Language of document : ECLI:EU:T:2006:188

Sag T-357/05

Comunidad Autónoma de Valencia – Generalidad Valenciana

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Samhørighedsfonden – repræsentation ved en advokat – åbenbart, at sagen skal afvises«

Sammendrag af kendelse

Retspleje – stævning – formkrav

(Domstolens statut, art. 19, stk. 4)

Det fremgår udtrykkeligt af artikel 19, stk. 4, i Domstolens statut, som i medfør af statuttens artikel 53 finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten, at to kumulative betingelser skal være opfyldt, for at en person gyldigt kan repræsentere andre parter end medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner ved Fællesskabets retsinstanser, nemlig at vedkommende er advokat og har beskikkelse i en medlemsstat eller i en stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Disse betingelser udgør væsentlige formforskrifter, hvis manglende overholdelse medfører afvisning af sagen.

En stævning kan derfor ikke antages til realitetsbehandling, når den er indgivet af en ikke-privilegeret part, som er repræsenteret af en befuldmægtiget, der, fordi han ikke er medlem af advokatsamfundet, ikke er advokat i den i artikel 19 i statutten anvendte forstand, selv om han i henhold til national ret kan repræsentere denne part i sager ved alle retsinstanser.

(jf. præmis 7, 10 og 12)