweiz) (først ved solicitors E. Batchelor og F. Young, advokaterne A. Barav og D. Reymond samt barrister F. Carlin, derefter ved E. Batchelor, A. Barav, D. Reymond og F. Carlin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Benyon, E. Montaguti og N. Yerrell, derefter ved F. Benyon og E. Montaguti, som befuldmægtigede, bistået af J. Flynn, QC, og barrister M. Lester)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Belgien (ved C. Pochet, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne J. Stuyck og A. Joachimowicz) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved S. Behzadi-Spencer og V. Jackson, derefter ved S. Behzadi-Spencer og L. Seeboruth, som befuldmægtigede, først bistået af barrister T. de la Mare, derefter af barrister B. Kennelly)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse 2007/730/EF af 16. oktober 2007 om foreneligheden med fællesskabsretten af de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har truffet i henhold til artikel 3a, stk. 1, i Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (EUT L 295, s. 12)

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Fédération internationale de football association (FIFA) bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)    Kongeriget Belgien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 107 af 26.4.2008.