Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Düsseldorf (Tyskland) den 25. maj 2023 – Verbraucherzentrale Baden-Württemberg e.V. mod Aldi Süd Dienstleistungs-SE & Co. OHG

(Sag C-330/23, Aldi Süd)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Verbraucherzentrale Baden-Württemberg e.V.

Sagsøgt: Aldi Süd Dienstleistungs-SE & Co. OHG

Præjudicielle spørgsmål

1.    Skal artikel 6a, stk. 1 og 2, i direktiv 98/6/EF 1 fortolkes således, at en procentsats, der nævnes i en meddelelse om prisnedsættelse, udelukkende må tage udgangspunkt i den tidligere pris som omhandlet i artikel 6a, stk. 2, i direktiv 98/6/EF?

2.    Skal artikel 6a, stk. 1 og 2, i direktiv 98/6/EF fortolkes således, at fremhævelser i en reklame, som har til formål at understrege et tilbuds lave pris (såsom f.eks. betegnelse af prisen som »Preis-Highlight (pris-highlight)«), når de anvendes i en meddelelse om prisnedsættelse, skal tage udgangspunkt i den tidligere pris som omhandlet i artikel 6a, stk. 2, i direktiv 98/6/EF?

____________

1         Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16.2.1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer (EFT 1998, L 80, s. 27), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2161 af 27.11.2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse (EUT 2019, L 328 s. 7).