Appel iværksat den 6. december 2023 af Dow Silicones Corp. m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 20. september 2023 i sagerne T-858/16 og T-867/16, Dow Silicones Corp. m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-752/23 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Dow Silicones Corp., tidligere Dow Corning Corp., Dow Silicones Belgium, tidligere Dow Corning Europe, og Vinventions, tidligere Nomacorc (ved advocaten H. Gilliams og L. Goossens)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves.
Kommissionen tilpligtes at betale de af appellanterne afholdte omkostninger såvel i forbindelse med denne sag som i forbindelse med sag T‑858/16 og sag T‑867/16.
Kommissionens afgørelse 2016/1699 1 , eller under alle omstændigheder denne afgørelses artikel 2, annulleres.
Subsidiært:
Den appellerede dom ophæves.
Sagen hjemvises til Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Det første appelanbringende er rettet mod konklusionen i den appellerede dom om, at Kommissionens afgørelse 2016/1699 indeholdt en korrekt definition af referencesystemet og ligeledes med rette havde antaget, at ordningen afviger fra referencesystemet.
Det andet appelanbringende er rettet mod konklusionen i den appellerede dom om, at Kommissionens afgørelse 2016/1699 med rette havde antaget, at ordningen blev kvalificeret som en selektiv foranstaltning.
Det tredje appelanbringende er rettet mod konklusionen i den appellerede dom om, at tilbagesøgningskravet som indeholdt i Kommissionens afgørelse 2016/1699 var berettiget.
____________
1 Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1699 af 11.1.2016 om skattefritagelse for overskydende fortjeneste, statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) iværksat af Kongeriget Belgien (EUT 2016, L 260, s. 61).