Sag T-205/14

I. Schroeder KG (GmbH & Co.)

mod

Rådet for Den Europæiske Union

og

Europa-Kommissionen

»Ansvar uden for kontraktforhold – dumping – import af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Folkerepublikken Kina – forordning (EF) nr. 1355/2008 erklæret ugyldig af Domstolen – tab, der angiveligt er lidt af sagsøgeren som følge af forordningens vedtagelse – Erstatningssøgsmål – udtømning af nationale retsmidler – formaliteten – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning (EF) nr. 384/96 [nu artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning (EF) nr. 1225/2009] – pligt til at udvise omhu – årsagsforbindelse«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 23. september 2015

1.      Erstatningssøgsmål – selvstændig karakter – udtømning af nationale retsmidler – undtagelse – umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at få erstatning ved en national domstol – bevisbyrde – rækkevidde – begrænsning til fremlæggelse af indicier, der kan rejse alvorlig tvivl med hensyn til, om en sagsøger effektivt kan hævde sine rettigheder ved de nationale domstole

(Art. 268 TEUF og 340, stk. 2, TEUF)

2.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – kumulative betingelser – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

3.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten – krav om institutionernes åbenbare og grove tilsidesættelse af grænserne for deres skønsbeføjelse – afholdelse fra at fortsætte undersøgelserne under antidumpingproceduren – fuldstændig tilsidesættelse af de forpligtelser, der følger af pligten til at udvise omhu – foreligger ikke – Unionen ikke ansvarlig

[Art. 340, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 7, litra a)]

4.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – årsagsforbindelse – begreb – bevisbyrde

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 18, 21 og 28)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 31 og 57)

3.      Når institutionerne råder over en skønsbeføjelse, er det afgørende kriterium for, om en tilsidesættelse af EU-retten kan anses for tilstrækkelig kvalificeret til at Unionen pådrager sig ansvar uden for kontraktforhold, en åbenbar og grov overskridelse af grænserne for skønnet.

Med henblik på at fastslå rækkevidden af den skønsmargen, som institutionerne råder over, skal den adfærd, der specifikt er foreholdt disse institutioner ved gennemførelsen af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, som ændret ved forordning nr. 1225/2009 først fastlægges. En sådan tilgang er begrundet i, at gennemførelsen af en bestemmelse kan medføre forskellige retsakter, for hvilke den institution, der har ansvaret for gennemførelsen, ikke nødvendigvis råder over den samme skønsmargen. Det er bl.a. tilfældet med bestemmelser, der fastsætter en metode for beregning af en værdi, såsom den normalværdi, der anvendes ved beregningen af dumpingmargenen.

Kommissionen råder inden for rammerne af en antidumpingprocedure over en skønsmargen både for så vidt angår analysen af de oplysninger, der leveres af Eurostat, som for så vidt angår yderligere undersøgelser på grundlag af denne analyse med henblik på at udfinde et tredjeland med markedsøkonomi i henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 384/96.

I tilfælde af en forordning, hvorved der indføres en antidumpingtold, som er blevet erklæret ugyldig med den begrundelse, at Kommissionen har tilsidesat sin pligt til at udvise omhu, idet den ikke har fortsat sine undersøgelser, som den skulle have gjort, er den adfærd, som er foreholdt Kommissionen, ikke at have leveret en tilstrækkelig seriøs indsats og følgelig at have foretaget en fejlvurdering af rækkevidden af de forpligtelser, der udspringer af dens pligt til at udvise omhu. Herved foretog Kommissionen derimod ikke en fuldstændig tilsidesættelse af dens pligter, som følger af pligten til at udvise omhu, eftersom den ikke afholdt sig fra at foretage undersøgelsesforanstaltninger, men på eget initiativ foretog en undersøgelse under antidumpingproceduren takket være hvilken, Kommissionen blev bekendt med to producenter med oprindelse i tredjelande af det omhandlede produkt, som Kommissionen fremsendte spørgeskemaer.

Institutionerne kan på denne baggrund ikke foreholdes nogen handling eller adfærd, der kan medføre, at Unionen ifalder ansvar, og Unionen kan således ikke ifalde ansvar uden for kontraktforhold.

(jf. præmis 36, 38, 41-43, 45, 47, 49-52 og 54-57)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 59)