Language of document :

Sag anlagt den 22. november 2006 - Altana Pharma mod KHIM - Avensa (PNEUMO UPDATE)

(Sag T-327/06)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Altana Pharma AG (Konstanz, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H. Becker)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Avensa AG (Zug, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 11. september 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 668/2005-2) annulleres.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at forkaste indsigerens indsigelse nr. B 575 524.

Subsidiært tilpligtes Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) under hensyntagen til Rettens opfattelse at træffe fornyet afgørelse vedrørende indsigerens indsigelse nr. B 575 524.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Altana Pharma AG.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "PNEUMO UPDATE" for varer og tjenesteydelser i klasse 5, 9, 16, 35, 38 og 41 (ansøgning nr. 2 462 049).

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Avensa AG.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske ordmærke "Pneumo" for varer i klasse 5, idet indsigelsen udelukkende var rettet mod registreringen i klasse 5.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Den anfægtede afgørelse savner fyldestgørende begrundelse og udgør en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 1, da der ikke er risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker. Desuden har sagsøgeren gjort gældende, at der ikke har været gjort brug af det varemærke, som indsigelsen støttes på.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).