Language of document :

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. juli 2006 - Comunidad Autónoma de Valencia mod Kommissionen

(Sag T-357/05) 1

(Samhørighedsfonden - repræsentation ved en advokat - åbenbart, at sagen skal afvises)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Comunidad Autónoma de Valencia - Generalidad Valenciana (Spanien) (ved J.-V. Sánchez-Tarazaga Marcelino)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Escobar Guerrero og A. Weimar, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 1867 endelig udg. af 27. juni 2005 om nedsættelse af den støtte, der oprindeligt blev ydet af Samhørighedsfonden for så vidt angår de projekter, der er grupperet under nr. 97/11/61/028, vedrørende indsamling og rensning af spildevand ved Middelhavskysten i den selvstyrende region Valencia (Spanien)

Konklusion

Sagen afvises.

Det er ufornødent at træffe afgørelse om begæringen om intervention.

Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger, med undtagelse af omkostningerne i forbindelse med begæringen om intervention.

Sagsøgeren, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Comunidad Autónoma de Andalucía - Junta de Andalucía bærer deres egne omkostninger i forbindelse med begæringen om intervention.

____________

1 - EUT C 281 af 12.11.2005.