Language of document : ECLI:EU:T:2013:276

RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

28. maj 2013

Sag T-130/13 P

Stephanie Honnefelder

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – ikke opført på reservelisten – appelfrist – for sent anlagt – ikke tale om uforudsigelige omstændigheder eller force majeure – åbenbart, at appellen skal afvises«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 13. december 2012, Honnefelder mod Kommissionen (sag F-42/11), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. Stephanie Honnefelder bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Appel – frister – præceptiv karakter – Unionens retsinstansers prøvelse ex officio

[Statutten for Domstolen, bilag I, art. 9, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 101, stk. 1, litra a) og b), art. 102, stk. 2, og art. 144]

2.      Appel – frister – sag anlagt ved telefax – frist til at indgive det underskrevne originaleksemplar – begyndelsestidspunkt – datoen for modtagelsen af telefaxen og ikke datoen for udløbet af søgsmålsfristen

[Statutten for Domstolen, bilag I, art. 9, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 43, stk. 6, art. 101, stk. 1, litra a) og b), art. 102, stk. 2, art. 138, stk. 1, og art. 144]

3.      Retslig procedure – søgsmålsfrister – retstab – uforudseelige omstændigheder eller force majeure – begreb – grænser

(Statutten for Domstolen, art. 45, stk. 2)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 9 og 10)

Henvisning til:

Domstolen: 23. januar 1997, sag C-246/95, Coen, Sml. I, s. 403, præmis 21

Retten: 18. september 1997, forenede sager T-121/96 og T-151/96, Mutual Aid Administration Services mod Kommissionen, Sml. II, s. 1355, præmis 38 og 39; 12. oktober 2009, sag T-283/09 P, Aayhan m.fl. mod Parlamentet, Sml. Pers. I-B-1, s. 113, og II-B-1, s. 695, præmis 14

2.      Artikel 43, stk. 6, i Rettens procesreglement, der i medfør af samme reglements artikel 138, stk. 1, sidste afsnit, finder anvendelse ved appel af afgørelser truffet af Retten for EU-personalesager, bestemmer, at den dato, hvor en genpart af det underskrevne originaleksemplar af et processkrift når frem til Rettens Justitskontor pr. telefax, kun gælder, såfremt det underskrevne originaleksemplar af processkriftet indleveres til Justitskontoret senest ti dage efter modtagelsen af telefaxen.

Argumentet om, at fristen på ti dage i procesreglementets artikel 43, stk. 6, begynder at løbe fra datoen for udløbet af den frist på to måneder og ti dage, der fremgår af artikel 9, stk. 1, i bilag I til statutten for Domstolen og artikel 101, stk. 1, litra a) og b), i Rettens procesreglement, der i medfør af samme reglements artikel 144 og artikel 102, stk. 2, finder anvendelse ved appel af afgørelser truffet af Retten for EU-personalesager, uanset datoen for modtagelsen af telefaxen, kan følgelig ikke tages til følge. Navnlig når telefaxen er modtaget mere end ti dage før udløbet af den frist, der er fastsat med henblik på at iværksætte en appel ved Retten, medfører bestemmelserne i procesreglementets artikel 43, stk. 6, ikke, at denne frist forlænges.

(jf. præmis 13 og 17)

Henvisning til:

Domstolen: 18. januar 2005, C-325/03 P, Zuazaga Meabe mod KHIM, Sml. I, s. 403, præmis 18

3.      Begreberne hændelig begivenhed eller force majeure i artikel 45, stk. 2, i statutten for Domstolen kræver, at der foreligger usædvanlige vanskeligheder, som sagsøgeren ikke har indflydelse på, eller som er uundgåelige, selv om der udvises al den agtpågivenhed, som må forventes. Disse begreber omfatter et objektivt element, hvorefter der skal foreligge usædvanlige vanskeligheder for vedkommende, og et subjektivt element, hvorefter vedkommende med henblik på at undgå konsekvenserne af de usædvanlige begivenheder skal træffe egnede foranstaltninger, idet det dog ikke kræves, at vedkommende træffer urimeligt belastende foranstaltninger. Vedkommende skal navnlig nøje følge procedurens forløb og herunder udvise agtpågivenhed med henblik på at overholde de fastsatte frister. Der kan således ikke være tale om force majeure i en situation, hvor en omhyggelig og fornuftig person objektivt ville have været i stand til at undgå, at en søgsmålsfrist udløb.

Dette er tilfældet, når vedkommende har besluttet at sende det underskrevne eksemplar af appellen og bilagene samt bekræftede genparter til Rettens Justitskontor som pakke med en postoperatør fem dage efter indleveringen af appelskriftet ved telefax. Den omstændighed, at postoperatøren ikke overholder sin forpligtelse over for afsenderen til at levere pakken inden for en bestemt frist, udgør ikke en uforudseelig omstændighed eller force majeure for vedkommende.

(jf. præmis 19, 23 og 26)

Henvisning til:

Domstolen: 12. juli 1984, sag 209/83, Ferriera Valsabbia mod Kommissionen, Sml. s. 3089, præmis 22; 15. december 1994, sag C-195/91 P, Bayer mod Kommissionen, Sml. I, s. 5619, præmis 31 og 32; 8. november 2007, sag C-242/07 P, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 9757, præmis 17