Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Državna revizijska komisija za revizijo postopkov oddaje javnih naročil (Slovenien) den 23. november 2023 – Farmacija, d.o.o. mod Občina Benedikt
(Sag C-715/23, Farmacija)
Processprog: slovensk
Den forelæggende ret
Državna revizijska komisija za revizijo postopkov oddaje javnih naročil
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Farmacija, d.o.o.
Sagsøgt: Občina Benedikt
Anden part: MN
Præjudicielle spørgsmål
Kan tjenesteydelsen knyttet til udøvelsen af apoteksvirksomhed, hvis hovedgenstand er forhandling af receptpligtige og receptfrie humanmedicinske lægemidler til brugerne sammen med rådgivning af brugerne om korrekt og sikker brug af lægemidlerne, kvalificeres som en »ikkeøkonomisk tjenesteydelse af almen interesse« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2014/23 1 ?
Kan tjenesteydelsen knyttet til udøvelsen af apoteksvirksomhed, hvis hovedgenstand er forhandling af receptpligtige og receptfrie humanmedicinske lægemidler til brugerne sammen med rådgivning af brugerne om korrekt og sikker brug af lægemidlerne, anses for at henhøre under sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser som omhandlet i artikel 19 i direktiv 2014/23?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.2.2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT 2014, L 94, s. 1).