Language of document : ECLI:EU:C:2018:324

Sag C-531/16

Šiaulių regiono atliekų tvarkymo centras

og

»Ecoservice projektai« UAB

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas)

»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2004/18/EF – fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter – tilknytning mellem tilbudsgivere, der har afgivet uafhængige tilbud i den samme procedure – tilbudsgivernes, den ordregivende myndigheds og den nationale rets forpligtelser«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. maj 2018

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter – direktiv 2004/18 – afgivelse af bud – afgivelse af bud af virksomheder, der er indbyrdes forbundne – lovlig

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 2)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter – direktiv 2004/18 – tildeling af kontrakter – principperne om ligebehandling af tilbudsgivere og gennemsigtighed – rækkevidde – udvælgelses- og tildelingskriterier – forpligtelse til en klar og forudgående definition – tilbudsgiverne pålægges en forpligtelse, der hverken fremgår af national ret eller af udbudsbetingelserne – ikke tilladt

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18)

3.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter – direktiv 2004/18 – afgivelse af bud – afgivelse af bud af virksomheder, der er indbyrdes forbundne – virksomhedernes forpligtelse til at oplyse om denne tilknytning, når der hverken er fastsat et sådant krav i national ret eller i udbudsbetingelserne – foreligger ikke – den ordregivende myndigheds mulighed for at kontrollere, om buddene er selvstændige og uafhængige – betingelser

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 2)

4.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter – direktiv 89/665 og 2004/18 – forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre klageprocedurer – bevisregler – medlemsstaternes skøn – grænser – overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet – vurdering af det bevisniveau, der kræves for at godtgøre, at bud afgivet af indbyrdes forbundne virksomheder ikke er selvstændige og uafhængige

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 2; Rådets direktiv 89/665, art. 1, stk. 1, tredje afsnit, og art. 2, stk. 1, litra b)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 21 og 22)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 23)

3.      Artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at

–        i mangel af en udtrykkelig retsforskrift eller en specifik betingelse i udbudsbekendtgørelsen eller i de betingelser, der regulerer vilkårene for tildeling af en offentlig kontrakt, påhviler der ikke de tilknyttede tilbudsgivere, som afgiver særskilte bud i den samme udbudsprocedure, en pligt til af egen drift at fremsætte oplysninger til den ordregivende myndighed om deres indbyrdes tilknytning

–        den ordregivende myndighed er, når den er i besiddelse af oplysninger, der rejser tvivl om, hvorvidt visse tilbudsgiveres bud er selvstændige og uafhængige, forpligtet til ved i givet fald at anmode disse tilbudsgivere om yderligere oplysninger at efterprøve, om deres bud rent faktisk er selvstændige og uafhængige. Såfremt det viser sig, at disse bud ikke er selvstændige og uafhængige, er artikel 2 i direktiv 2004/18 til hinder for, at kontrakten tildeles tilbudsgivere, der har afgivet et sådant bud.

(jf. præmis 26 og 40 samt domskonkl.)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 36-38)