Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 8. august 2003 af Paul Ceuninck mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-282/03)

    (Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 8. august 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Paul Ceuninck, Hertsberge (Belgien), ved avocats Georges Vandersanden og Aurore Finchelstein.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Den udvælgelsesprocedure, der har fundet sted efter meddelelsen om ledig stilling KOM/051/02, og denne meddelelse, annulleres.

(Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 13. september 2002 om at udnævne en anden person annulleres, og som følge heraf annulleres også afslaget på sagsøgerens ansøgning om den pågældende stilling.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har søgt en ledig stilling som konsulent ved Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Sagsøgeren fik afslag på sin ansøgning.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at tjenestemandsvedtægtens artikel 7, stk. 1, er tilsidesat, at der foreligger magt- og procedurefordrejning, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn, at væsentlige formforskrifter er blevet tilsidesat ved udarbejdelsen af stillingsopslaget, at princippet om offentlige organers upartiskhed og omsorgsprincippet er tilsidesat, at del 1, nr. 2, i Kommissionens afgørelse af 21. december 2000 er tilsidesat, at princippet om retten til forsvar, navnlig retten til at blive hørt, er tilsidesat, at princippet om parternes ligestilling, ligebehandlingsprincippet, princippet om god forvaltningsskik, om retten til en karriere samt begrundelsespligten er tilsidesat. Endelig har sagsøgeren anført, at generaldirektøren for OLAF ikke har kompetence til at tage stilling til sagsøgerens klage og afvise den.

____________