RETTENS DOM (Appelafdelingen)

3. december 2015

Sag T-127/14 P

Alvaro Sesma Merino

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»Appel – personalesag – tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – målsætninger 2011-2012 – bebyrdende retsakt – formaliteten«

Angående:      Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt den 11. december 2013 af Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling), Sesma Merino mod KHIM (F-125/12, Sml. Pers., EU:F:2013:192), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. Alvaro Sesma Merino betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – bebyrdende retsakt – begreb – afgørelse om fastsættelse af målsætninger for en tjenestemand, der er vedtaget forud for den endelige afgørelse og ikke har bindende retsvirkninger – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – placering – reorganisering af tjenestegrene – administrationens skønsbeføjelse – grænser – tjenestens interesse – overholdelse af stillingernes ækvivalens

(Tjenestemandsvedtægten, art. 5 og 7)

1.      Hvad angår en retsakt eller en afgørelse, hvis tilblivelse omfatter flere stadier, har de foreløbige foranstaltninger, som har til formål at forberede den endelige afgørelse, ikke i sig selv bindende retsvirkninger. Sådanne virkninger følger alene af den retsakt, der endeligt fastsætter den pågældende institutions holdning, og så længe denne retsakt endnu ikke er vedtaget, er de pågældendes retsstilling ikke direkte og umiddelbart berørt.

Hvis en foranstaltning i sig selv fremkalder bindende retsvirkninger, som direkte og umiddelbart berører de pågældendes retsstilling, udgør den dermed en bebyrdende retsakt, der kan være genstand for en klage og efterfølgende et søgsmål ved Unionens retsinstanser i henhold til henholdsvis vedtægtens artikel 90, stk. 2, og artikel 91, stk. 1. Den omstændighed, at denne foranstaltning eventuelt tages i betragtning i forbindelse med den senere vedtagelse af en anden foranstaltning og således kan anses for at være del af en intern procedure, der fører til vedtagelsen af den anden foranstaltning, er ikke tilstrækkelig til at fratage den første foranstaltning dens karakter af bebyrdende retsakt.

Den omstændighed, at vedtagelsen af en afgørelse om fastsættelse af målsætninger for en tjenestemand for en bestemt periode udgør en nødvendig forudsætning for den endelige beslutning, som vedtages i forbindelse med det efterfølgende bedømmelsesår, er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at konkludere, at afgørelsen om fastsættelse af målsætninger ikke udgør en bebyrdende retsakt. Det skal desuden påvises, at sidstnævnte afgørelse ikke i sig selv fremkalder bindende retsvirkninger, som direkte og umiddelbart berører den pågældende tjenestemands retsstilling.

(jf. præmis 26, 27 og 29)

2.      Unionens institutioner og organer har et vidt skøn ved organisationen af deres tjenestegrene, alt efter de opgaver, som er overdraget dem, og – under hensyntagen til disse opgaver – ved placeringen af det personale, som de har til rådighed, dog på den betingelse, at denne placering sker i tjenestens interesse og under overholdelse af stillingernes ækvivalens.

Når tjenestemandens arbejdsopgaver således ikke må ligge under det niveau, der svarer til tjenestemandens lønklasse og stilling, må de heller ikke åbenbart gå ud over, hvad der med rimelighed kan kræves af en tjenestemand af den pågældende lønklasse og i den pågældende stilling, og navnlig når et sådant krav også er åbenbart i strid med tjenestens interesse.

(jf. præmis 31, 37 og 38)

Henvisning til:

Domstolen: dom af 23. marts 1988, Hecq mod Kommissionen, 19/87, Sml., EU:C:1988:165, præmis 6 og den deri nævnte retspraksis