Language of document :

Domstolens dom (Første Afdeling) af 25. april 2024 – Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-147/23) 1

(Traktatbrud – artikel 258 TEUF – beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten – direktiv (EU) 2019/1937 – ingen gennemførelse eller meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger – artikel 260, stk. 3, TEUF – påstand om betaling af et fast beløb og en daglig tvangsbøde – kriterier for fastsættelse af sanktionens størrelse – automatisk anvendelse af en koefficient for grovhed – fastlæggelse af medlemsstatens betalingsevne – demografisk kriterium)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz og Owsiany Hornungz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtigede)

Konklusion

Det fastslås, at Republikken Polen ikke har efterkommet sine forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, idet den ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og idet Republikken Polen derfor ikke har meddelt Europa-Kommissionen disse love og bestemmelser.

Republikken Polen har fortsat traktatbruddet, idet den på tidspunktet for Domstolens undersøgelse af de faktiske omstændigheder ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2019/1937 i national ret, og dermed heller ikke har givet Kommissionen meddelelse om sådanne foranstaltninger.

Republikken Polen betaler Kommissionen:

Et fast beløb på 7 000 000 EUR.

I tilfælde af, at det i punkt 1 fastslåede traktatbrud fortsat består på tidspunktet for afsigelsen af denne dom, pålægges Republikken Polen at betale Kommissionen en daglig tvangsbøde på 40 000 EUR fra dette tidspunkt, og indtil denne medlemsstat har bragt det fastslåede traktatbrud til ophør.

Republikken Polen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

____________

1 EUT C 155 af 2.5.2023.