Sag anlagt den 15. juli 2011 - Pigui mod Kommissionen

(Sag T-382/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Cristina Pigui (Strejnic, Rumænien) (ved advokat M. Alexe)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionen tilpligtes at videregive oplysninger vedrørende identiteten på enhver højere uddannelsesinstitution, der har været involveret i Jean Monnet-programmets online Masteruddannelse 2008-2010.

Kommissionen tilpligtes at stoppe programmet, såfremt ingen højere uddannelsesinstitutioner er involveret, og til at anmode om skriftlige studiekontrakter mellem de studerende og arrangørerne samt at anmode om et ensartet evalueringssystem for alle de involverede studerende, og

Europa-Kommissionen tilpligtes at genoprette sagsøgerens ab initio-situation, hvoraf det fremgår, at 2008-2010 programmet ikke levede op til Jean Monnet-programmets krav - i hvert fald ikke for så vidt angår sagsøgeren.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med søgsmålet har sagsøgeren i henhold til artikel 265 TEUF nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kommissionen retsstridigt har undladt at handle, idet den ikke har videregivet resultaterne af den offentlige undersøgelse, som sagsøgeren havde anmodet om.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig fire anbringender:

Første anbringende om Kommissionens tilsidesættelse af artikel 6, stk. 3, og artikel 15 i afgørelse nr. 1720/2006/EF ¹, eftersom den undlod at undersøge og videregive oplysninger, som sagsøgeren havde anmodet om, samt artikel 11 og 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, eftersom Kommissionen tilsidesatte gennemsigtighedsprincippet og lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.

Andet anbringende om Kommissionens tilsidesættelse af artikel 4 og 5 i direktiv 97/7/EF ² og artikel 2, litra a)-b), samt artikel 5 i direktiv 2005/29/EF ³, eftersom den undlod at undersøge og evaluere Jean Monnet-programmets online masteruddannelse i strid med dets formål i overensstemmelse med artikel 15 i afgørelse nr. 1720/2006/EF.

Tredje anbringende om Kommissionens tilsidesættelse af artikel 5 i direktiv 97/7/EF og artikel 2, litra a)-b), og artikel 6 og 7 i direktiv 2005/29/EF, eftersom den undlod at undersøge dobbeltstandarden i de studerendes evalueringssystem

Fjerde anbringende om Kommissionens tilsidesættelse af artikel 14 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt artikel 2 i protokol 1 til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, eftersom sagsøgeren ikke modtog en ensartet behandling inden for rammerne af Jean Monnet-programmets online masteruddannelse.

____________

¹ - Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15.11.2006 om et handlingsprogram for livslang læring (EUT 2006 L 327, s. 45).

² - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20.5.1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (EFT 1997 L 144, s. 19)

³ - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22).